Billedglimt fra 5 bagedag hvor Camilla Plum mødte Blomsterberg

I lørdags mødtes min veninde Pia og jeg til endnu en af vores skønne bagedage.

De sidste 2 gange har vi, for at blive i genren, slået for stort brød op og gabt over for store og mange bage udfordringer til samme dag.

Denne gang havde vi heldigvis taget ved lære af tidligere erfaringer, så sussesen denne gang, bestod i få enkle ting, som vi kunne få lavet ordentligt.

Denne bagedags program

  • gulerodsbrud
  • kringle
  • tranebær-lime småkager
  • chokolade cookies

Lad mig starte med at sige, at det blev en succes. Manden, børnene og naboerne er også enige 😉

Måske kan du ikke lige huske, hvorfor det er at Camilla Plum møder Mette Blomsterberg.

Det er min mand der har opfundet det begreb til vores bagedage. For han mener at min veninde bevæger sig og arbejder i et køkken som Mette Blomsterberg, mens han sammenligner mig med Camilla Plum.

Bare lige for at følge den historie til dørs, så undrede jeg mig i lørdags over, at jeg var blevet SÅ gråhåret. Jeg så det i badeværelsesspejlet og da jeg 3 gange havde været på toilet og hver gang havde set de mange grå hår.

Var der ingen anden udvej end at spørge Pia om ikke jeg havde fået ualmindelig mange grå hår…

Pia er en virkelig sød veninde, men svaret faldt ret præcist – det er mel 😀

Tvivler på, at Mette Blomsterberg nogensinde har haft mel i håret. Mon ikke det er derfor Camilla Plum går med tørklæde om håret? 😉

Nu til billederne fra lørdagens Bagedag.

◊ Chokolade cookies røres sammen på maskinen, det er en super nem opskrift.

◊ dejen er samlet til 3 pølser som får sig en times tid i køleskabet. Tænker ikke der er tvivl om, hvem der har lavet hvilke 3 ruller 😉

◊ de færdig bagte chokolade cookies, som både smager og dufter helt vildt godt.

Vi har brugt en opskrift fra Claus Meyer, den er super nem, hurtig og med enkle ingredienser.

◊ Gulerodsbrudende røres sammen i maskinen, men hæver på bordet.

◊ efter hævningen kommes æg, solsikkerkerne og revet gulerod i dejen, som æltes sammen.

◊ de færdige gulerodsbrud som smager himmels. I madpakken, som en hurtig eftermiddagssnack, til morgenmaden eller….

Også opskriften på gulerodsbrud stammer fra Claus Meyer, opskriften her er også nem, hurtig og med få ingredienser.

◊ tranebær og revet lime til småkagerne – som selvfølgelig er smørbagte.

◊ så er lime-tranebær småkagerne klar til at blive skåret ud og komme i ovnen.

◊ de færdig bagte lime-tranebær småkager, som dufter helt igennem fantastisk af lime. Desuden har de en skøn frisk, sød og syrlig smag.

◊ kringlerne som er drysset med knuste makroner, er klar til at komme i ovnen. Desuden består fyldet i kringlen af smør og sukker samt knuste makroner. Dejen var virkelig nem at arbejde med.

◊ de færdig bagte kringler. Kringlen er enkel og faktisk hurtig at bikse sammen, fyldet smager godt. Jeg tænker at hvis man vil gøre lidt ekstra kunne det være lækkert med lidt æblekompot eller revet æble i kringlen, men den var lækker som den er. Makronerne på toppen var nyt for mig, men det smagte virkelig godt.

I min fryser har jeg nu kringler, gulerodsbrud og chokolade cookies til at byde uventede gæster eller bare lige hvis en almindelig dag skal piftes lidt op.

Det føles fantastisk for min indre mormor 😉

Kærligst Rikke

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

3 Tanker

  • SVAR

    Bliver jo helt lækkersulten…. og får lyst til at bage, mangler fryser…

    • SVAR

      Anette, så må du bage små portioner du kan spise mens brød og kager er frisk og sprødt 🙂
      kærligst Rikke

  • SVAR

    Mums 🙂 det er bare nogle lækre ting I laver. Kh. Birgitte