web analytics

Ny ovn i action og noget nær perfekt weekend

Sidste uge virkelige uendelig lang, så da weekenden kom, var den meget tiltrængt, til gengæld blev den noget nær perfekt.

Vi skulle ikke andet end at tøffe!  Jeg ville afprøve min nye ovn i action, i forhold til at bage, for den er jo for længst indviet når det gælder tilberedning af aftensmad. Det er ingen hemmelighed, jeg elsker at finde inspiration i kogebøger, så i løbet af sidste uge, bladrede jeg i et par stykker. Der gav inspiration til mere end 1 bage-indvielse af den nye ovn 😀

kogebøger med bageopskrifter

Selvom jeg kun bagte 1 kage og småkager, og det jo gik ret hurtigt, så var det altså virkelig kvalitetstid. Må indrømme, at jeg var dødtræt af den uforudsete udgift i forhold til ovnen, da den valgte at gå i stykker 3 dage før vi skulle på sommerferie !!! Men den bagte virkelig lækkert, og modsat den gamle, måtte jeg ikke vende bagepladen midtvejs i processen, for at få en ensartet bagning 🙂

Småkagerne havde jeg fyldt blåbær i og det gav en perfekt smag for både de voksne og børnene.

lille lækker eftermiddagstallerken med hjemmebag

I mens jeg alligevel gik i køkkenet og lavede først kagedej og så småkagedej, tænkte jeg, at det kunne være smart, at lave marmelade. Så nu har vi igen den dejligste hjemmelavede solbærmarmelade stående lige til at hapse på en briemad 😉 eller en klat skyr. Det er jo himmelsk. Jeg laver den selv, for at kunne styre mængden af sukker, dels har Michael sukkersyge og dels er vi ikke så vilde med de meget søde varianter man kan købe sig til.

hjemmelavet solbærmarmelade

Weekenden var virkelig noget nær perfekt, med rolige morgener, tøffetid i nattøj til meget langt op af dagen. En kærestemiddag med Michael blev det også til. Ind i mellem gør vi det sådan at børnene spiser først, vi spiser så når de er puttet. Det giver lidt kærestetid, uden vi skal booke barnepige eller noget. En ret god løsning. Det virker under alle omstændigheder for os.

vil du læse flere af mine indlæg

I østen stiger solen op og 1. skoledag

Der er ikke noget som 1. skoledag og I østen stiger solen op, der synges med skrålende børnestemmer og de lidt forkølede lærer- og forældrestemmer, måske med et par enkelte kønne stemmer meget sparsomt spredt rundt i forsamlingen.

Men det er ikke skønsang lige dét øjeblik handler om, det handler om ny start, om et frisk og nyt skoleår, med forventninger og børn der mødes efter en lang sommerferie og er glade for gensynet.

Selvom alle ved, at der er mange opgaver som venter forude, er lige det øjeblik hvor alle bydes velkommen til det nye år, fuld af spænding, begejstring og måske lidt nysgerrighed over det nye som venter. Men mest af alt bare forventning.

Nye børn tjekkes ud, der siges hej forældrene i mellem og inden man ser sig om, der er måske lidt praktisk information, men inden man ser sig om, er dagen i gang, børnene placeret i deres respektive klasser, og forældrene er mere eller mindre tilovers afhængig af børnenes alder.

Men lige det øjeblik med I østen stiger solen op, rammer mig hvert år. Også da jeg var skolesekretær og var hende der skulle fange spændingen og forventningerne på billeder til skolens Intra. Jeg elskede, at tage de billeder første skoledag, for ikke på noget andet tidspunkt i løbet af skoleåret var lige præcis den summen af forventningsglæde og spænding.

rp_flag-12-juni-e1434359905143-224x300.jpg

 

Taknemmelighed #1

Det har været en mærkelig mandag, humøret har været lidt la la, min mand ville helt sikkert mene, at jeg netop er landet i kæmpe alderskrise. I går fejrede vi nemlig yngste sønnens 7 års fødselsdag, og helt ærligt så gav det lige en fornyet blues 🙂 og hvis jeg nu skal være helt ærlig, så var den forrige ikke aftaget ret meget i styrke !

Derfor, og fordi jeg længe har tænkt på, en taknemmelighedsliste (elsker jo lister 😉 ) kommer den her. Ved ikke hvor ofte den vil komme, men forhåbentlig har jeg noget at være taknemmelig for ret ofte 🙂

Her kommer taknemmelighedsliste #1

  • for Michaels kærlighed til mig, ikke bare når jeg er den bedste udgave af mig selv, men også når jeg er træt, sur, urimelig, har blues eller menses og kan have tendens til at være en gnavpot.
  • for dejlige billeder på min telefon, fyldt med minder om glade stunder med mennesker der rammer mit hjerte.
  • for Gilmore Girl på Netflix. Virkelig god tøse serie.
  • for den smukke buket med sommerblomster jeg fik af svigermor i går, som lyser så smukt op på spisebordet på denne lidt grå og blæsende august mandag.

