web analytics

Brug dine kontakter og gør det nemmere at være selvstændig

Ribe Ugeavis 8. august 2017

Det allervigtigste jeg har lært som selvstændig vil jeg dele med dig, for det er et nyttigt tip.

Jeg fristes til at skrive, at jeg siden maj har lært virkelig meget om mig selv.

Det er blevet helt klart for mig, hvor langt jeg er villig til at gå, for at få ordentlig gang i Hverdagsbalance.

Langt er svaret.

Den lektie jeg har lært er hvor vigtigt det er at bruge sine kontakter.

Det er lidt af en udfordring for mig, fordi jeg faktisk ikke er ret god til at spørge om hjælp.

Men det er virkelig noget jeg skal arbejde med.

Som jeg ser det, er det vigtigt, at få taget nogle gode billeder af dig selv, dit lokale og ydelsen du sælger.

Det der lå først for, var at tænke i begrænsningen, det er for dyrt.

Indtil jeg kom til at tænke på, at jeg faktisk kender en der tager billeder, og endda gode billeder.

Turde jeg spørge ham!

Og hvem skulle være min model til at modtage behandlingerne?

Jeg overvant frygten for at få et nej, for det er jo et langt stykke hen af vejen hvad det handler om.

Han sagde ja og veninden jeg spurgte om at være model.

Sagde også ja.

I mens billederne bliver taget, kommer vi til at snakke om, hvordan man kommer i medierne.

Sandelig om ikke fotografen siger, det kan jeg muligvis hjælpe dig med.

I denne uge var der en fin lille artikel om Hverdagsbalance i Ribe Ugeavis.

Jeg er slet ikke i tvivl, det handler om, at bruge de kontakter man allerede har, og på den måde få udbygget reelle business kontakter.

Mit bedste tip til nystartede selvstændige

Så mit bedste tip til nystartede selvstændige er bestemt at spørge om hjælp og på den måde udvikle ny viden og kompetencer.

Og så giv den gas, du vil helt sikkert fejle, men det lærer du også af.

Kærligst Rikke

vil du læse flere af mine indlæg