web analytics

Børnekiks #1

Børn siger mange sjove ting, de sidste par måneder har jeg prøvet at huske at skrive dem op, inden de røg i glemmebogen. Det har givet denne lille samling af gode grin 🙂

Jeppe:  “mor hvad sker der når man bliver 27?” Mor: ” der var vist deromkring jeg mødte far” Jeppe:  “Havde du også rynker dengang?” 😉

Jeppe og jeg kommer gående hjem fra børnehaven, på vejen møder vi en ældre dame, som har en noget speciel ansigtskulør. Jeg er ikke den eneste der bemærker hendes kulør. For Jeppe udbryder, da damen er lige ved siden af os “MOR, hvorfor var hun helt grøn i hovedet?”

Mor til Malthe “dejligt du spiser blåbær, de er er helt fulde af antioxidanter og er meget sunde” Malthe siger “ja, det kan man godt smage” 😀

Tøsepigen har rejst sig op af en stol, Michael er ellevild, vi andre som har set det flere gange, tager det med ophøjet sindsro. Malthe kommenterer faderens begejstring med et tørt “far, hvis du ikke havde så travlt med at arbejde, så havde du set det noget før”

vil du læse flere af mine indlæg

at være både for stor og for lille

At være både for stor og for lille på en og samme tid, måtte min mellemste dreng opleve frustrationen over i går.

Det hele startede sådan set med, at han var hjemme med ondt i maven. Som dagen gik savnede han lillebror i børnehaven mere og mere – og var ikke helt tilfreds med mine planer om, at lillebroderen lige skulle lege lidt mere (jeg skulle have ordnet en masse vasketøj ;-)) inden det var hentetid. Da jeg cykler afsted mod børnehaven, har jeg først lige et ærinde i den anden ende af byen, jeg skal have ordnet, men det var hurtigt klaret så mod børnehaven det gik. Men alt åndede fred og idyl, storebror spillede fodbold i haven, fuglende sang så det var en fryd 🙂

Da jeg træder ind i børnehaven, kunne jeg godt fornemme virakken da de så mig. Pædagogen fra lillebroderens stue kom hen til mig, og sagde at de var ved at ringe til mig, fordi storebror var i børnehaven og påstod hårdnakket, at han skulle hente Jeppe og de skulle cykle selv hjem (her skal  være en smiley med håret strittende op i luften og skrigende)

På vejen hjem var min store lille dreng, noget utilfreds med, at han ikke var stor nok til at hente Jeppe i børnehaven.

Det er ikke altid nemt at være der in between, hvor man er stor nok til at ordne en masse ting selv, men alligevel for lille til at gøre en helt masse andre ting.

 

Jeg rejser

“Jeg rejser og nu pakker jeg” også gik Jeppe på værelset og pakkede ynglings tasken, som han har fyldt med alle hans bedste ting, siden har var 2 år. Da tasken var pakket kom han pænt og sagde farvel med en højtidelig mine 😀 Malthe og jeg så på hinanden og blinkede (selvfølgelig uden Jeppe så det) men vi blev noget lange i hovedet, da han rent faktisk tog jakke og sko på og råbte farvel helt på samme tid som yderdøren smækkede i. Vi fulgte den lyse tot hår i køkkenvinduerne, og Malthe sagde, tror du han virkelig rejser! Jeg var nu ikke bekymret, for var klar over at hans rejse ikke ville være så lang, da jeg var ret sikker på, det var naboen der var hans slutdestination…

Ganske rigtigt efter 5-6 minutter kom han slukøret hjem, og sagde at I og T ikke havde tid til, han flyttede ind i dag. Som plaster på såret havde han fået en is til både ham selv og Malthe.

I onsdags var den gal igen, tasken blev pakket og han drog afsted 😉 da han ikke var returneret efter 15 minutter, tænkte jeg han havde fået husly. Men nej, han vendte atter slukøret hjem, denne gang havde de ikke været hjemme, så han havde ventet på trappen. Men tålmodigheden rakte ikke længe nok – ellers også var det for koldt 🙂

I går så vi, at de gode naboer kom hjem og han jublede “yes, nu kan jeg rejse” tasken blev endnu engang pakket, tandbørste og tandpasta kom med i hånden også løb han ellers forventningsfuldt afsted. Men ak, der gik igen kun 15-20 minutter før både nabo og Jeppe stod i døren. Naboen meget undskyldende, for de skulle igen i byen og spise. Men i dag kan Jeppe flytte ind,  de er nemlig hjemme efter klokken 14. Hvad kunne jeg næsten sige 😀 jeg endte med at give ham en buket roser med hjem til konen, som jo skal huse mit barn  😉

Mon ikke han vender hjem omkring klokken 19.00 så han ikke går glip af Disney og snolder 😉 det satser jeg på.