IMG_2768

Min ferielæsning

Ferien er forbi og hverdagen er ved at starte op igen, heldigvis tager vi opstarten i etaper. Det er måske lige sent nok at blogge om sommerferielæsningen, men der kommer alligevel et indlæg 🙂

Eksamen og forberedelse af den, overmandede mig lidt i år, og jeg fik derfor ikke forholdt mig vanvittigt meget til hvilke bøger jeg ville læse. Så det blev lidt hovsa løsninger, som faktisk endte med at være glimrende underholdning 🙂

Ferielæsning 2016

Jeg startede ud med “Send mere sex” af Anne-Grethe Bjarup Riis. Jeg var måske lidt skeptisk inden start, men det blev hurtigt fejet væk, for jeg morede mig og klukkede faktisk af grin flere gange. Den var ikke bare komisk den indeholdt også flash af alvorlige elementer fra livet som vi alle på et eller andet plan kan genkende. Jeg giver bogen 3 store kaffekopper. Det var første bog i en serie, som jo er gammel. Men jeg skal helt sikkert have læst hvordan det hele udvikler sig.

Næste bog var “Sandheder fra en løgner” af Julia Lahme. Også en gammel bog, men bestemt værd at læse hvis du ikke allerede har gjort det. Bogen er skarp på følelser og flere gange følte jeg at Julia havde skrevet bogen direkte til mig (det har hun nok næppe) men hun ramte noget i mig med bogen som både fik mig til at fnise og små græde. Til det sidste vil jeg gerne knytte en kommentar om, at jeg læste bogen i sommerhuset, tøsepigen havde rester af lungebetændelse og sov ikke for godt, sengen var elendig, så mit følelsesregister kan have været påvirket af flere nætters manglende søvn. Bogen får 4 kaffekopper, netop fordi jeg følte Julia havde siddet inde i mit hoved og skrevet bogen. Har du læst hendes nye bog?

Den næste bog jeg hoppede ud i blev “Det år vi gik til begravelser” af Henriette Rostrup. Jeg havde virkelig forventet mig meget af den bog, måske for meget. Efter at have læst 79 sider, kapitulerede jeg. Ikke fordi bogen er dårlig, den var bare noget andet end jeg havde forventet. Så den bliver afleveret på biblioteket for denne gang, og så tager jeg den til vinter.

Jeg læste en sidste bog og det var “Feriegæsterne” af Emma Straub. Virkelig en feriebog, jeg læste den lynhurtigt og var underholdt. Ikke en bog som satte de store ting i gang, men en hyggelig og velskrevet bog. 3 kaffekopper får den.

Mit wake up call

Jeg fik mit wake up call på svangergangen på Sydvestjysk sygehus. Det var en torsdag i oktober 2013, jeg var gravid med mit 4. barn, men kun i 11. uge. En meget sød og empatisk jordemoder spurgte, om jeg “kunne være stresset” måden jeg hørte mig selv sige nej på, mens halsen snørede sig sammen og tårerne stod op i mine øjne, sagde ret meget mere end det “nej” jeg formåede, at få min mund til at sige. Min mands øjne udtrykte lettelse og endeløs bekymring. Tårerne væltede ud af øjnene på mig, og sammen med dem kom en masse ord om, hvor træt jeg var, at jeg bare aldrig kunne få nok søvn, lige meget hvor meget jeg sov. At jeg aldrig havde nok timer i døgnet, at jeg glemte alt, hvis ikke det var skrevet ned, at jeg havde ondt de mærkeligste steder og meget mere. Jordemoderen havde åbenbart god tid, for hun lod mig tale og græde.

De beholdt mig på sygehuset til næste dag, fik drop med væske og ro. Jeg sagde ikke til ret mange jeg var indlagt. Ville bare have ro. Sove og passe på det ufødte og langt fra færdig voksede barn i min mave. Jeg lovede mig selv, at det barn skulle blive min redning. Men jeg anede ikke hvad jeg skulle redes fra. Bare at det var på høje tid.

