Fødselsdag med pandekager

I dag er min store søn blevet 15 år. Det er faktisk ret vildt at tænke på!

Havde jeg dengang vidst, hvordan tingene ville udvikle sig, var jeg blevet alenemor inden han blev født. I stedet gik det sådan, at han ikke har boet fast ved mig, siden han var 5 år. Ikke ligefrem noget drømme senarie for en mor.

For andre, er det altid soleklart hvad jeg burde have gjort og skulle have gjort. Fakta er, at  siden, jeg valgte at flytte fra min eks kæreste, har jeg prøvet at handle ud fra, hvad der var rigtigt for Rasmus. Har prøvet at tilsidesætte mine behov som mor, for at lægge vægt på, hvad han er for et menneske, og hvad hans behov er. Det har været og er stadig i perioder en særdeles smertefuld proces, fordi det er så naturstridigt for mig som mor, ikke at være sammen med min søn.

Derfor er hans fødselsdag helt speciel for mig, for den dag, er det så nemt at mindes dagen han blev født og den rene og helt ubeskrivelige kærlighed, der opstod til det lille væsen, jeg i 9 måneder havde båret rundt på.

Siden, er så mange skænderier med hans far kommet til at skygge for den rene kærlighed, og selvom det smerter mig helt vanvittigt at skrive, så kommer man altså mere og mere væk fra hinanden i hjertet, når man ikke ses så tit. I mit hjerte er jeg hans mor, men i hverdagen træder en anden ind og tager min plads – og jeg må acceptere og leve med “fravalget”

Selvom vi ikke har holdt fødselsdag for ham i dag, blev jeg enig med mig selv om, at vi skulle have amerikanske pandekager, for at fejre ham. Det var en ret dejlig følelse 🙂 På torsdag, når han kommer her, er det vores tur til at fejre ham, og det glæder jeg mig til.

fødselsdagspandekager

fødselsdagspandekager

 

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

6 Tanker

  • SVAR

    Tillykke med din store dreng.h Håber I får en skøn dag på torsdag. Kender ikke hele din historie, men blev rørt over dit indlæg.

    • SVAR

      Tusind tak skal du have. Er glad for mit indlæg rørte dig.
      KH Rikke

  • SVAR

    […] jeg forleden talte i telefon med min ældste søn, måtte jeg stille ham mit sædvanlige spørgsmål “Er det så i dag, vi skal være venner […]

  • SVAR

    Bare lige et kram fra mig! <3

    • SVAR

      Tak for krammet Lisbet <3 kærlig hilsen Rikke

  • SVAR

    […] sværeste indlæg, fødselsdag med pandekager var faktisk virkelig svært at skrive og derfor blev jeg bare så glad da Dorte fra […]