Når børnene rotter sig sammen

Nogen gange tager børnenes skænderier en drejning som kommer helt bag på mig. Der er 2 års mellemrum på vores fælles drenge. Lige nu, er den ene 5 og den anden 7. Ham på 5 har siden nytåret virkelig haft en voldsom trang til at udfordre verden, vi prøves alle af og det giver lidt gnidninger.

Storebror affinder sig ikke stille med, at lillebror i den grad går på opdagelse på hans værelse, ind i mellem kan den meningsudveksling udvikle sig til et rask lille håndgemæng. Når en af os så kommer og blander os i situationen mellem de stridende parter, sker der ofte noget helt uventet.

På ganske kort tid, ændrer situationen sig nemlig sådan, at de rotter sig sammen mod den af os, der trådte til som mægler. Pludselig er det os der skal “tale pænt til min bror” og inden man har set sig om, så er de gået med beskeden “kom bror nu går VI”

Det går så hurtigt, at man faktisk ikke når at forstå, hvordan det hele kunne vende sig sådan, men når man er kommet sig over chokket, så ender det egentlig altid med en vis glæde over, at de trods alt, holder sammen, når de føler sig angrebet.

og søskende sammenhold er vel godt?

Fødselsdagsforberedelser

I dag står den på fødselsdagsforberedelser, 60 mennesker er klar til at fejre Michael på lørdag.

Jeg er knap så klar – ud over tøjet og håret er på plads. Mangler jeg stadig at bage småkager til kaffen. Servietterne folder jeg i aften, når ungerne er fløjet til drømmeland. Det håber jeg så de gør, i går aftes var der nemlig en “lille” spændt skoledreng, der ikke kunne sove på grund af spænding.

I dag er nemlig første gang, han skal være der selv (læs uden mig, selvfølgelig er der en hel skole fuld af børn og personale – men uden mig, moderen;-))

Kan godt mærke, at en af de helt store udfordringer med børnene, uanset deres alder, er at give slip, lade dem leve og opleve, så de bliver selvstændige og modige mennesker. Selv om det er pokkers svært, må vi give slip på dem – heldigvis starter det i det små, med dagpleje, ammestop og den slags bitte små udfordringer, som slet ikke rammer moderhjertet ;-). Så kan man som mor og far (måske) ruste sig til lejrture langt væk hjemmefra med skolen, når de flytter hjemmefra og alt det der kommer midt i mellem.

Nu må jeg vist i gang med at bage mine småkager – rigtig god regnvejrsdag til alle.

 

Kan det virkelig passe

I går i mens vi hyggede med daddelkugler, te og snak om dagen, blev både Michael og jeg ramt af noget der føltes, som en spand kold vand.

Malthe fortalte, at han og en klassekammerat havde aftalt de skulle lege sammen. Han sluttede af, med at hæve stemmen og konstatere meget bestemt “vi leger ved ham” hvortil jeg svarer “jamen Malthe er du flov over os” ???? Alt i mens jeg tænkte, at det kan umuligt være tilfældet, for vi er da meget fede forældre. Det blev dog hurtigt afkræftet, for svaret til mit spørgsmål var et rungende og klokkeklart JA….

Vi er ellers ikke sådan at lukke munden på, men der fik han os på en gang (2-0 til Malthe) da vi havde samlet os, spurgte Michael hvorfor han dog var flov.

svaret var “Fordi i altid snakker med mine kammerater”

Vi forsvarede os straks med, at vi jo er nødt til at svare dem når de kommer hen og snakker – men det måtte vi ikke “for det er simpelthen for flovt” 😀

Det er nu ikke vores plan, at ændre opførsel, for vi nyder begge den der hyggelige snak med klasse og børnehavekammerater i hente og bringe situationer. Men vi er rystede over, at vores søn på 7 år (ja jeg skrev 7 ikke 15) allerede er nået dertil.

Vi er vist de heldige indehavere af en 7-årig tween (svigermor, tween er en forkortelse af betweenagers, den aldersgrupper som hverken er små eller teenagere ;-))

 

Værelsesfred

Mine børn har jo fået hvert deres værelse og det er virkelig en stor fryd for dem (og os) at de kan lukke døren og få lidt fred for os andre, og sysle med deres ting i fred og ro. Det er virkelig Januars største fornøjelse helt uden sammenligning 🙂

De separate værelser har skabt en anden problemstilling. For hver gang Jeppe øjner en mulighed for det, lister han sig ind på Malthes værelse og finder små skatte, som han tager med på sit værelse, det er selvfølgelig til stor frustration for Malthe, som slet ikke har samme behov for at gå på rov ved Jeppe. Det har tøsepigen derimod, er sikker på, hun oplever Jeppes værelse som et rent mekka af fantastiske ting, som skal udforskes i det uendelige. Mange gange om dagen, får hun et stålsat blik og kravler afsted med glædes råb og stor forventning, direkte mod Jeppes værelse, når hun kommer frem til målet bliver der helt ro, for hun har ikke tid til at snakke, der opleves 😉 Jeppe synes det er dejligt, med hendes besøg – i hvert fald endnu, men er sikker på der også kommer en tid, hvor han, som Malthe, synes det er irriterende og unfair, at den værelsesfred han har brug for, brydes af en lillesøster.

