mad kæresteweekend

Tid til kærlighed

Jeg tror alle forældre fra tid til anden bliver pressede i tiden til kærlighed, nogen gange forsvinder det i hverdagsrutiner. Det er jo naturligt nok, at vi som forældre prioriterer børnene, job og alle de andre elementer som bare skal fungere i hverdagen.

Det værste er, at det så håbløst let kan gå ud over tiden til hinanden og det at pleje ægteskabet og kærligheden, bliver noget man måske får gjort en gang i mellem.

Selvom vi har foretaget virkelig mange ændringer i vores dagligdag og dermed også har fået en helt anden tid til hinanden, bestemte min mand sig for, at det var på tide vi tog på en lille kærlighedsweekend. Da han delte sin beslutning med mig, var jeg ærlig talt splittet. For jeg ville selvfølgelig elske at være på weekend med ham, men samtidig betød det, at jeg også måtte lade tøsepigen blive hjemme sammen med drengene…

I fredags kørte vi så af sted mod hotellet, som vi har været på flere gange, og som har den skønneste udsigt til Flensborg Fjord. Jeg tror vi begge var spændte, lidt prøvende overfor hinanden og med virkelig mange blafrende sommerfugle i maven. Men snakken tog nu hurtig karakter fra dagligdagsorientering til at blive mere personlig og spørgende ind til den andens tanker om forskellige situationer og emner.

Samtalen er nu engang anderledes når man ikke forstyrres af børn der råber “MOAR/FAAR” – “jeg er færdig” – eller en vaskemaskine der bipper at tøjet er klar til at blive hængt op….

Om vi har nydt hinanden ? Helt vildt.  Kærligheden rumlede rundt og blev til forelskelse. Der blev grint, pjattet og kysset. Holdt i hånden og spist dejlig mad med vin samtidig med der blev udvekslet dybe blikke over maden. Alvorlige samtaler blev taget, men det gjorde ikke noget, for der var tid og ro til at få dem ordentligt afsluttet uden vrede og følelser der blev klemte.

Børnene blev savnet helt ind i hjertekulen, og da vi kørte over den dansk tyske grænse og landede i Pinse-trafik, blev min utålmodighed udfordret. Det gik simpelthen for langsomt, NU skulle vi altså hjem til de unger 😀

Det var virkelig dejligt at komme hjem og blive mødt med store kram <3

I dag nyder vi den ekstra fridag og den sidste af slagsen i denne omgang. Inden vi for alvor tager fat på en virkelig travl periode det sidste af maj og hele juni. Lige her og nu glæder jeg mig overdrevet til sommerferien 😀 men er nu også spændt på maj og juni.

Flensborg Fjord Kæresteweekend Pinsen 2016

Billeder prioriterede jeg ikke tid på at tage 😀

Håber I også har haft en dejlig Pinse og er klar til at tage næste etape indtil sommerferien 🙂

 

Del

5 fridage med høj sol

Jeg skal da ellers lige love for, at sommeren er kommet til lille Danmark. Det er jo simpelthen fantastisk 🙂 Selvom det var totalt langt ude, næsten at gå fra de varme strikkede trøjer, strømper og lukkede sko til dagen efter, at hoppe i shorts, sandaler  og toppe… Det gik også op for mig, at jeg havde styr på børnenes og mandens sommertøj, men mit eget havde jeg lige glemt i farten 😀 det er der rettet op på nu.

På grund af min onsdagsfri fra arbejde, så har jeg haft 5 fridage. At jeg vågnede onsdag og var sløj med ondt i halsen og hovedet fuld af snot, ødelagde ikke glæden over, at have fri i 5 dage. Faktisk er samtlige 5 fridage gået med at pleje snotnæse, hals og en træt influenza krop. Lidt frustrerende for havde faktisk virkelig mange planer, som måtte aflyses.

Men pyt.

Faktisk øver jeg mig i at sige PYT. I virkeligheden kommer øvelsen med PYT af, at jeg øver mig rigtig meget på, at lade være med at gokke mig selv i hovedet med de sædvanlige “du burde” “du skulle” og alle de andre gok, der kommer ubevidst i løbet af en dag.

Har nemlig bestemt, at jeg ikke vil lytte til de gok længere, så hver gang der kommer et ubevidst gok, vender jeg det døve øre til 😉 I stedet vil jeg være opmærksom på hvad jeg selv har lyst til. Det lyder måske lidt egotrippet, men sådan er det langt fra, når det udleves. For jeg får så meget mere energi og er tilfreds på en helt anden måde end tidligere. Det gavner jo alle omkring mig. Så det skal der gøres meget mere i 🙂

 

indbakken er et stort kaos

Jeg er ved at rydde op i min indbakke, da jeg begyndte var der over 2100 ulæste mails. Det er ret mange, og de fylder ret meget, når man blandt andet vælger at bruge sin ret gamle telefon til at hente mails på. Telefonen kan simpelthen ikke trække det mere.

