web analytics

Rengøring af køleskabet

Rengøring af køleskabet er for at være helt ærlig en opgave, som på en eller anden måde altid ender med, at blive nedprioriteret her i huet

Engang inden jeg havde 4 børn, nok et sted mellem det 2. og 3. barn, hvor jeg mindes, at tid på en eller anden måde, var lidt mindre nøje planlagt. Dér gjorde jeg faktisk køleskab rent hver 14. dag. Dog ikke grundigt hver gang, men organiserede og tørrede hylder og skuffer over.

Det var altså ret fedt, for selv om opgaven nærmest syltes væk nu for tiden, så er jeg altså ret vild med når køleskabet er rent og fødevarerne er systematisk anbragt.

Total nørdet at have det sådan med sit køleskab – I know 😀

Men i lørdags hvor det gik op i strygetøj, banankage, krimi og ren afslapning, blev der altså også tid til at gøre køleskabet rent. Hvornår det sidst er sket, kan jeg ikke helt mindes, men tror det må have været i juli.

Blev faktisk lidt nysgerrig over hvor ofte man burde gøre det, så Google blev spurgt, hvor ofte bør man gøre køleskab rent?

Der kom forskellige svar

hver 2. måned

1 gang om ugen – til hver 14 dag

Det kan man da kalde uenighed 😉 jeg blev nu enig med mig selv om, at bruge forskellen til min fordel, så er der ligesom lidt at give af, hvis hverdagen sluger al tid og der ikke bliver gjort køleskab rent, så ofte som jeg gerne vil.

Køleskab

Sådan ser køleskabet så ud, når det er organiseret og rengjort som jeg foretrækker det 😉

 

 

vil du læse flere af mine indlæg

små oaser af ro

Det seneste par måneder har jeg været meget opmærksom på, at skabe oaser af ro, hvor jeg kan trække mig tilbage til i kortere eller længere tid. Af den ene årsag, nemlig at samle energi – og finde ind til det punkt hvor jeg kan mærke kernen af mig selv.

Oaserne kan være mange ting.

-en gåtur i skoven

– et lille ophold i haven

– en tur på stranden

– en god bog

– farvelægning i en voksenmalebog

– fotografering i naturen

– meditation

– visualisering

 

Rømø

Selvom jeg er overdreven ekstrovert, og derfor henter min energi i samværet med andre mennesker, så er jeg specielt i den senere tid blevet opmærksom på, at det med at kunne mærke sig selv helt ind i kernen. Det (for mig) kræver, at jeg vælger tid med mig selv, meget mere til i hverdagen.

Egentlig bliver det lidt en win-win situation, for tidligere kunne jeg fylde en hel del (det kan jeg stadig, hvis jeg ikke har været nok opmærksom på oaserne) fordi jeg havde så mange ting, der skulle luftes i andres nærvær. Nu er jeg begyndt at holde tingene tættere på kroppen, indtil jeg har sat dem helt på plads i min kerne.

Det giver altså et noget anderledes nærvær til de mennesker jeg er sammen med 🙂 Må indrømme jeg meget bedre kan lide den version af mig selv.

 

Har vi glemt alt om næstekærlighed og respekt

På Instagram følger jeg @madling_dk  i øvrigt følger jeg også hendes blog, det gør jeg fordi jeg bliver inspireret. Jeg bliver inspireret i forhold til den mad hun laver, men kan også lide det hun skriver om hendes børn og den hverdag de har. Jeg kan i høj grad identificere mig med den.

Forleden postede hun et fint billede af næste dags madpakke indhold, der var et fint miks af gode ting og en myslibar. Jeg gav hendes billede et like og tænkte, at jeg kunne vel også oppe mig til at lave sådan en lækker madpakke én af dagene.

MEN den myslibar har åbenbart fået sindene i kog hos en del brugere på Instagram.

Jeg blev ærlig talt lidt mundlam da jeg læste madlings fortælling om mails og diverse beskeder, hvor hun måtte “forsvare” familiens kostvaner.

For ikke så længe siden var den gal med Mette Marie Lei Lange indehaver af bloggen Twinpeaks.dk som havde fået en mail om, hvorvidt hun elskede den ene tvilling mere end den anden. Fordi de mente der blev postet flere billeder af Hugo!!!!

Er det virkelig OK? at mene alt muligt om alle mulige man ikke kender ud fra billeder eller tekst på en blog.

Instagram viser os et lille bitte split sekund af virkeligheden. Vel at mærke den virkelighed som fotografen ønsker at vise. Der findes så meget ind i mellem de billeder der bliver postet på IG og de indlæg der postes på diverse blogs.

Hvordan kan man sidde bag en skærm og mene, at man på nogen måde er kvalificeret til at dømme andre ud fra et øjebliksbillede og være bedrevidende?

Hvorfor og hvornår er det blevet OK at være så negativ dømmende. Den egoisme der er bag er næsten den værste for mig. For mig er de ytringer nærmest lig med, at nogen føler sig højt hævede over andre. Måske lyder det som om jeg sympatiserer med Janteloven, det mener jeg faktisk slet ikke er tilfældet.

