web analytics

forbandede nøgler

Kender i det, når nøgler, pung, pas og lignende pludselig er væk? og her snakker jeg som i helt og aldeles væk.

Må indrømme, at det desværre sker en del for mig, og hvis jeg ligesom skal prøve at komme med en bortforklaring. Så må det være, at jeg selv er uden skyld! Det er simpelthen en genetisk fejl, som jeg har fra min far. Han er så bare i den alder, at han også kan tilføje briller til listen af ting, der har det med at forsvinde.

Til mit forsvar vil jeg sige, at det er ikke hver måned, der forsvinder ting. Nok mere 1 gang eller 2 i kvartalet.

Denne gang var det så en husnøgle! Faktisk er det sådan, at selv om det er mig, der forligger ting. Så er det ret ofte min mand, som bliver først opmærksom på de mangler. Hvor irriterende er det lige? Men husnøglen har jeg manglet før ham, det har jo givet mig et forspring. Så jeg har ledt og ledt. I tasker, bilen, tøjlommer og diverse skuffer. Men væk var den. Forleden begyndte Michael, så at tale om den manglende nøgle. Pis tænkte jeg, nu gik det lige så godt med at lede i skjul, og han skal fandeme ikke have fornøjelsen af endnu en ting der er forsvundet for mig. Min eneste kommentar var “Jeg er allerede på sagen”

Men hvad dukker så op i dag? HUSNØGLEN og den kvikke læser tænker straks, hvor var den så? og det skal jeg sige jer, den var sandelig i min mands jakkelomme 😉 er i klar over hvor fedt det er?

Nu er det jo mig der har mobberetten – ihvertfald lidt tid 😀

Har i øvrigt lavet en lille note til mig selv om, fremover at lede i hans lommer også 😀

husnøgler og bilnøgler

husnøgler og bilnøgler

vil du læse flere af mine indlæg

At bryde grænser

Min mand og jeg kender et erfarent ægtepar, på over 70 år, som forleden blev ringet op af sygehuset. De skulle komme til samtale dagen efter klokken 14.

Den besked kan jo slå alle ud.

Ægteparret tog det nu i stiv arm, jo de var selvfølgelig bekymrede. For hvad ville den samtale bringe af forandringer i deres liv?…De talte mulighederne igennem. Men de lavede også en plan i bedste Egon Olsen stil, selvfølgelig med rigtig god hjælp fra Google. De havde åbenbart ikke tænkt sig, at overlade det med planen til lægen 😉

De kom selvfølgelig i god tid til samtalen og sætter sig i venteværelset. Som alle jo ved, emmer sådan et venteværelse af en trist og opgivende stemning. Det lod ægteparret sig nu ikke mærke af. De mødte jo op med en plan!

I løbet af kort tid i venteværelset var de igang med stoledans – ja du læste rigtig 😀  jeg skrev stoledans. De var jo nødt til at finde de 2 pladser, som gav dem mulighed for at følge med på tv-skærmen, de skulle også sidde så de kunne se lægen, men det gjaldt jo også om,at være placeret, så de kunne følge lidt med i de andre, der ventede.  Så de dansede rundt mellem stolene og nåede at skifte pladser hele 3 gange, inden de blev kaldt ind.  Gad vide, hvad de andre patienter har tænkt, om det lettere forvirrede, men erfarne ægtepar ?

Da de bliver kaldt ind, er de stadige rolige, det viser sig, at det ikke var helt godt, men heller ikke det værste, som parret har haft med i deres overvejelser. Så der bliver talt rent ud af posen. Parret er også tilfredse med lægens plan, som til forveksling ligner deres egen 😀

Da samtalen kommer ind på, hvornår de kan mødes igen og drøfte de næste tiltag, der skal sættes i gang, giver det lidt problemer for ægteparret. For fredag var ikke så god, torsdag heller ikke. Nej, de måtte hen til onsdag. Lægen spørger så lidt forundret, “jamen hvad laver I da?” til det svarer de overraskede “Vi er pensionister”

Jeg håber, at lægen og sygeplejersken har fået et godt grin, og kan leve længe på den oplevelse. For det er sikkert ikke hver dag, de møder et par, så positive og klar til at tage den kamp, livet udsætter dem for.

… og hvor jeg altså håber, der er et skjult kamera i det venteværelse.