web analytics

Børnehavestart

Billedet er fra i lørdags og er taget på Rungsted havn

 

Børnehavestart er lig med en helt ny hverdag

Tøsepigen startede i børnehave den 1. marts og efter et virkelig godt intro møde, var min mand og jeg fulde af fortrøstning.

Selve børnehavestarten er gået som forventet.

Der har været gråd, forventning, begejstring, fornægtelse, spænding, stor gensynsglæde og træthed.

I store træk er det vel egentlig de samme følelser, som til enhver anden ny begyndelse, uanset om man er barn eller voksen. For mit eget vedkommende kender jeg i hvert fald følelserne, når noget nyt starter op.

Måske du også gør?

Børnehavetiden er kun lige sat i gang, men jeg glæder mig allerede til den nye hverdag. For de dage hvor jeg har fri klokken 12, kan jeg hente tøsepigen, og vi kan på den måde få lidt mor-datter tid, inden drengene kommer hjem fra skole.

Selvfølgelig kan det kun lade sig gøre, hvis hun ikke sover til middag, og den retning fornemmer jeg det går. Hun har nemlig ikke sovet til middag siden dagplejen. Tilsyneladende klarer hun den uden søvn, både med leg og sjov om eftermiddagen.

Men det er selvfølgelig lidt tidligt at vide med sikkerhed, og da jeg jo ikke er god til for stramme kasser, så tager vi den en dag af gangen 😉

De sidste dage har Michael afleveret, det har fungeret rigtig godt, så jeg er spændt på hvordan det forløber i morgen, når jeg har afleverings tjansen.

 

 

vil du læse flere af mine indlæg

Farvel til dagplejen

Ida’s sidste dag i dagplejen blev en festdag

Med udgangen af februar sagde vi farvel til både vintermånederne og tøsepigens dagpleje.

Det var så absolut farvellet til vintermånederne, jeg syntes mest om 😉

Faktisk var det lige på et hængende år at afslutningen i dagplejen blev gennemført, for tøsen var nemlig syg den 2. sidste dag i dagplejen, og jeg var ærlig talt ikke sikker på, at hun ville blive klar til den sidste dag.

Det gjorde hun dog heldigvis 🙂

Jeg havde søgt inspiration på Pinterest til noget hyggeligt frugt hun kunne få med, og jeg fandt en fin frø, som ville være sjov både for de små i dagplejen og tøsen.

frugt frø til sidste dag i dagplejen

 

Gave til dagplejer

Vi havde også lavet en gave til dagplejeren. Ida synes det var sjov at være med til at lave den. Desværre var hun ikke helt motiveret til at tegne så meget på hænderne, alligevel synes jeg at resultatet blev meget sødt.

Desuden havde vi købt et tørklæde. Dagplejeren går altid med tørklæde, så havde fundet et virkelig flot ét lige i hendes farver – og det blev taget i brug allerede samme dag, så fornemmer det bragte lykke 🙂

Det er jo altid super svært, for man vil gerne give noget dagplejeren bliver glad for, men også noget som er for evigt – mest af rent sentimentale årsager 😉  For en dagplejer har jo en del børn i gennem systemet…

 

afskedsgave til dagplejer

 

Fest-pose

Da drengene tog afsked med dagplejen, for efterhånden længe siden, lavede vi  en pose til dem med lidt sjovt i, så dagen ville blive en fest, den tradition holdt vi.

Tøsepigen gik mindst lige så stolt af sted med festposen, som drengene havde gjort det i sin tid.

Ida’s fest-pose var pakket med balloner i forskellige og glade farver, der var små pakker med rosiner, lidt sjove kiks og serpentinere.

Da drengene stoppede var det om sommeren, så der var blandt sæbebobler, resten husker jeg desværre ikke.

Der blev krammet og øjenkrogene var lidt våde, men det blev et godt farvel til dagplejeren både for Ida og for os.

