Fik lige besøg af min indre dramaqueen

I går da jeg kom hjem fra arbejde, tømte jeg postkassen. Det slukne resultat af den bedrift var en sølle kuvert.

Da jeg ser hvem den er adresseret til ser den ærlig talt højst besynderlig ud, der står bare vores adresse!

Jeg bliver lidt nysgerrig, der skal nu heller ikke så meget til, hvis i spørger manden. Da jeg åbner kuverten er der intet andet end en cd rom.

Ingen besked af nogen slags.

Der er heller ikke afsender…

Og her vågner min indre drama queen altså med et kæmpe brøl. Der går nærmest kun 2 splitsekunder så er jeg i gang med at danne de værste historier.

Samtidig med jeg danser lidt rundt om pc’en med disken i hånden – tør jeg putte den i? eller er den fuld af alt muligt lort og med direkte forbindelse til FBI, hvis den læses!

Fantasierne var mange, for at sige det rent ud var den indre drama queen seriøst på overarbejde.

Da jeg ikke kunne rumme alle fantasierne og skrækhistorierne selv, måtte jeg dele dem og billeder af bevismaterialet på både sms og snapchat.

Som minutterne gik havde jeg rodet samtlige krimier og drama film sammen i en kæmpe historie, som faktisk var ved at skræmme livet af mig – tænkte seriøst på om det var nødvendigt at jeg låste døren og tændte alarmen.

Da jeg ventede besøg af en veninde, var jeg dog nødt til at handle, så vi kunne få lidt lækkert. De ret ærgerlige tanker jeg ellers havde haft det meste af formiddagen, om at jeg ikke havde flere hjemmebagte boller i fryseren var fuldstændig glemt.

Jaget væk af fru drama queen 😉

Da jeg stod i den lokale brugs med hovedet helt nede i køledisken, efter den sidste pose æbleskiver ringede manden og ødelagde det hele.

Det var nemlig en disk med billeder af et hus!

Helt ærligt havde jeg på intet tidspunkt overvejet dén mulighed. Måske fordi det var så kedelig en mulighed ;-D

Skuffet og noget slukøret efter det udeblevne drama dækkede jeg et totalt hyggeligt julebord til min veninde, som heldigvis godt kunne følge mig i dramaet og den store skuffelse.

I skal ikke snydes for at se den mystiske kuvert med indhold 🙂

kuvert-med-cd

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg