web analytics

Cafe Sct. Peder i Ribe

Har simpelthen haft en helt vild hyggelig eftermiddag. Sammen med en veninde, var jeg på café i Ribe. Vi har tidligere været på Café Rypen, men i dag skulle vi prøve en anbefaling fra min mødregruppe, og endte i Sct. Peder Cafe.

Havde hørt store roser om stedet, lige fra maden, til priserne og ikke mindst faciliteterne. Min mødregruppe har ret, det var et dejligt sted, helt perfekt, hvis man har barnevogn og andet baby habengut med. Der var endda en super god pusleplads. Personalet var utrolig søde og høflige. Stemningen i rummet var der også tænkt på, det spillede altså bare.

Vi valgte en tunmousse med skøn frisk salat og en bolle. Det smagte dejligt og vi var ikke i tvivl om, der var brugt friske råvarer 🙂

Til kaffen, valgte vi at få kakao, i ved på sådan en pind med en klump chokolade i enden som skal smelte, i den varme mælk. Mums 🙂 dertil en tuckage (det lyder klamt) som smagte helt fantastisk. Lige den rette mængde af sødme. Heller ikke her, var vi i tvivl om, at kagen var frisk.

TUSIND tak for en skøn skøn eftermiddag Dorte, er glad for du lige kunne få plads til mig i din hektiske kalender 🙂

Hvis man skal til Ribe, kan man med fordel gå derind og snuse lidt, for der er nemlig også en butik, hvor alt muligt sælges lige fra møbler og lamper til  glaskunst og specialsalt.

www.sct-Peder.esbergkommune.dk

Tunmouse med salat fra café Sct. Peder i Ribe

Tunmouse med salat

Tuckage fra café Sct. Peder i RIbe

Tuckage

 

vil du læse flere af mine indlæg

hygge shopping på en hverdag

I mandags da vi var færdige på OUH gjorde vi stop i Kolding på vejen hjem, for at shoppe lidt. Men også fordi vi havde lovet Malthe en tur på McDonald. Han havde nemlig fået en “tvungen” fridag. Han var nu ikke spor tilfreds med, at vi havde bestemt, at han skulle med os, og dermed ikke i skole. Faktisk var han hængemule indtil vi kom til Fredericia på vejen derover. Egentlig er det ret fedt, at han gerne vil i skole og er indstillet på at passe sine forpligtelser. Som forældre går vi absolut heller ikke ind for, at man bare skal holde sine børn hjemme, PÅ NOGEN MÅDE. Da han aldrig er syg (7-9-13 bank under bordet) tog vi en voksen beslutning om, at det ville gavne ham rigtig meget, at være selv sammen med os en hel dag. Ser man bort fra, at han var hængemule i starten, så var turen helt absolut god for ham.

For at komme tilbage til emnet, så har jeg nu vasket det tøj vi købte til tøsepigen, så vil lige vise hvad vi fandt, for synes det er så fint 🙂

Faktisk var vi så heldige, at der var ret gode tilbud, så fik vaskeklude, strømpebusker og savlesmække til en god pris. Der var også et stativ med NOA NOA tøj, og det er jeg altså ret vild med. Så der fandt jeg en fin vest og et par bukser, hun kan passe når det bliver forår. Desuden var der tilbud på ulddragter fra Be Kids (det manglede vi netop), også faldt jeg over den fine dragt fra Mee To.

Boxen med tegninger til at farvelægge er fra Toys r us, og den er virkelig et hit.

 

 

En dag der startede grå sluttede med solskin

Min søde mand lod mig sov til morgen, så jeg sov helt til klokken 9, at dømme ud fra den sidste uges indlæg, hvor det ene efter det andet handler om træthed. Så var det tiltrængt. Fik også en lur på sofaen i går eftermiddag, så jeg føler mig Fit for fight i dag 🙂

Jeg stod op til grå himmel og regn, men over middag lettede det, og dermed opstod alletiders chance for, at køre i skoven. Det krævede endda ikke meget overtalelse før  drengene opgav nattøjsdagen og vi kunne køre – så kunne Michael få lidt tid alene, tøsepigen boblede nemlig i barnevogne.

Det var godt nok en dejlig tur. Der var det skønneste lys, flere lag af nedfaldne blade og de dejligste farver på de blade, der stadig hænger på træerne. Ro og fred, bortset fra lyden af Brdr. Olesen der kom ud i det blå. Jeg så endda et rådyr løbe tværs over en lille sti, det har jeg aldrig oplevet før, så jeg er tilfreds 🙂

Drengene havde en skøn tur, bortset fra Jeppe, der kan huske at det er i den skov, han leder efter julemanden med børnehaven. Så han var panikslagen for, at vi skulle støde på julemanden. For som han sagde ” Jeg har jo aldrig set hans ansigt, så jeg bliver måske bange” 😀 Frygten for julemanden glemte han nu hurtigt, da vi kom frem til skovlegepladsen 😉

Jeppe i Tangeskoven

Jeppe i Tangeskoven

Malthe i Tangeskoven

Malthe i Tangeskoven

 

Vilde bær, Tangeskoven

Vilde bær, Tangeskoven

 

Helt igennem en dejlig dag, med tid sammen med de mennesker jeg elsker allermest.