Helt sikkert også for resten af børnegruppen, det synes jeg er dejligt at vide.

kærligst Rikke

Det kommende børnehavebarn gjorde os voldsomt stolte i dag

Børnene har det med at ramme lige i hjerte kulen – det skete også i dag

Det har været en hæsblæsende med skøn fridag, den startede med at vi for 3 dag i denne uge !!!! sov over os, i dag var den 6.57 da jeg strøg ud af sengen og ind under bruseren.

For at være helt ærlig, så er det bare alt for sent! Havde skam også sat alarmen til klokken 6 – havde den bedste intention om, en stille kop kaffe inden resten af familien vågnede.

Den stille kop kaffe blev ikke til noget 😉

Normalt ville vi jo bruge sådan en onsdags fri til at starte stille, men lige i dag havde vi altså et intro møde i børnehaven klokken 8, så vi måtte altså i gang.

Tøsepigen klarede mødet over al forventning, da vi var rundt og se hvad der var lavet af forandringer i huset siden Jeppe forlod stedet i 2015, bestemte hun sig for, at hun ville tilbage til gruppen for de små og lege.

Så det gjorde hun.

Jeg blev godt nok glad og stolt, for selvom hun kan være noget af en skrappe dulle så kan hun altså også være lidt genert.

Hun ved selvfølgelig ikke ret meget om hvad børnehave livet byder på, men hun er klar på udfordringerne og var ikke til at få med hjem igen.

Men lige nu, handler det om at dagpleje tiden skal afsluttes, sidste dag er tirsdag i næste uge, så det kan jo hurtigt komme.

God tirsdag aften

kærligst Rikke

Søvnmønster for en næsten 3 årig

For lille til at undvære middagssøvnen og for stor til den lange model!

Tøsepigen er nu 2 år og 10 måneder.

Lige om lidt starter en helt anden hverdag i børnehaven. Det bliver godt for hende, for hun er klar til nye udfordringer.

Siden jul har vi tumlet lidt med, at der er dage, hvor hun faktisk ikke har brug for en middagssøvn, de dage hvor dagen er stille og rolig. Der skal vi så være ret skarpe og have aftensmaden klar kl 17.30 – senest!

De andre dage er det en mellemting, for napper hun ret meget mere end 1½ time til middagssøvn, så har vi altså en meget frisk pige, der ikke føler trang til at sove før ved 22 tiden.

Det er altså i den sene ende, når hun skal op igen omkring 6.30.

Her i vinterferien, hvor vi har en tøffe uge med lidt indlagt ferieaktivitet, er det faktisk lidt vanskelligt, at finde ud af hvornår og hvor længe hun skal sove til middag.

Ja jeg vækker hende fra middagssøvnen!

Ved godt, at det deler vandene, og en pædagogbekendt, kan i den grad argumentere for, hvorfor jeg ikke skal vække hende, men lade hende sove, lige indtil hun vågner af sig selv.

Søvn avler søvn, er en af de mange grunde jeg får.

Jeg er ikke uenig, men heller ikke enig.

For lader vi hende sove til middag, får hun så meget mindre nattesøvn og er virkelig en sur rappenskralde, når hun bliver vækket næste morgen. Det er absolut ikke fremmende for den gode morgen, eller den gode dag.

Vækker vi hende stille og roligt efter 1½ times tid i drømmeland, så har vi en glad og udhvilet pige resten af eftermiddagen, der er klar på leg og spas. Men også klar til at blive natputtet omkring klokken 19.

Det dagsmønster passer bedst ind i vores hverdag, og mest af alt, vi har den gladeste og mest velfungerende pige på den måde.

Men det er godt nok en balancegang.

Hvor flere faktorer skal med i den daglige vurdering – hvad har vi lavet, hvordan har hun sovet om nattet, er 2 vigtige elementer.

Lige om lidt når børnehave livet starter, er der ingen tvivl om, hun vil får brug for en længere middagssøvn, for at hun kan fungere i børnehaven og herhjemme om eftermiddagen.

Indtil da balancerer vi på et knivsæg, føler os frem og bliver ind i mellem snydt af vores vurderinger.