Sygemeldingen var uundgåelig, men stadig en kæmpe nedtur. Selv om de mindste ting krævede næsten umenneskelig energi af mig. Jeg sov og sov, når jeg var færdig med det, sov jeg lidt mere. Blev jeg modig og troede jeg kunne magte en “masse” kastede jeg op som jeg aldrig har gjort det før. Tankerne kørte på højtryk, kunne det virkelig være stress? Læger og jordemødre var ikke i tvivl, selvom det hele var bøvlet, for det var nærmest håbløst, at sige om det var graviditet eller stress der gav mig alle de gener. På et tidspunkt holdt jeg op med at spørge og accepterede. Men hvad var den kommet af, stressen altså 🙂

I virkelig lang tid troede jeg 100% på, at det var mit arbejde og jeg lovede mig selv aldrig nogen sinde, at vende tilbage til et kontorjob.  Der gik meget lang tid før det stod klart for mig, at det var en kulmination af virkelig mange ting, men mest af alt mig, der havde været en alt for pæn pige i alt for mange situationer.

Som helt ung var der familiemedlemmer meget tæt på mig, der blev syge, alvorligt syge, det slog benene væk under mig (ved jeg nu) Jeg var bange for, at de skulle dø fra mig, og fik ikke sagt “nej”, “stop” eller “hør lige på mig”. Praktiske hensyn og gøremål blev på en eller anden måde der, hvor jeg følte, at jeg kunne gøre og være en forskel. Desværre på bekostning af mig selv! Men det mærkede jeg aldrig dengang, for jeg skulle jo “fixe det hele” så de bare skulle blive raske. Heldigvis blev de raske, men helt sikkert ikke, fordi jeg var praktiske gris 😀

Efter fødslen, begyndte jeg langsomt at finde ud af, hvad jeg egentlig kan lide at gøre. Det lyder måske virkelig langt ude, at jeg ikke vidste det, men jeg havde ingen idé. I min søgen på mig selv, købte jeg en notesbog, som jeg skrev op i hver gang jeg kom i tanke om noget, jeg godt kunne lide at gøre, mennesker jeg havde det godt med, eller steder jeg slappede af. Det var en virkelig lang proces, og et sted i den proces startede jeg bloggen her. Den notesbog var virkelig helt uundværlig for mig i meget lang tid, den var nærmest hele fundamentet til den nye Rikke, jeg var ved at skabe, eller den gamle Rikke, jeg var ved at genfinde.

Undervejs har jeg taget en masse kampe, mest med mig selv, men det blev også nødvendigt at tage afstand til min familie, dengang troede jeg det var på grund af dem, i dag ved jeg, at det var på grund af mig. Jeg måtte have ro til at finde mig selv! Uden at få dårlig samvittighed over valg, som ville fravælge dem. Der var ingen udvej.

På et tidspunkt begyndte jeg ved en psykolog, jeg måtte have hjælp til at sætte alle de følelser på plads. De snakke blev også min redning, men stejlhed, livsglæde, meditation og evnen til at finde tilbage og frem til mine drømme, har også spillet en meget stor rolle.

Det har været virkelig svært for mig at sige til fremmede, at jeg havde stress, men nu, indrømmer jeg det gerne og går også i dialog omkring det, for synes det er så vigtigt et emne. Min læge sagde på et tidspunkt i forløbet til mig, at han faktisk ikke var mest bekymret over kræft, men over stress. Fordi det bragte så forfærdeligt mange ting med sig. Jeg forstod ham ikke på det tidspunkt, tænkte at det var et spørgsmål om at tage mig sammen og komme op på hesten igen.

Jeg forstår ham nu. Desuden har jeg også lært, at det ikke er nok man bare kommer op på hesten igen, men også sadler om.

Derfor sagde jeg mit daværende job op, uden frygt, for helt ærligt, så var jeg mere bange for hvad der ville ske hvis jeg kom tilbage. Måske var det modigt, sådan tænker jeg ikke om det. For mig handlede det kort og godt om, at hvis jeg vendte tilbage havde jeg intet lært. Jeg ville bringe mig selv tilbage i stedet for at tage nye skridt. Der var ingen udvej, jeg blev drevet fremad af en kræft inde i mig, som hverken kunne eller skulle stoppes.

Marbæk Plantage

Hamsterhjulet spinner igen

Sommerferien er forbi, for mit vedkommende har jeg været i gang i en uge. En uge der har været proppet med ulæste mails og en god omgang ferieblues… Hvor jeg dog savner de rolige sommerferiemorgener, uden tidsfrister og med lyden af børnene der vågner i deres helt eget tempo, duften af kaffe der breder sig langsomt, glade stemmer og os alle samlet under samme tag. Nærmest hele døgnet. Behøver jeg komme ind på de lange sommeraftener på terrassen?

