glimt fra en tur til Sønderjylland

I lørdags kørte vi en tur mod syd, vores mål var Gråsten og Gråstens slotshave, men ellers var der ikke rigtig noget mål eller andre formål end at komme lidt ud og se andre græsgange.

Vi kørte langs diget derned, over Ballum og Møgeltønder, det er en skøn rute og man kan næsten, se vand hele tiden. Solen skinnede fra en høj og skyfri himmel – hvad mere kan man næsten forlange af sådan en lørdag!

Børnene skiftedes lidt om at sove og sad ellers og så ud af vinduet, faktisk var der overraskende god ro og orden på bagsædet ;-D

I Gråsten gik vi tur i Slotshaven, som var ganske hyggelig. Slotskirken var desværre ikke åben, så den må vi tage en anden gang.

Gråsten slotshave den 22. august 2015

Gråsten Slotshave

Turen gik forbi et loppemarked hvor tøsepigen fandt en hund, som hun kender fra dagplejen og virkelig elsker, hun nægtede at slippe den – så faderen måtte slippe den nette sum af 20 kroner, så hun kunne få den lille hund med hjem 😉

Loppefund i Gråsten

Tøsepigens loppefund i Gråsten

Turen gik også over Sønderborg – og sørme om vi ikke endte i Flensborg, som var fuld af mennesker, der nød det dejlige vejr og i den grad havde indtaget havnen og dens spisesteder.

Skøn lørdag <3

Handicapskilt ved Kvickly i Tønder

Handicap skilt ved Kvickly i Tønder

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

6 Tanker

  • SVAR

    Lyder som en dejlig udflugt med masser af gode oplevelser. KRam

    • SVAR

      Det var bestemt en dejlig udflugt 🙂 kh Rikke

  • SVAR

    Jeg har hørt fra flere nu, at Flensborg skulle være et fantastisk sted… må snart se at komme den vej over 🙂 kh. Birgitte

    • SVAR

      Jeg synes bestemt du skal hive kæresten (og børnene 😉 ) med til Flensborg, det er virkelig en skøn by. Vi bruger den meget når vi trænger til luftforandring 😉 der er håbløst mange dejlige steder man kan spise lækkert, skønne butikker og dejlig atmosfære 🙂 Kh Rikke

  • SVAR

    Lyder som en dejlig dag.

    Selvom jeg også selv kommer fra det nordlige sønderjylland, har jeg faktisk aldrig været i Flensborg, men det er på min to do liste 😉

    Er der nogle specielle områder af byen, du kan anbefale?

    • SVAR

      Det var bestemt en dejlig dag 🙂

      Der er havneområdet, som summer af liv. Der er gågaden hvor butikker, caféer og spisesteder er side om side. Gågaden rummer mange muligheder for at holde et hvil og nyde atmosfæren, både helt ude i selve gågaden, men også i små baggårde, som emmer af charme. I gågadens vestlige ende ligger en kirke som også er et besøg værd. I de østlige ende af gågaden er der på lørdage et marked, med frugt, grønt, blomster, oste og andet lækkert, som også er et besøg værd. Desuden er der Rote Strasse en lille gade med alsidige restauranter. Hvis i parkerer på havnen kan det anbefales at gå op til gågaden af en de små gamle “veje” hvor husene hver især fortæller deres egen historie.

      Håber det gav lidt inspiration 🙂

      Kh Rikke