Det skete for eksempel i går, hvor vi havde været på tur om formiddagen og hun var virkelig træt da hun blev puttet. Derfor fik hun lov at sove 2 timer. Da jeg kom ud til hende, var hun ved at vågne, så nåede altså ikke at vække hende. Det skulle jeg måske have gjort, for den lille dame, så absolut ingen grund til at overgive sig til søvnen, før klokken var 22.30 i går aftes.

I dag er hun ikke den bedste version af sig selv. Har svært ved at holde fast i en leg fordi tankerne flytter sig meget hen i mod musen og kluden.

Hvad er Jeres erfaringer og mening om middagssøvn ?

 

9 års fejring

På forhånd vil jeg undskylde over dette kliché fyldte indlæg, jeg er ramt af fødselsdags- og sommerferie melankoli, så bær over med mig 😉

Malthe 9 år

Vi har fejret Malthe i dag, 9 år blev han!

Ud over at gøre dagen helt speciel for fødselaren, har jeg nydt mine børn, for selvom der har været udbrud af træthed, spænding og lidt jalousi i mellem dem, så har de været eksemplariske. De har ramt mit hjerte, jeg har suget atmosfæren til mig. For det gør mig så glad når de holder sammen, leger og ikke mindst griner sammen.

Som mor til 4, ved jeg udmærket godt, at hverdagen er meget andet end lykkelige øjeblikke, men lige i dag, sad jeg der på en halv broget sommerdag og var så lykkelig, at mit hjerte næsten ikke kunne rumme det og øjnene var fulde af det, Jeppe på 6 år kalder “glædestårer” For er der noget der kan give mig glædestårer, så er det søskendekærligheden som mine børn viser hinanden.

Jeg er med garanti ikke den eneste mor, der kan undre sig over, at tiden i den grad kan nedlægge en, og bare flyve der ud af, med en hastighed der til stadighed, kan komme direkte bag på en – i hvertfald på mig!

Det er jo kun et øjeblik siden, at han lå der hjælpeløs og nyfødt, helt afhængig af mig og hans far. 9 år senere er han allerede så meget bevist om hvem han er og hvad han vil. Han har stadig brug for os, men til helt andre ting. Forleden gjorde han og jeg hans værelse rent, og han sendte mig ud, fordi han mente, at han var stor nok til selv at tørre støv af, rydde op og skifte sengetøj! WHAT – jeg gik, men kun for en kort bemærkning, for at imødekomme ham og vise, at jeg faktisk synes han er en stor og dygtig dreng. Men jeg kom også tilbage, ikke fordi jeg tvivlede på resultatet, men fordi det er hyggeligt at gå og småsludre med ham og samtidig sysle med rengøringen.

Samtidig med at jeg sørger en lille smule over den tid der er gået så hurtig, så glæder jeg mig også til at følge hvad der videre sker, udviklingen fra dreng til teenager og til voksen. Det er også en stor og dejlig tid <3

Det må vist være nok melankoli fra mig på denne mandag 🙂

 

Børns forskellighed

Børn er forskellige – også søskende. Nogle gange er det svært ikke at sammenligne børnene, også fordi det er sjovt at fremhæve deres forskellighed og de særegne personligheder de hver i sær har.

Men børn kan forskellige ting, på forskellige tidspunkter, det blev vi bekræftede i forleden dag.

Vi vågnede nemlig en fredag morgen, hvor Michael var i Ballerup og Malthe på 8 havde ondt i maven, og følte sig lidt sløv. Jeg holdt øje med ham og skønnede, at han godt kunne være lidt selv hjemme, mens jeg arbejdede en forkortet dag.

Jeg havde det fint med den beslutning og det havde han også. Som hans mor ved jeg nemlig instinktivt, hvad han kan og ikke kan – og dermed også hvad jeg forvente.