Jeg prøver bare at komme derhen hvor man kan undres og stille spørgsmål omkring de ting der undrer en på en positiv imødekommende måde, i stedet for at være negativ og bedrevidende. Hvorfor ikke respektere de forskelligheder man uundgåeligt møder på sin vej. Få en dialog på en anerkendende måde, som måske endda kunne bidrage med nye synsvinkler til en selv.

Må indrømme, at jeg ikke forstår den mentalitet hvor næstekærligheden og respekten for andre mennesker virker til at være forsvundet og i stedet byttet ud med en enorm selvretfærdighed og egoisme.

Jeg tænker bare, gad vide om de mennesker som har skrevet til Madling virkelig lever uden at spise et gram sukker ?

Så sort og hvid er verden vel næppe.

 

Mod

Et lille citat om mod der fik mig til at spekulere 🙂

 

Du kan ikke være sandfærdig, hvis du ikke er modig

Du kan ikke elske, hvis du ikke er modig

Du kan ikke have tillid, hvis du ikke er modig

Du kan ikke undersøge virkeligheden, hvis du ikke er modig

Derfor kommer MOD først –

og alt andet følger

 

af Osho fra bogen “Mod  glæden ved at leve livet farligt”

 

Rømø strand

Verdenshavene og de fjerne kyster

Jeg har fulgt programmet “Mod fjerne kyster” nærmest klæbet til skærmen. Der er ét eller andet ved Mikkel Beha Erichsen og hans familie der bare er tiltrækkende. Den måde de oplever verden på og suger til sig med viden, inspirerer mig virkelig.

Ikke nok med det, de behandler også hinanden og de mennesker de møder, på deres rejse igennem verden, på en ordentlig, respektfuld og ikke mindst nysgerrig og positiv måde.

Det stopper ikke her, for også  stederne de kommer frem møder de med omtanke på, at der kommer mange efter dem, som stederne fortsat skal være smukke for – og selvfølgelig både lokalbefolkningen og de dyr som lever der.

At komme ud på skærmen på dén måde, har jeg den største respekt for, og måske derfor, har min samvittighed været lidt sort.

For det kom frem i et af programmerne, at de billige karklude, som vi nærmest alle bruger, bare på ingen måde er gode for verdenshavene!

Må indrømme, at verdenshavene er noget af det sidste jeg tænker på, når jeg står i mit køkken og skal bruge en karklud.

Problemet for verdenshavene og dyrene deri er, at vi jo alle sammen kender når de bliver tyndere og tyndere og hullerne bliver større og større. Men hvor forsvinder det hen, det som laver hullerne?

Jep – direkte ud i verdenshavene, til stor skade for miljøet og dyrenes velfærd.

Så alle mine karklude og rengøringsklude er skiftet ud med klude af bomuld.

Det håber jeg så gavner – bare lidt 🙂

 

indrømmelse

Har i ikke allerede gættet det, så kan jeg lige så godt indrømme det.

Jeg er en drømmer. Nogen vil nok sige en håbløs drømmer, måske er det rigtigt, men jeg tror på, at det vi drømmer om, på et eller andet tidspunkt ender med at blive en realitet. Så jeg fortsætter med at drømme løs 😀

En af de drømme som virkelig er store, er at sælge vores hus og finde et skønt sted på landet, med plads – både ude og inde. Så vi for alvor får mulighed for at udfolde os på både den ene og anden måde.

For der er virkelig mange ønsker fra os hver især, og de er ikke på nogen måde egnede til et parcelhus.

Forleden hørte jeg om nogle der havde solgt deres hus på 3 dage, og om et andet par, der var blevet ringet op, og spurgt om de ville sælge.

Jamen altså er det da ikke for sindssygt 🙂 Sådan en opringning ville jeg gerne have, selvfølgelig med den rette pris.

Måske er det sommeren der er steget mig til hovedet 😀 Men drømme kan ingen tage fra en.

Hvad drømmer du om?

sommerens lyde

Min familie og jeg bor i en mindre by. Hver sommer bliver jeg forundret over hvor stille her bliver.

Dagligdagens lyde er præget af græsslåmaskiner, børn der leger i skolen og børnehaven. Skolens ringelyd der indikerer at nu er det tid til enten leg eller alvor igen. Biler, lastbiler og andre motorer  er også en del af dagligdagens lyde.

Men sommerens lyde er præget af stilhed; bier der summer, fuglefløjt, en enkelt gang i mellem kommer børns glade stemmer frem, nærmest som et vindpust, der minder om, at der er andre et sted, i en eller anden have.

For et by-menneske lyder det sikkert helt vildt, at der kan blive så stille i noget, som rent faktisk betegnes som en by. Det er det måske også.

Alligevel slår det ikke fejl, jeg nyder det hver eneste sommer. Det får mig til at sænke skuldrende og slappe af, sådan helt ind i kroppen. Faktisk er der noget storslået ved at kunne høre naturens lyde.