Så der var ingen vej uden om, der skulle ryddes op. Jeg tager lidt af gangen det er selvsagt. ud over der er en pokkers masse (ligegyldige) reklame mails om billige produkter eller ferie, så er der også opskrifter, hilsner fra veninder og sågar en fra svigermor hvor der i emnefeltet stod SHIT! 😀

Men stødte også på denne lille video om en ret klog hund 🙂

IMG_9856

min lovprisning har også en bagside

Efterhånden har jeg skrevet meget om, hvor godt vi befinder os med de valg vi har truffet for vores dagligdag. Det kan du blandt andet læse om her og her.

Tid er bestemt den fordel, som er størst og som vi mærker hver eneste dag.

Men tid hænger jo i den her forbindelse sammen med penge. For sådan en ændring af hverdagen kræver selvfølgelig, at man har den økonomiske mulighed. Det havde vi, til dels i hvert fald. Ikke alle vores drømme kunne indfries på samme tid, og det er faktisk okay. Selvom min tålmodighed udfordres.

Men, jeg kan mærke på os alle, at vi trives godt med de tiltag vi har gjort. Faktisk har det været en større udfordring, end vi havde tænkt. Det med at Michael rent faktisk er hjemme langt de fleste aftener. Børnene og jeg havde jo en indgroet rytme, som vi lige skulle vende os til, der kom en og havde meninger om 🙂 Både af den gode og dårlige slags.

Økonomisk betyder det, at vi skal tænke os om. Det betyder, at vi ikke har råd til at have den rengøring, som vi købte os til tidligere. Vi tænker meget over madspil, madplaner og forbrug generelt. Altså “luksusproblemer” som bestemt er sunde for både voksne og børn i husstanden. For vi har virkelig brugt mange dumme penge!

Så her næsten 4 måneder efter vores ændringer trådte i kraft, må vi konstatere, at vi er godt på vej til at få skabt os den virkelighed og hverdag vi gik og ønskede.

Der har været ting som virkelig krævede at vi kiggede hinanden dybt i øjnene og fik gode og ærlige snakke. Det kom nok lidt bag på os at det var nødvendigt, men snakkende har skabt forståelse og accept af hinanden som enkelt individer. Bestemt udviklende og sundt for parforholdet.

Så selvom jeg plages af en forfærdelig utålmodighed for at komme i gang med de næste trin af vores fremtidsplaner, så har jeg det forbavsende godt med at være lige her og suge hver dag til mig.

Sandheden skal høres fra børn og fulde folk

Som forældre får man en masse kram og kys, men børnenes ærlighed kan også ramme med en lussing, der selvom den ikke er fysisk, smasker lige i fjæset. Det skete her for et par uger siden.

Jeppe, som ellers plejer at komme ind og lægge sig i sengen ved os om natten, med jævne mellemrum holdt pludselig op. Jeg undrede mig lidt og spurgte ham, hvorfor han ikke kommer ind til os mere.

Han svarede ikke lige med det samme, men med det udtryk han fik i øjnene kunne jeg godt se, at svaret nok skulle komme, når den unge mand fandt det passende.

Der gik et par timer og jeg havde glemt alt om hans manglende tilstedevær i dobbeltsengen.

Det havde han ikke for ud af det blå kom det: Mor, vil du vide hvorfor jeg ikke kommer ind til jer om natten længere?

Det ville jeg gerne

“det er fordi din røv er så stor, at jeg ikke kan være der”

😀 må indrømme jeg grinte, det var ikke pænt sagt. Men forstår faktisk godt at han tænker sådan. For tøsepigen indtager som regel midten af sengen, og med hendes rotation til vandret sovestilling, er der ikke meget plads overladt til mig, så jeg må nærmest indtage en vinkel position for at få bare lidt søvn.

Og det er altså denne vinkelposition, der gør min popo større end Jeppe bryder sig om, når han skal finde en plads i dobbeltsengen 🙂

 

Fly på himlen ved Højer

er småt og hverdag spild af tid

For noget tid siden, havnede jeg tilfældigt, på en for mig ukendt blog, det var via en kommentar på en blog, som førte mig videre til den næste og næste og … Pludselig var jeg der.

Desværre kan jeg ikke huske hvad bloggen hed, men det indlæg jeg læste har siden givet stof til eftertanke mange gange.

Essensen af indlægget var, at bloggeren var i færd med, at rydde op på sin blog, og fremad rettet havde bestemt, at hendes blog kun skal indeholde indlæg, som er dybe og dermed ikke spild af tid for læseren. Så indlæg om de små ting i hverdagen ville altså ikke få en plads på dén blog længere.