Jeg kom til at tænke på, hvordan det selv var at være storesøster, men en lillebror der gennemsøgte mit værelse for hemmeligheder og skatte, når jeg var ude at lege eller til sport. Det var så helt igennem intimiderende og fik altid tårer til at sprøjte ud af øjnene på mig, dels af vrede men også fordi det bare var så respektløs, at han den ene gang efter den anden, brød den usynlige grænse på det private rum.

Selvom jeg med stor omhu gemte min dagbog for ham, lykkedes det ham altid at finde den til sidst. Men er sikker på, at han har brugt lang tid på at lede, det var så min fryd 😉 jeg begyndte at lave kodeskrift for at han ikke kunne læse det allermest hemmelige. Da han fik den brudt, var der ingen anden udvej, end at brænde dagbogen. Det var et stort tab for en 10-årig pige med hovedet fuld af hemmeligheder.

Så jeg ved hvor vigtigt det er, at opretholde værelsesfred og få mindre søskende til at respektere, at der er en grænse som ikke skal krydses.

Børn og pligter

Min mand og jeg tror på, at det er sundt for børn med pligter. Selvfølgelig tilpasset deres alder. Det er pligter, som at dække bord, tømme opvaskemaskine og sætte sko på plads

Forleden, da Jeppe på 5 skulle putte en ny pose i skraldespanden. Valgte han en noget alternativ løsning. Han valgte nemlig at sætte spanden IND i posen, i stedet for at putte posen ned i spanden 😀 om det var dovenskab eller fordi han ville lave lidt fest i gaden, ved jeg ikke – men det var et fint humoristisk indslag 😉

en mor uden sit barn

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/12960707/?claim=vywx4d4cgdx”>Follow my blog with Bloglovin</a>

At have et barn, som ikke bor hos en, er hæsligt. Det er ikke bare grusomt for moderhjertet, at undvære sit barn og se ham vokse op, uden man er en del af de daglige oplevelser. Som kameraters gang ind og ud af huset. Opleve frustration, glæde, nedture, forelskelse og sejre. Det ville jeg  godt nok gerne være en daglig del af.

Det er også absolut vanskeligt og tabubelagt, at fortælle andre om det. For det første roder det op i smerten hver gang, men der er også virkelig mange fordomme om det, at barnet ikke bor hos sin mor. Et tankemylder skabes, og spørgsmål som; hvad er du for en mor? Hvordan kan du nænne det? Kan din nye mand ikke lide dit barn? Er dine forældre skilt? Er du blevet svigtet som barn?

Den ene fordom efter den anden, nogen spørger direkte, andre spørger slet ikke, og de er de værste. For de skaber deres egen illusion af sandheden, men mon den har noget med virkeligheden at gøre?

Det er ikke fordi, vi har været i Statsamtet det er endt sådan. Vi har selv prøvet at løse det, men set i bakspejlet, har det ikke været det klogeste valg. Tror egentlig ikke udfaldet var blevet anderledes, men vi var måske kommet lidt anderledes frem til det.

Nu er der alt for mange usagte ord, vrede og misforstået hensyn.

Men fakta er, at jeg ser min store søn sjældent. Det er sgu svært at acceptere. Kigger jeg på min søn og ser hvilket menneske han er, så tror jeg, at han er det rigtige sted. Jeg håber, at vores valg ikke har ødelagt ham, fået ham til at tvivle på min kærlighed, for den er jo, som den skal være.

Når alt kommer til alt, smerter det vel også en fars hjerte at undvære sit barn! Så en, vil jo blive taberen, når et par splittes. Men det er vel bedre, at det er en af de voksne der bliver taber, end en af de børn som i forvejen må affinde sig, med forældrenes valg om, at splitte familien.

spindelvæv i regnvejr

 

Ældre og søvn

I går da vi spiste aftensmad, havde vi denne samtale:

Jeppe: Mor her er godt nok stille (fandt senere ud af, han mente at der var stille i gaden, synes nu ikke naboerne larmer, men det må han jo synes :-D)

Malthe: Jeppe klokken er jo også mange (den var 18.20)

Mig: Jeppe, hvorfor tror du her er stille?

Jeppe: Alle sover nok

Malthe: Ja I og T inde ved siden af, de sover i hvert fald, for når man er gammel, skal man have meget søvn. (de naboer der tales om, er begge under 70 😉 )