Foråret er officielt i gang

Sandelig om ikke vi allerede skriver den 5. marts. Dermed er foråret også officielt i gang og det føles da helt fantastisk 🙂

I dag er en stille søndag, regnen siler og det er faktisk helt okay. Selvom jeg længes efter solens stråler.

Vi er nemlig lidt balrede i dag.

I går var jeg på uddannelse i København, så mit vækkeur ringede kl 04.30, det er ret tidligt. Når jeg skriver vi, er det fordi, at manden og børnene tog med mig. Ikke på kurset dog, men på oplevelse i vores hovedstad.

Så klokken 05.45 var alle mand og damer i tøj og klar til at indtage lande- og motorvejen mod KBH 🙂

Jeg er vildt glad og taknemmelig over, at hele familien bakker mig op i mine drømme og mine længsler, men er faktisk lidt i tvivl om hvem der glædede sig mest til dagens oplevelser.

Vi landede i perfekt tid på Frederiksberg og jeg hoppede forventningsfuldt ud af bilen og ind på kursusstedet, mens familien kørte mod den Blå Planet, som vi tidligere har besøgt.

Det besøg kan du læse om her.

Da vi igen mødtes på P-pladsen have vi alle 5 haft en helt igennem dejlig dag.

MGP-aften

Specielt Malthe havde glædet sig meget til at se MGP, og vi var også hjemme så vi kunne se det.

Da det begyndte, gik først den ene i seng og siden den anden, tøsepigen var for længst puttet og taget til drømmeland.

Med sofaen og stuen tømt for børn faldt jeg i søvn på sofaen efter 3. sang, så manden så det selv 😉

Måske er det lidt mærkelig, at manden selv så MGP, normalt ville det heller ikke finde sted, men i går deltog en af hans kollegaers døtre, så hende, var han selvfølgelig nødt til at følge.

Hun vandt dog ikke.

Retur til den flade søndag

Nu ligger eller sidder vi så alle bag en eller anden skærm. Søndage kan bruges så meget bedre end bag 5 skærme, men lige i dag, er det faktisk ret okay.

Jeg er fyldt op at glæde over jeg igen fulgte min intuition og tog på det kursus, for det var helt igennem en fantastisk dag. Senere vil jeg komme ind på, hvad kurset skal lære mig, men først når jeg er færdig.

Rigtig god søndag – håber i bruger den på det i allerhelst vil <3

kærligst Rikke

 

 

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

6 Tanker

  • SVAR

    Lyder som en dejlig dag, hvor alle fik en god oplevelse 😉 Håber snart at vi kan ses 😃

    • SVAR

      Det var en perfekt dag Pia 🙂 har tænkt så meget på dig og vi må altså have puttet en ny dato i kalenderen 🙂
      kærlig hilsen Rikke

  • SVAR

    Jeg er også ret flad i dag, søndag. 6 timers søvn var ikke helt nok efter kobberbryllup i Odense. Desværre kan jeg ikke slappe af, for har lektier… Så læser dit indlæg med ret stor misundelse. Håber I får en dejlig aften. Kh Birgitte

    • SVAR

      Kære Birgitte jeg føler med dig, lektier er ikke lige det første der dukker op efter fest, hjemtransport fra Odense og 6 timers søvn. Håber du kan komme tidligt i seng i aften. Kærlig hilsen Rikke

    • SVAR

      Kære Birgitte
      Jeg føler virkelig med dig, lektier er ikke det første man får lyst til efter en sikkert dejlig kobberbryllupsfest hos din bror og svigerinde, hjemtransport og 6 timers søvn. Håber du snart er færdig, så du kan gøre noget der passer lidt bedre til trætheden 🙂 Rigtig god aften til dig og god fornøjelse med lektierne.
      Kærlig hilsen RIkke

  • SVAR

    […] jeg glædet mig helt vildt til at deltage i et kursus, jeg har været tilmeldt i noget der har føltes som en evighed, det opfyldte mine forventninger og […]