Familietur til Egeskov Slot

Forleden var vi på sommerferietur, det har vi tænkt os at gøre en hel del denne sommer. Vi nyder alle at udvide vores horisont med både viden og oplevelser, så forleden gik turen mod Fyn og Egeskov Slot. Vi har nu været der før flere gange blandt andet med begge hold bedste forældre og selv. Vi har hver gang haft en god tur med gode oplevelser for både børn og voksne – denne gang var bestemt ingen undtagelse.

Ud over at vi nød den dejlige have som er rundt om slottet med både nyttehave, krydderurter og prydhave, så er der jo et ret fint museum med historiske ting, som får de sjoveste snakke i gang med børnene. Blandt andet var der en fin picnic kurv, med virkelig fine rum og service. Da Jeppe og jeg går forbi den siger han “ai hvor smart, den er lavet lige til at have en i-pad der” og pegede på et rum, hvor der stod en lille bakke 😀

Selvfølgelig var vi også i labyrinten og den er ganske underholdende, men vi fandt ud igen, efter at være landet i midten 4-5 gange ;-D men det gjorde nu kun sejrsbrølet større, da vi (endelig) kom til udgangen, vel at mærke uden at snyde.

Jeppe fik mig med til Tree top walking og selvom mine ben rystede virkelig meget de første 10 skridt, så var det en smuk tur oppe blandt trætoppene, i hvert fald er det ikke noget jeg har prøvet før. Men jeg er glad for jeg rykkede lidt ud af komfortzonen 😉 og faktisk endte vi med at tage turen 2 gange.

Vi nåede ikke ind på Slottet, men mon ikke vi skal derover en anden gang? Det er jeg ret sikker på, så tager vi måske slottet der.

For god ordens skyld vil jeg afslutte med at slå fast, der ikke er tale om sponsoreret indhold.

Egeskov slot 10 2016

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

4 Tanker

  • SVAR

    Det er mange år siden jeg var på Egeskov, men jeg overvejer en tur derned næste gang vi er på Fyn. Det lyder som en hyggelig dag for jer. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Egeskov er absolut et besøg værd, synes det er både hyggeligt og interessant at se de gamle ting, og der er plads til at legebarnet kommer op i en. Dine børn er jo endda så store at de må prøve segways, dem kiggede mine drenge længselsfuldt efter. Er der attraktioner du kan anbefale på Fyn?
      Kærlig hilsen Rikke

      • SVAR

        > Jeg vil anbefale Svanninge Bakker, fordi det er et fantastisk flot naturområde 🙂 og Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Stranden i Kerteminde. Æbleø ved Bogense har jeg aldrig været ved, men det kunne jeg godt tænke mig. Kh. Birgitte

        • SVAR

          Hvor sjovt har faktisk sagt til min mand at jeg godt kunne tænke mig at komme til æbleø 🙂 der er noget ved de danske øer, som bare er helt fantastisk. Danmarks Jernbanemuseum besøgte vi da drengene var små og der var et Thomas tog tema, det var virkelig et hit. Svanninge Bakker kender jeg ikke, men naturområder der er smukke, er altid et hit, så det vil jeg undersøge nærmere. Tak for input søde Birgitte 🙂
          Kærlig hilsen RIkke