Børnehavestart

Billedet er fra i lørdags og er taget på Rungsted havn

 

Børnehavestart er lig med en helt ny hverdag

Tøsepigen startede i børnehave den 1. marts og efter et virkelig godt intro møde, var min mand og jeg fulde af fortrøstning.

Selve børnehavestarten er gået som forventet.

Der har været gråd, forventning, begejstring, fornægtelse, spænding, stor gensynsglæde og træthed.

I store træk er det vel egentlig de samme følelser, som til enhver anden ny begyndelse, uanset om man er barn eller voksen. For mit eget vedkommende kender jeg i hvert fald følelserne, når noget nyt starter op.

Måske du også gør?

Børnehavetiden er kun lige sat i gang, men jeg glæder mig allerede til den nye hverdag. For de dage hvor jeg har fri klokken 12, kan jeg hente tøsepigen, og vi kan på den måde få lidt mor-datter tid, inden drengene kommer hjem fra skole.

Selvfølgelig kan det kun lade sig gøre, hvis hun ikke sover til middag, og den retning fornemmer jeg det går. Hun har nemlig ikke sovet til middag siden dagplejen. Tilsyneladende klarer hun den uden søvn, både med leg og sjov om eftermiddagen.

Men det er selvfølgelig lidt tidligt at vide med sikkerhed, og da jeg jo ikke er god til for stramme kasser, så tager vi den en dag af gangen 😉

De sidste dage har Michael afleveret, det har fungeret rigtig godt, så jeg er spændt på hvordan det forløber i morgen, når jeg har afleverings tjansen.

 

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

4 Tanker

  • SVAR

    Uh det er altid lidt spændende med de der skift. Håber hun klarer det i fortsat god stil. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Endnu en god dag i børnehaven er klaret på den gode måde, så egentlig tror jeg vi er ovre det værste – heldigvis 😉
      kærlig hilsen Rikke

  • SVAR

    Sikke et skønt billed. På mange måder synes jeg børnehave årene er de allerbedst og jeg håber også det bliver skønne år for jer.

    • SVAR

      Tak Marina, det er taget på Rungsted havn, er i tvivl om det er havnen eller slikkepinden, hun går mest op i 😀 Jeg er sikker på børnehaveårene også bliver skønne for os og i denne omgang. For du har nemlig ret, det er en ret dejlig tid. Børnene bliver så selvhjulpne og de udvikler sig og lærer så meget. Så jeg glæder mig skam 🙂
      kærlig hilsen RIkke