Først tænkte jeg, at det var dog en fremragende idé, en blog kun med dybe indlæg. Lige en blog for mig (så det er altså ret frustrerende på mere end en måde, at jeg ikke kan huske hvad bloggen hedder, eller hvordan jeg fandt vej dertil)

Men så kom tankerne, om de blogge hvor jeg selv holder af at læse med, også selv om det bare er små bitte indlæg om en hverdagsoplevelse,  måske er der slet ikke ord bare billeder, eller noget helt andet, som ikke er dybt, men ikke desto mindre lige præcis den virkelighed som bloggeren står midt i. For mig er det ikke spild af tid, det er vedkommende. Det kan godt være at sådanne indlæg ikke sætter gang i store tanker, men de tager alligevel en plads hos mig som læser det, fordi det viser hele bloggeren. For mig er de ikke spild af tid, men i høj grad med til at vise et mere nuanceret billede af mennesket bag bloggen.

Er helt med på, det selvfølgelig handler om at selektere informationsstrømmen vi hver dag står midt i og på en eller anden måde meget nemt kan blive opslugt af. Valget er vores eget! Vil jeg bruge en time på Face book fremfor, at være nærværende for mine børn eller jeg selv?

Tilbage til de dybe og eftertænksomme blogindlæg. Jeg indrømmer da blankt, at jeg suger netop de indlæg til mig, fordi de kan være med til at sætte gang i nogle tanker og en udvikling, som jeg synes er spændende. Meninger og måder at leve på som ligger lidt fra den måde man selv lever på finder jeg spændende.

Men ikke nødvendigvis noget jeg forventer hver gang jeg læser et indlæg.

Må jeg høre hvad du tænker? Hvorfor læser du blogge, hvorfor er du selv blogger og hvad forventer du når du læser et indlæg?

 

 

Øko-dag 17. april 2016 Skærbæk

De danser virkelig!

I søndags så vi hvordan øko-køerne dansede da de kom på græs efter en lang vinter indendørs.  Det lyder jo sikkert vældig rosenrødt – det var det ikke.

For da jeg under morgenmaden bragte mit forslag op om, at se køerne blive lukket på græs , kunne jeg godt se, at jeg ikke fik den solgt rigtigt.  Ret hurtigt stod det klart for mig, at hvis vi skulle se de dansende køer måtte jeg trække Mor-veto-kortet. Så det gjorde jeg uden at tøve 🙂 til stor utilfredshed for husets drenge.

I bilen på vej mod øko-gården var stemningen noget trykket af de 2 surmuler på bagsædet, i et forsøg på at lette stemningen fandt denne lille samtale sted.

“Er i godt klar over, at når vi er på besøg ved farmor og farfar og i løber ud for at spille fodbold på engen, så snakker vi altid om, at i ligner køer der bliver sluppet på græs efter en lang vinter”

Der blev ikke trukket på et eneste smilebånd, men Malthe udbrød mens armene blev lagt over kors

“siger du vi ligner køer?”

Må sige, jeg blev en anelse paf over det svar, så samtalen gik lidt i stå og jeg henledte min opmærksomhed til det spirende forår. Resten af turen forløb i stilhed 🙂

Allerede ved indkørslen til gården stødte vi på en klassekammerats far, da vi parkerede kom en anden klassekammerat med hans familie, og vi mødte mange flere, så humøret var steget adskillige grader da vi indtog forreste række til de dansende køer.

Øko-køerne gjorde det sidste, for de dansede forbi os, som havde de øvet sig hele vinteren. Det var en kort dans, for det foregik i high-speed, men det var så underholdende og livsbekræftende at se for os alle. Så godt jeg brugte Mor-Veto-kortet 🙂

Desværre gik der lidt koks i at få taget billeder, for tøsepigen ville være hos mig, og jeg stod på den helt rette fotoplads. Da vi stod som sild i en tønde, kunne vi ikke bytte rundt, men pyt – mon ikke jeg kan skyde nogle billeder næste år.

Endelig kommer de ud

og vupti så var de på marken

forår 2016 044

April har sit eget liv

Det er blevet 18. april og jeg nåede næsten ikke at blinke.

April har indtil nu været pragtfuld, fuld af gode oplevelser, skønne mennesker, fejringer og forår.

Jeg elsker april, intet mindre. Selv travlheden elsker jeg, også selv om den mere end en gang har gjort mig stakåndet. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg lavet op til flere dobbeltbookninger (håber altså, jeg snart bliver for gammel til det, for det er så pinligt, at stå der med 2 eller 3 aftaler oven i hinanden) –  hmm mon dobbeltbookningerne er aldersbetingede, eller er det mon udtryk for noget helt andet! Det må jeg vist gruble over en anden dag…

Er der et lille bitte aber dabei ved April, så er det bloggen (og vægten) både at skrive herinde og at følge med hos jer andre. Jeg savner virkelig, at sætte mig ned med en kop ny brygget kaffe, læse om jeres tanker, små og store oplevelser, madopskrifter og at se billeder fra jeres april. Men det kommer alt sammen, lige pludselig 🙂

Jeg vil slutte dette lille blogindlæg med billeder fra Skjern Enge taget i Påsken, på en regnfuld diset men smuk dag.

