ferieglimt

udsprunget hyben rose ved Henne Strand Sommerferien 2015Jeg har været stille ikke bare her på bloggen men også på Instagram, egentlig ikke en bevidst eller tiltrængt stilhed. Det blev bare sådan, praktiske ting der skulle ordnes, min mands blå øjne og Vesterhavet har stjålet min opmærksomhed 😉

Henne Strand Sommerferien 2015

Nu er vi hjemme igen, taskerne er pakket ud, tøjet vasket (næsten i hvert fald) og hverdagen kan indtage sin vante gang. Heldigvis er det jo ikke hverdagen med børn der skal ud af døren om morgenen, men feriehverdagen. Den hvor alting tager lidt længere tid, hvor der tages på ture, venner der kommer forbi til en øl, en bog der læses i skyggen, mens solen står allerhøjest på himlen, iskaffe og børn der plasker i vand. Så selv om ugen i sommerhuset er blevet til familie historie, så tager vi med glæde hul på ferie hverdagen. Den er altså ikke så tosset 🙂

glade søskende på trampolin i Henne Strand sommerferien 2015

Ugen i det mest pragtfulde sommerhus jeg nogensinde har oplevet, fløj med lynets hast. Men vi hyggede os, kom helt ned i gear og nød at være sammen uden at skulle noget, andet end at slentre. Slentre til havet, til isboden, ud på den skønne terrasse (hvor min mand i løbet af 5 min fandt en yndlingsplads, som holdt hele ugen) ja lige gyldigt hvad vi foretog os, var det ikke i et højere tempo end at slentre.

Det var dejligt!

Og jeg tror, det er ualmindeligt sundt for både børn og voksne med tid hvor man ikke skal noget som helst.

seletrampolin i Henne

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

1 Delte tanker

  • SVAR

    […] Måske var sidste års hus der fyldte i vores hukommelse, for det var altså lækkert og lige sådan et hus vi gerne selv vi eje – engang når der er mere tid til at passe det og bruge det – og vi har penge til det 😉   Du kan læse om sidste års ferie her […]