Michael kunne være i sms kontakt med ham, og jeg aftalte med naboen de tjekkede ham. Samtidig ved han, at han altid kan gå ind til  dem, hvis der skulle opstå noget uventet, eller han bare har brug for selskab. Så jeg følte mig sikker. Oven i hatten skønnede jeg ikke, at det ville ende i bræk eller andre kropsvæsker. Havde han været syg-syg var jeg selvfølgelig ikke kørt.

Men jeg drog af sted på arbejde med ro i maven. Selv da min nærmeste kollega så på mig med vilde øjne, da jeg fortæller hende, at han er alene hjemme, og jeg er fuld af tiltro til, at det kan han sagtens.

Ganske rigtigt.

Da jeg kommer hjem bliver jeg mødt af en sløv, men  glad, tilpas og meget stolt dreng, som helt tydeligt har nydt freden, og at have haft huset helt for sig selv. Der var blevet spillet Ipad, leget lidt med LEGO og blundet lidt på sofaen.

Men han havde også lavet en lille overraskelse, der var nemlig dækket op med vand og vandglas. Da han gik meget målrettet mod køleskabet, var jeg noget spændt på, at se hvad han havde gang i.

Han fandt en fin skål frem, med frugt skåret i flotte stykker, skålen var filmet og så var der skrevet en fin seddel, som smeltede mit hjerte fuldstændig.

frugtsalat med kærlighed

 

Børnekiks #4

Da jeg forleden talte i telefon med min ældste søn, måtte jeg stille ham mit sædvanlige spørgsmål “Er det så i dag, vi skal være venner på facebook?” Han nægter kategorisk at være venner med mig derinde, har ellers virkelig prøvet at overbevise ham om, at det er det eneste rigtige 😉 I dag lød svaret “kan du ikke selv se hvor mærkeligt det er” 😀

Kom virkelig til at fnise, for det kunne jeg faktisk ikke 😉

 

Da jeg havde været til jobsamtale i tirsdag og fået afslaget, var jeg lidt hængemule. Det opfangede Malthe, med stor sympati og kærlighed delte han tankerne omkring afslaget

“Mor jeg kan ikke forstå du ikke fik jobbet, du er god til at skrive historier, det med tal kan du også, det er kun det med at finde vej du ikke er ret god til”

Er der noget at sige til, at mine øjne løb en anelse over og han fik et kram 🙂

 

En helt almindelig mandag i november, henter jeg drengene i skolen og vi sætter os i bilen for at køre hjem. Jeg har nybagte boller til dem når vi kommer hjem og det vil jeg glæde dem med, så siger ved i hvad drenge? Det får Jeppe til at udbryde “skal vi have en baby igen?” ;-D

 

 

Hverdag

Efter tøsepigens sygdom i sidste uge, så er hverdagen ved at indfinde sig igen. Det er rart oven på sådan en omgang.

Tirsdag er forældre-barn gymnastik dag. Det er ren underholdning, for både mor og barn. For det er præcis samme komedie hver gang, hun nægter kategorisk at være med til opvarmningen. Hver gang ender det med at jeg løber, går og danser rundt med hende på armen 😀 Men hun ser på mig med et skrapt blik, og en smule bebrejdelse gemt.

Hun tør først op, i det øjeblik redskaberne findes frem og hun kan hoppe, slå kollebøtter og hold nu fast danse, løbe og gå… Jo jo hun vil skam gerne det hele, men vil selv bestemme rækkefølgen 😉 Er det nødvendigt at sige, at hun er 1 år og 7 måneder.

Trods hendes manglende interesse for opvarmningen, så er det altså ren underholdning at være med til. Der bliver lært nye motoriske ting og udviklet på modet til for eksempel at kravle igennem tunnelen, for den er åbenbart virkelig frygtindgydende. Så er der de sociale aspekter som det at indgå i en større sammenhæng end dagplejen og familiens rammer, køkulturen er også et element som hver gang kan udfordre tøsepigen.

Tirsdag er en god hverdag herhjemme 🙂

 

Bimser og bamser

Mine børn elsker bamser, og jeg mener virkelig elsker bamser.