Det er da fantastisk 🙂 og egentlig ret berettiget af få en omgang ferieblues over at undvære.

For drengene er hamsterhjulet kun på halvt blus, de starter nemlig først skole på tirsdag, så i denne uge er de tilmeldt SFO. For dem er SFO helt uvant, da de jo kommer hjem efter skole til hverdag, når altså hamsterhjulet spinner for alvor. Egentlig er de ikke jublende lykkelige for det SFO arrangement, men mere sådan stille accepterende.

Tøsepigen havde første dag i dagplejen i går, og hun nærmest hoppede af forventning over at skulle gense venner, dagplejer og alle sagerne. Det var godt nok dejligt, i mit stille sind havde jeg frygtet, at hun ville klamre sig til mig, var så sikker i min sag, at jeg havde tidskalkuleret med ekstra afleveringstid – i stedet fik jeg lige foræret 10 min. til den slukne flexsaldo 😀

Hamsterhjulet spinner et spændende efterår i møde, både for min mand, som har fået opfyldt et karriemål om udvikling han længe har haft. Men bestemt også for mig, på den private front venter der foredrag, der er også mange dejlige aftaler med veninder i kalenderen, som jeg virkelig glæder mig til.

Iværksætteriet står på ingen måde stille, jeg har en grafiker til at lave logo, hjemmesiden er jeg så småt i gang med at fylde ud, jeg er tilmeldt et kursus for iværksættere og alting er så spændende lige nu, at jeg næsten er ved at briste af glæde og stolthed.

Der er også skelsættende oplevelser for 2 af børnene, den ældste der fylder 17 år lige om lidt starter på Handelsskolen i Ribe. Jeg krydser alt hvad jeg kan for, at det betyder vi vil se ham mere. Vi bor jo kun 10 min. fra Ribe, så den trætte teenager vil kunne spare noget togtid og i stedet få det i søvn 😀 Den mindste søn, starter i 1. klasse, er noget spændt på hvordan det skal gå, for den lille fis mener ikke, der er noget speciel grund til at lære at læse, han vil meget hellere bare åbne de butikker han drømmer om 😀

I aften starter Malthe på fodboldtræningen mens jeg tager i biograf og ser Bad Moms, Michael klarer hjemmefronten med Jeppe og tøsepigen… Jo hamsterhjulet spinner…

hjul

 

9 års fejring

På forhånd vil jeg undskylde over dette kliché fyldte indlæg, jeg er ramt af fødselsdags- og sommerferie melankoli, så bær over med mig 😉

Malthe 9 år

Vi har fejret Malthe i dag, 9 år blev han!

Ud over at gøre dagen helt speciel for fødselaren, har jeg nydt mine børn, for selvom der har været udbrud af træthed, spænding og lidt jalousi i mellem dem, så har de været eksemplariske. De har ramt mit hjerte, jeg har suget atmosfæren til mig. For det gør mig så glad når de holder sammen, leger og ikke mindst griner sammen.

Som mor til 4, ved jeg udmærket godt, at hverdagen er meget andet end lykkelige øjeblikke, men lige i dag, sad jeg der på en halv broget sommerdag og var så lykkelig, at mit hjerte næsten ikke kunne rumme det og øjnene var fulde af det, Jeppe på 6 år kalder “glædestårer” For er der noget der kan give mig glædestårer, så er det søskendekærligheden som mine børn viser hinanden.

Jeg er med garanti ikke den eneste mor, der kan undre sig over, at tiden i den grad kan nedlægge en, og bare flyve der ud af, med en hastighed der til stadighed, kan komme direkte bag på en – i hvertfald på mig!

Det er jo kun et øjeblik siden, at han lå der hjælpeløs og nyfødt, helt afhængig af mig og hans far. 9 år senere er han allerede så meget bevist om hvem han er og hvad han vil. Han har stadig brug for os, men til helt andre ting. Forleden gjorde han og jeg hans værelse rent, og han sendte mig ud, fordi han mente, at han var stor nok til selv at tørre støv af, rydde op og skifte sengetøj! WHAT – jeg gik, men kun for en kort bemærkning, for at imødekomme ham og vise, at jeg faktisk synes han er en stor og dygtig dreng. Men jeg kom også tilbage, ikke fordi jeg tvivlede på resultatet, men fordi det er hyggeligt at gå og småsludre med ham og samtidig sysle med rengøringen.