Hvordan er sommer lydende der hvor du bor?

Blind Vej

Vi bor på en blind vej, faktisk i et af de allersidste huse. Her kommer kun de mennesker, som har et ærinde.

Det har i de 9 år vi har boet her, været Michaels og naboens svar, når jeg har været urolig for indbrud.

Den er endda lige blevet lukket med kommentaren om, “at ingen da er så dumme, at de vil begå indbrud, uden at have en ordentlig flugtvej”

Jeg har ikke været overbevist, selv om både manden og naboen har været stålsikre. Derfor anskaffede vi os også en alarm for lidt over 1 siden.

Med den tændt sover jeg som en sten, og vågner nærmest kun ved børnene, en fyldt blære eller voldsomt vejr.

Inden alarmen vågnede jeg ved de mærkeligste ting, har endda vækket Michael et par gange, fordi der var en “mærkelig lyd” som (selvfølgelig!!) altid har vist sig ikke at være noget som helst – og da slet ikke en tyv 😀

I Pinsen skete der det som var usandsynligt, der kom nemlig indbrudstyve forbi på vores lukkede vej, og flugtvejen måtte de have haft styr på. For de kom ind i 2 huse, og gik målrettet efter Euro og smykker.

Jeg hader naturligvis, at min frygt var berettet, og håber virkelig, at det var en enlig svale, der lige kom forbi og turde løbe risikoen.

For bryder mig faktisk ikke om, at være utryg. Hvem gør det?

Da jeg var flyttet fra min eks, havde jeg indbrud i min bil, en nat mens jeg lå og sov trygt og godt. Bilen var parkeret 10 meter fra døren til min lejlighed. Jeg vågnede ved en opringning fra kriminalpolitiet, og selv om det bare var min  bil, og det eneste der var af “værdi” var bånd med LABAN, Beatles og Kim Larsen.

Skaden på bilen var hurtigt ordnet, samme dag. Bortset fra de glasskår som blev ved med at komme frem nye steder, trods adskillige grundige ture med en støvsuger.

Men jeg var skrækslagen, lejligheden blev aldrig rigtig samme trygge base for mig. Jeg føler virkelig med de mennesker som har haft indbrud i deres hjem, fået deres private sfære intimideret, ved at uvedkommende har rodet rundt i deres ting, måske ødelagt noget, for dem ubetydeligt og taget hvad de ville have.

Det er måske bare ting de tager, men det rammer lige der hvor vi skal være trygge og rolige.

Nemlig i vores hjem.

 

dødt løb

Hver 10. ende vælger er i tvivl om hvor krydset skal sættes i dag, jeg håber at alle dem der er i tvivl, stadig vælger at bruge deres ret til at stemme, og dermed gøre brug af deres demokratiske stemme. Der er erklæret dødt løb mellem blokkene så tvivlerne og de nordatlantiske stemmer, bliver i høj grad afgørende for udslaget.

Spændende.

Jeg har sat mit kryds, som den første på mit valgsted (det har jeg aldrig prøvet før) men det var med en sikker hånd 😉

Aftenens menu er lavet om fra Gazpacho til valgflæsk og lidt lækkert til kaffen i mens vi følger udviklingen, efterhånden som valgstederne får talt stemmerne op. Det er nu ikke fordi vi har specielle traditioner for sådan en valgaften, min mand arbejder som regel, og kommer typisk først hjem, når optællingen er godt i gang. Men denne gang er han hjemme, så det bliver ekstra hyggeligt.

Har du specielle valgtraditioner?

Til sidst igen en opfordring om at sætte et kryds i dag, så din stemme kommer med i det samlede billede af Danmark, de næste 4 år.

Rigtig godt valg 🙂

Valgkampen

Om 2 dage er valgkampen endelig slut, jeg er ved at have fået nok, af voksne mennesker der skændes om, hvem der vil gøre det bedst at være dansker.

Lygtepælene trænger også til at falde tilbage i deres vante neutrale klæder.

De sidste par dage er jeg alligevel blevet positivt overrasket.

Forleden så jeg der var et arrangement hvor man kunne spise med en politikker. Konceptet gik ud på, at man skulle rotere mellem hver ret, så man fik en ny politikker og et bordfuld nye spørgere til bords. Det er da genialt – og helt anderledes end det vi kender.

I går rykkede TV2 så. De havde nemlig lavet et program, hvor deltagerne IKKE var politikkere, men husejere, ledere, håndværkere, ledige/sygemeldte, pensionister, lærere, 1 gangs vælgere. Måske så du det? Det gav et tydeligt billede af, at politik ikke bare er et valg mellem et parti, men at man har flere partier i sig, alt efter hvad der bliver spurgt om, og hvilket emne man skal forholde sig til.

Jeg synes, det var helt genialt program, og ønsker mig virkelig langt flere af den slags, i stedet for alle de efterhånden deprimerende mudderkast der er mellem kandidaterne! For mig flytter mudderkastene fokus fra politikken til den person der står der og kaster, og det synes jeg egentlig er synd. For de kæmper jo alle for deres sag.