Ud over, at vi har fragtet diverse ynglings-bamser frem og tilbage fra dagpleje og børnehave et hav af gange, og nærmest er blevet koldt svedende på panik måden, når et sygt barn har ramt bamsen med en eller anden for krops væske 😉

Så betyder det, at der er virkelig mange bamser i vores hus, og ind i mellem får jeg et flip også skal de luftes (og vaskes, når jeg kan luske mig til det)

bamseluftning

Hver gang jeg får det flip, er der mindst et barn der kokser fuldstændig, og prøver at overbevise mig om, hvor aldeles farligt det er for bamserne, at de hænger i ørerne, og at det er synd, de skal være ude en hel nat ALENE i mørket, til hvilket jeg trøster dem med, at de jo hænger en hel flok bamser der kan trøste hinanden. Ind i mellem lusker et barn sig også til at smugle bamserne ned før jeg mener luftningen/tørringen er færdig. Så henter jeg bamsen igen og hænger den ufortrødent op igen, og sådan bliver det ved i en uendelighed, men det er en del af hele bamseluftningsprocessen 😀

Det er en være ballade med de bamser 😀

I midten af September var Michael i Berlin med arbejdet og efterlod derfor børnene og jeg herhjemme (hvis du mener, at kunne læse i mellem linjerne, at jeg var lidt tøsefornærmet, så er det helt korrekt læst ;-D ) Det gode ved det er, at han havde indkøbt en gave til hver af os 🙂 Tøsepigen fik en bimse bamse og derfor er bamseflokken altså udvidet endnu engang. Men helt ærligt, så faldt jeg altså i staver over bimsen, for det var jo sådan en jeg selv havde som barn, godt nok ikke udfærdiget som en fe, men ellers præcis den samme model 🙂

Hver gang jeg ser den bimse så giver den mig det dejligste sug i maven og de gladeste barndomsminder, med min elskede bimse.

Bimse bamse fra barndommens land

 

 

Forskellen på piger og drenge

Jeg har 3 drenge og 1 pige, så jeg arbejder på et tyndt grundlag i forhold til mine betragtninger om piger. Blogland har haft mange forskellige skriverier om emnet, alligevel vil jeg her komme med mit bidrag, sådan som virkeligheden er her hos os.

Tøsepigen på 1½ år viser stor interesse for selv at tage tøj på, og bliver stik tosset hvis jeg kommer med en hjælpende hånd. Ingen af de 3 drenge har på det tidspunkt haft den lyst, vil mene, at de har været et langt stykke over 2 år.

Kønnenes leg, for selvom tøsepigen absolut kan lave vilde stunts og i den grad udforske tyngdeloven, så er hun altså anderledes forsigtig og kan nogle andre fin motoriske ting.

Drengene har leget med dukker, når vi har været på besøg i hjem der havde dukker, eller i dagplejen. Interessen for dukkerne var ret kort, og de har ikke plejet og nusset dukkerne på samme måde som tøsepigen. Som putter, nusser og plejer dukkerne meget omsorgsfuldt.

Omvendt, så kører tøsepigen bare slet ikke med biler eller andre køretøjer på helt samme entusiastiske måde som drengene, og kan slet ikke holde fokus på bilerne i så lang tid som dukkerne.

Så er der den med temperamentet, blide drenge efterfulgt af en rigtig lille dame, som ved lige præcis hvad hun vil finde sig i. Hun kan sende blikke og vende hovedet på skrå på en måde, som drengende aldrig benyttede sig af i samme omfang – langt fra. Både for at charme, men så sandelig også hvis damen møder modstand. Hvilket jo selvsagt sker ret mange gange dagligt 🙂 Fordi vi ret bevidst ikke vil have en lille dronning i huset.

Jeg er selvfølgelig helt klar over, at nummeret i søskendeflokken og det enkelte barns sind også spiller ind på disse ting, men alligevel tror jeg at kønnet har sin indflydelse.

Hvordan oplever i forskellen på kønnene?