Samtidig med at jeg sørger en lille smule over den tid der er gået så hurtig, så glæder jeg mig også til at følge hvad der videre sker, udviklingen fra dreng til teenager og til voksen. Det er også en stor og dejlig tid <3

Det må vist være nok melankoli fra mig på denne mandag 🙂

 

Billeder fra Egeskov Slot

Forleden var vi på Egeskov Slot, det kan du læse om i et tidligere indlæg under kategorien “ud i det blå” jeg havde selvfølgelig også mit kamera med, og det kom der blandt andet disse billeder ud af 🙂

Egeskov Slot 5 2016

Egeskov slot4 2016

Egeskov slot 6 2016

Egeskov slot2 2016

Egeskov slot 1

Egeskov slot3 2016

Egeskov slot 10 2016

egeskov slot 9 2016

Egeskov slot 8 2016

Egeskov slot 7 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Familietur til Egeskov Slot

Forleden var vi på sommerferietur, det har vi tænkt os at gøre en hel del denne sommer. Vi nyder alle at udvide vores horisont med både viden og oplevelser, så forleden gik turen mod Fyn og Egeskov Slot. Vi har nu været der før flere gange blandt andet med begge hold bedste forældre og selv. Vi har hver gang haft en god tur med gode oplevelser for både børn og voksne – denne gang var bestemt ingen undtagelse.

Ud over at vi nød den dejlige have som er rundt om slottet med både nyttehave, krydderurter og prydhave, så er der jo et ret fint museum med historiske ting, som får de sjoveste snakke i gang med børnene. Blandt andet var der en fin picnic kurv, med virkelig fine rum og service. Da Jeppe og jeg går forbi den siger han “ai hvor smart, den er lavet lige til at have en i-pad der” og pegede på et rum, hvor der stod en lille bakke 😀

Selvfølgelig var vi også i labyrinten og den er ganske underholdende, men vi fandt ud igen, efter at være landet i midten 4-5 gange ;-D men det gjorde nu kun sejrsbrølet større, da vi (endelig) kom til udgangen, vel at mærke uden at snyde.

Jeppe fik mig med til Tree top walking og selvom mine ben rystede virkelig meget de første 10 skridt, så var det en smuk tur oppe blandt trætoppene, i hvert fald er det ikke noget jeg har prøvet før. Men jeg er glad for jeg rykkede lidt ud af komfortzonen 😉 og faktisk endte vi med at tage turen 2 gange.

Vi nåede ikke ind på Slottet, men mon ikke vi skal derover en anden gang? Det er jeg ret sikker på, så tager vi måske slottet der.

For god ordens skyld vil jeg afslutte med at slå fast, der ikke er tale om sponsoreret indhold.

Egeskov slot 10 2016

Hverdag med tid til det hele – hvordan?

De fleste mødre jeg kender, bliver til tider opslugt af tanken om, at hverdagen må kunne være nemmere. For det er nemt at blive opslugt af et enormt tidspres og et hamsterhjul der bare kører derud af. Mens tiden går og børnene bliver større og får mindre og mindre brug for at have en mor (og far) lige ved hånden, hele tiden.

Hvordan man løser det er jo op til den enkelte familie, der er mange løsninger; rengøringshjælp, deltidsjob, barnepiger eller bedstemødre der giver en hånd med i pressede situationer.

Lige så mange familier der findes, lige så mange løsninger findes der. Men fakta er, at det er en lidt ulige kamp for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Der er nemlig mange enheder der skal nå sammen. De økonomiske forpligtelser til bolig, bil og børn. Karriemål, forbrugsmønstre, som kan være særdeles svære at ændre.

Der er også den detalje der hedder karriere og med det følger efteruddannelse, dygtiggørelse både inden for karriefeltet, men måske også inden for ting som man gør i sin fritid.

Så er der de sociale behov både ens egne men også børnenes, sport, motion, arrangementer i daginstitutioner, skole og på arbejdet.

Alt sammen ting der gør, at kalenderen for børn og voksne er presset. Et gammelt mundheld siger jo, at ledighed er roden til at ondt, det er der sikkert noget om, men jeg tror nu også, at vi alle sammen har godt af, at have tid til overs hvor man kan kede sig lidt. Hvor der ikke nødvendigvis er pligter der skal gøres, motion der skal dyrkes eller andet der står i kalenderen.

Men hvordan finder man den der balance hvor alt synes at ramme et sted, hvor det hele går op i en højere enhed? Er det utopi at tro, at det kan lade sig gøre, skal målet måske være en dag i løbet af en uge, eller hvordan ? Helt ærligt, så ved jeg det ikke, men til stadighed er det nok den samtale jeg har flest gange med veninder, hvordan man får en mere balanceret hverdag, med tid til det man gerne vil.

kalender