9 års fejring

På forhånd vil jeg undskylde over dette kliché fyldte indlæg, jeg er ramt af fødselsdags- og sommerferie melankoli, så bær over med mig 😉

Malthe 9 år

Vi har fejret Malthe i dag, 9 år blev han!

Ud over at gøre dagen helt speciel for fødselaren, har jeg nydt mine børn, for selvom der har været udbrud af træthed, spænding og lidt jalousi i mellem dem, så har de været eksemplariske. De har ramt mit hjerte, jeg har suget atmosfæren til mig. For det gør mig så glad når de holder sammen, leger og ikke mindst griner sammen.

Som mor til 4, ved jeg udmærket godt, at hverdagen er meget andet end lykkelige øjeblikke, men lige i dag, sad jeg der på en halv broget sommerdag og var så lykkelig, at mit hjerte næsten ikke kunne rumme det og øjnene var fulde af det, Jeppe på 6 år kalder “glædestårer” For er der noget der kan give mig glædestårer, så er det søskendekærligheden som mine børn viser hinanden.

Jeg er med garanti ikke den eneste mor, der kan undre sig over, at tiden i den grad kan nedlægge en, og bare flyve der ud af, med en hastighed der til stadighed, kan komme direkte bag på en – i hvertfald på mig!

Det er jo kun et øjeblik siden, at han lå der hjælpeløs og nyfødt, helt afhængig af mig og hans far. 9 år senere er han allerede så meget bevist om hvem han er og hvad han vil. Han har stadig brug for os, men til helt andre ting. Forleden gjorde han og jeg hans værelse rent, og han sendte mig ud, fordi han mente, at han var stor nok til selv at tørre støv af, rydde op og skifte sengetøj! WHAT – jeg gik, men kun for en kort bemærkning, for at imødekomme ham og vise, at jeg faktisk synes han er en stor og dygtig dreng. Men jeg kom også tilbage, ikke fordi jeg tvivlede på resultatet, men fordi det er hyggeligt at gå og småsludre med ham og samtidig sysle med rengøringen.

Samtidig med at jeg sørger en lille smule over den tid der er gået så hurtig, så glæder jeg mig også til at følge hvad der videre sker, udviklingen fra dreng til teenager og til voksen. Det er også en stor og dejlig tid <3

Det må vist være nok melankoli fra mig på denne mandag 🙂

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

4 Tanker

  • SVAR

    Tillykke med ham 🙂 ja, de bliver hurtigt store (siger jeg med en ældste på 15 år nu). Kh. Birgitte

    • SVAR

      Tak skal du have Birgitte 🙂 min ældste bliver 17 til oktober !!!! Krisen (for moderen er allerede under opsejling 😉 ) bare vent fra 15 til 17 går det simpelthen så hurtigt, at man ikke kan begribe det. Kærlig hilsen Rikke

  • SVAR

    Stort tillykke med den store dreng. Det er fuldt ud lovligt at være kliché fuld på sådan en stor dag. Kram

    • SVAR

      Tak Dorte og enig, sådan en dag må det være lovligt at man bombarderes af indre klichéer 🙂 Kærlig hilsen RIkke