Skjern Enge forår 2016 102 forår 2016 096 forår 2016 088

 

 

perfekt aftensol

De største illusioner i hverdagen

Den sidste måneds tid, har det været helt tydeligt, at jeg i den grad har levet med alt for store krav til hverdagen, siden jeg begyndte at arbejde fra 1. januar.

Det er ikke et ukendt fænomen, at jeg (og måske jer også ??? 🙂 ) kan komme i tanke om, at sætte baren så højt at den næsten er umulig at komme over.

De daglige gonk jeg har givet mig selv i panden, har været emner som MOTION og at skrive et dagligt blogindlæg. Sund mad. Indsæt selv flere “latterlige” mål for jeg er ret sikker på, at i ved hvad jeg taler om.

Hvor fjollet er det lige?

Jeg mener, denne blog er MIT hyggehjørne i det vilde liv, det sted hvor jeg kan slappe af, få ro til at tænke og bare være… i går skrev jeg i en kommentar på en anden blog, at den er min kærlighedsgave til mig selv, det fik mig til at tænke. Hvorfor skulle det at blogge blive til en sur pligt? Det har faktisk nærmest givet mig skriveblokade. Der har såmænd ikke været mangel på emner. Har skrevet gud ved hvor mange halve indlæg i hovedet, mens jeg stod i badet, kørte på arbejde, ordnede vasketøj – men de kunne bare ikke komme ud af tastaturet. Det var blokeret for skrive lysten.

Sikke en skam.

Så er der den med motionen, det sunde mad, vægttabet, på de der hæslige 10 kg som efterhånden er blevet noget jeg jagter som en anden guldvasker. Come on, 10 kg skulle det gøre mig lykkeligere, mere perfekt eller hvad er det i virkeligheden jeg jagter?

Jeg må blive både jer og mig selv skyldig, for jeg ved det virkelig ikke.

Men nu hvor det er gået op for mig selv, at jeg jo ikke nødvendigvis, behøver at forpeste min hverdag med krav der er latterlige og ligegyldige? Så har jeg en svag idé om, at jeg lige pludselig både begynder at blogge og besøge Fitness World lidt hyppigere end de sidste måneder 😉

Men kun fordi jeg har lyst.

 

10 dage med ferie

Vi havde påskeferie i 10 dage. Inden ferien gik i gang tænkte jeg, at 10 dage er meget, så der skulle nås en masse, inklusiv en tøffedag eller 2 😉

10 dage ER meget, men hold op, de havde ben at gå på og inden vi så os om, var det søndag, og den næst sidste fri dag.

Heldigvis nåede jeg (vi) det meste af det vi havde tænkt. Som sædvanlig gik der forårsfornemmelser i mig, og det er altså ensbetydende med, at garderoberne tjekkes igennem for slidt og for småt tøj. Fra min side er entusiasmen hvert år stor, men for drengene og Michael, foregår det altså med jammer og brok over de stakke af tøj der skal prøves 😀 også i år kom de igennem mine forårsfornemmelser.

Og jeg er helt up to date med hvad forårsgarderoben skal tilføjes lige fra undertøj til regntøj. Så nu holder jeg øje med tilbud 🙂

Påskeliljer2016

Påskevejret kunne have været bedre, men vi hyggede os nu alligevel i haven, med oprydning og klargøring til vores fliseprojekt.                                                                   Heldigvis, havde Påskeharen også tid til at komme forbi med lidt Påskegodter, som var gemt i haven. Det blev fundet med stor glæde og Tøsepigen var ikke længe om, at opfatte hvad den leg gik ud på. Da de sidste godter var fundet, og der blev leget i haven, fandt denne lille samtale sted.

Jeppe: “Malthe tror du egentlig at påskeharen findes?”

Malthe: “Nej, jeg tror bare det er far”

Jeppe: “Er du sikker?”

Malthe: “Ikke helt sikker, måske kan det være mor”

Efter dette svar legede Jeppe videre, men der var ingen tvivl om, at han fortsat tænkte på, om det kunne være en af os der i virkeligheden var Påskeharen 🙂 Hvem ved!

Sandelig om ikke jeg også fik mulighed for at lave en ynglings beskæftigelse, nemlig at bage. Det kom der dette fine og særdeles velsmagende resultat ud af – efter opskrift fra http://cutecarbs.com/

hindbærkage

Så for vores vedkommende har Påsken virkelig været et sandt miks af gode begivenheder, tøffetid og ferie.  Helt perfekt!