 

Madorgasme

For noget tid siden, fik min mand og jeg mulighed for en kærestedag, selvfølgelig sammen med tøsepigen. Vi bestemte os for en tur til Flensborg, her tager vi ofte til, både for at handle billigt, men også fordi vi bare er vilde med byen. Restauranterne, Caféerne , deres butikker og den tyske mentalitet passer os særdeles godt. Så vi så virkelig frem til lidt kærestetid.

Efter vi havde handlet og oset rundt,  blev vi enige om, at vi trængte til en kop kaffe, da vi var endt på en isbar, skulle vi selvfølgelig prøve udvalget af de særdeles lækre is. Jeg valgte 2 kugler Raffaellois.

Allerede, da jeg tog den første mundfuld, blev jeg klar over, at det var en smagsoplevelse, der rakte meget længere end til smagsløgene. Smagen af kokos og flødeis eksploderede i min mund og var virkelig helt fantastisk. Måske var det et sammentræf af, at Michael sad og blinkede lidt til mig (med de fantastiske blå øjne, som stadig kan få mig i knæ efter 8 år) i mens han nussede min hånd, tøsepigen lå ved siden af mig på guldsofaen og sov, kærligheden og stemningen var helt perfekt. Måske var de alle de faktorer der udgjorde madorgasmen, jeg ved det ikke. Men der var tale om en sand madorgasme i min mund og det var simpelthen helt fantastisk.

Har du prøvet at få en madorgasme?

Tøsesnak og biograftur

I går, var jeg sammen med BTN pigerne (Baileys taste night) En klub af gamle arbejdskolleger fra Bramming kommune. Vi er i alt 4 piger, der mødes hver 3. måned, spiser frokost, snakker, smager Baileys, snakker, spiser chokolade, snakker og snakker lige liiidt mere, inden virkeligheden derhjemme kalder.

Tøsepigen var med, og hun nød al opmærksomheden fra Baileys tanterne, ih altså hvor hun blinkede og smilede. Hun snakkede ikke så meget, man kan jo spørge sig selv, om det var fordi, det var umuligt for hende, at få indført et ord ! Det mener jeg nu ikke 😉 Sove gjorde hun heller ikke så meget, det gjorde hun så til gengæld, da vi kom hjem og hele natten. Efter hun havde fortalt Michael, hvad hun havde oplevet hele dagen. Hun havde nemlig haft ganske travlt, havde både snakket med Freja (min Baileys niece 😉 ) som endda havde 2 veninder med hjem, så det var hele 3 store piger, og de var altså et hit med deres lange flotte hår. Der var også den lille søde cocker spaniel hvalp Coco, som hun slet ikke kunne få øjnene fra – den er godt nok også dejlig 🙂

Coco Cocker spaniel hjalp kun 9 uger gammel

Coco
Cocker spaniel hvalp kun 9 uger gammel

I mens tøsepigen og jeg var ude at få stillet vores behov for tøsesnak. Var der dømt mandehygge herhjemme. Jeppe, vores festabe, skulle jo til fødselsdag, og han var heldigvis feberfri og ok frisk, så han satte hår, og gjorde sig lækker til den helt store guldmedalje og var klar til afgang klokken 8.30 – fødselsdagen startede klokken 10   😀    Malthe nød for alvor freden herhjemme og spillede playtation i fred og ro.

Efter fødselsdagen gik turen mod Rødding, hvor de skulle se Planes 2, vi plejer ellers at køre til Esbjerg, men her var Planes pillet af programmet. Så  min søde mand, som godt kan lide, at tingene er som de plejer, kørte som sagt mod Rødding og landede 25 minutter før film start. Det er jo særdeles fint i Esbjerg. Men i Rødding kiggede de undrende på min kære mand, der både fik handlet lidt film snolder til brødrende Olesen, og kaffe til sig selv (langt billigere end i Esbjerg !) og der blev handlet fornødenheder i RO og mag. Stadig var de i rigtig god tid og endnu engang modtog de undrende blikke fra biograf personalet 😀 det tog min kassemand nu med ophøjet ro 🙂 da der var 5 minutter til filmen startede, kom der pludselig et rend af mennesker der også skulle se filmen, til min mands store undren – nu havde han lige regnet med, de skulle have salen for sig selv 😀

Både drengene og han var virkelig positivt overraskede over, hvor godt det havde været i Rødding. Rent og pænt, dejlig sal, gode stole med benplads og god størrelse biograflærred – plus de billigere billetter og kaffen, som i øvrigt smagte godt 🙂

dessertbordet med Baileys

dessertbordet med Baileys

Cafe besøg i Ribe

I dag har tøsepigen og jeg været på café besøg med en af mine tidligere arbejdskollegaer, det var en rigtig dejlig frokostaftale; herligt selskab og lækker mad.

Vi spiste på cafe Rÿpen i Ribe. Startede med en lækker sandwich, som jeg desværre glemte at tage et billede af. Den var ellers yderst lækker, men jeg skal lige vænne mig til det her med at have en blog og tænke på, hvad jeg kan bruge af billeder, så bær venligst over med mig 🙂    Desserten fik jeg taget et billede af, det var en god dessert, men vores maver var ikke så sultne, som vores øjne 😉

Kagebandit fra café Rÿpen i Ribe

Kagebandit fra café Rÿpen i Ribe

Hvis i går og tænker på et cafe besøg, kan i roligt tage til Rÿpen i Ribe, der var hyggelig stemning og god betjening, samt dejlige menuer på menukortet. Så jeg kommer igen.

Dejligt, at se dig Dorte jeg glæder mig til oktober hvor vi ses igen 🙂