web analytics

Ærlighed

Har haft en streng weekend! Og har faktisk lyst til at dele lidt tanker omkring den, for en drøm brast. Det var min stakkels min mand der overbragte mig den belastende nyhed. Jeg følte det, som om luften blev presset ud af kroppen på mig. Kunne mærke tårerne presse på og håbet forsvinde fuldstændig.

Men man skal jo videre fra sådan en nedtur, der er ingen grund til, at gå rundt i en trædemølle af elendighed og få ondt af sig selv. Måske blev dén drøm ikke til virkelighed, men så må en ny drøm opstå, og man må komme videre.

Er det ikke sådan det er?

Der sker vel heller ikke noget ved, at man skal arbejde lidt for tingene? Bliver man ikke bare stærkere og mere beslutsom af det?

Det tror jeg – så efter en lang gåtur og en snak med manden og svigermor, som var på en lille ferie ved os. Var jeg klar igen. Helt klar over, at vi befinder os ved en korsvej og skal have taget nogle beslutninger, som kommer til at påvirke vores liv i de næste mange år.

Hvad er det så for en drøm der brast – det var drømmen om et liv med lidt mere lykke, end det vi har. Lidt mere frihed og lidt mere familietid.

I fredags brast den ene drøm – men i dag er det søndag og vi er videre. En ny drøm er sået og vi arbejder videre på, at få den til at spire og blive til virkelig.

vil du læse flere af mine indlæg

skilsmisse

Hørte til aften i aftenshowet på DR, at hele 43 % af alle ægteskaber ender med en skilsmisse! Hold da op tænker jeg bare, det er jo helt vildt.

Det sidder stadig og arbejder i knolden på mig, for synes godt nok det er mange. Det får mig til at spørge;

er det for let at blive skilt?

Jeg tvivler, de mennesker jeg kender, der er blevet skilt eller er gået fra hinanden efter flere års samliv, har alle kæmpet bravt, for at få forholdet til at fungere. Mange gange så meget, at de har mistet fodfæstet og virkelig skal arbejde for at finde tilbage til sig selv, og samtidig acceptere det nederlag det er, når man må give op, og gå hver til sit.

Men hvad er det så?

Har man for høje forventninger til hinanden, til at det hele skal lykkes med villa, vovse og volvo, uden at være svært.  Selvfølgelig i mens begge arbejder +37 timer, passer fitness, venindetid, fodboldkampe, børnehave- og skolearrangementer. Oveni skal der selvfølgelig også være tid til parmiddage med vennerne, visit hos de aldrende forældre, hunden skal luftes og kaninerne have vand…..! Nå ja jeg glemte helt at bestyrelsesposten i idrætsforeningen og skolebestyrelsen også skal passes, åh ja og mødregruppen for alle 3 børn. Men er der i det hele taget tid til parforholdet i mens telefonen tjekkes for sms’er og opdateringer på diverse sociale sites, og mailen opdateres 3-4 gange i timen!

Jeg spørger bare? Kan det være, at vi glemmer os selv og hinanden i alt det, vi SKAL NÅ?

Ved du hvad din mand går og tænker på, hvad han drømmer om og længes efter? Ved han, hvad du griner af, håber på og hvordan du gerne vil blive gammel?

Hvis ikke, er det måske på tide, at tage et glas rødvin, lade telefonen ringe og børnene lege i fred, også tale sammen!

Måske vi skal tage os mere tid til hinanden og få den himmelhøje skilsmisseprocent sat bare lidt ned. For selvfølgelig mener jeg ikke, at man skal blive sammen for børnenes skyld. Men 43 % er mange skilsmisser – og jeg tør næsten ikke tænke på alle de børn der står efterladt med en splittet familie.