Farvel til dagplejen

Ida’s sidste dag i dagplejen blev en festdag

Med udgangen af februar sagde vi farvel til både vintermånederne og tøsepigens dagpleje.

Det var så absolut farvellet til vintermånederne, jeg syntes mest om 😉

Faktisk var det lige på et hængende år at afslutningen i dagplejen blev gennemført, for tøsen var nemlig syg den 2. sidste dag i dagplejen, og jeg var ærlig talt ikke sikker på, at hun ville blive klar til den sidste dag.

Det gjorde hun dog heldigvis 🙂

Jeg havde søgt inspiration på Pinterest til noget hyggeligt frugt hun kunne få med, og jeg fandt en fin frø, som ville være sjov både for de små i dagplejen og tøsen.

frugt frø til sidste dag i dagplejen

 

Gave til dagplejer

Vi havde også lavet en gave til dagplejeren. Ida synes det var sjov at være med til at lave den. Desværre var hun ikke helt motiveret til at tegne så meget på hænderne, alligevel synes jeg at resultatet blev meget sødt.

Desuden havde vi købt et tørklæde. Dagplejeren går altid med tørklæde, så havde fundet et virkelig flot ét lige i hendes farver – og det blev taget i brug allerede samme dag, så fornemmer det bragte lykke 🙂

Det er jo altid super svært, for man vil gerne give noget dagplejeren bliver glad for, men også noget som er for evigt – mest af rent sentimentale årsager 😉  For en dagplejer har jo en del børn i gennem systemet…

 

afskedsgave til dagplejer

 

Fest-pose

Da drengene tog afsked med dagplejen, for efterhånden længe siden, lavede vi  en pose til dem med lidt sjovt i, så dagen ville blive en fest, den tradition holdt vi.

Tøsepigen gik mindst lige så stolt af sted med festposen, som drengene havde gjort det i sin tid.

Ida’s fest-pose var pakket med balloner i forskellige og glade farver, der var små pakker med rosiner, lidt sjove kiks og serpentinere.

Da drengene stoppede var det om sommeren, så der var blandt sæbebobler, resten husker jeg desværre ikke.

Der blev krammet og øjenkrogene var lidt våde, men det blev et godt farvel til dagplejeren både for Ida og for os.

Helt sikkert også for resten af børnegruppen, det synes jeg er dejligt at vide.

kærligst Rikke

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

7 Tanker

  • SVAR

    Dejligt, at I fik taget så fin en afsked. Håber hun får en ligeså fin start i børnehaven. Kram D

    • SVAR

      Ja det er dejligt, at afskeden blev god. Starten i børnehaven kommer der er indlæg om, det er næsten klar til udgivelse 😉
      Kh Rikke

  • SVAR

    Det lyder trods alt som et dejligt farvel… Kan godt huske den der underlige følelse når det sidste barn stopper. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Ja det er godt nok en underlig følelse, alt muligt på en gang. Vildt du stadig kan huske følelsen, håber ikke den sidder så længe i min hukommelse 🙂
      Kh Rikke

  • SVAR

    sikken en god idé at lave en fest ud af overgangen fra dagpleje til børnehave 🙂 Jeg er vild med det billede I har lavet. Den må have bragt lykke 😊

    • SVAR

      Hej Heltoptilmånen – vi synes i hvert fald det virker helt efter hensigten, et ordentlig farvel til kammerater og dagplejer, og en speciel dag for det kommende børnehavebarn. Billedet bragte stor glæde, og det var faktisk rigtig dejligt 🙂
      kærlig hilsen Rikke

  • SVAR

    […] som til dagplejeafslutningen gik jeg efter noget festligt. Så det blev en super sød (og nem) frugt […]