glimt fra en weekend med færge og tubaka

Sikke en weekend. Den har været fyldt med oplevelser, grin og endda lidt solskin.

Lørdag var vi en kort lille smuttur på Fanø, og det er altså hyggeligt. Bilerne havde vi sat i Esbjerg, så vi bare kunne gå rundt i vores eget tempo. Stoppe op og sætte os på en bænk, se på mennesker, spise en is, drikke en kop kaffe – bare suge indtrykkene til os. Så det gjorde vi.

Fanø færgen den 20 juni 2015

Vi gjorde os holdt ved Hans og Grethe, som er Fanøs pandekagehus, og tidligere blev drevet af “Fanø Heksen” en pandekage kan man jo altid spise 😉 Børnene fik en med is der var pyntet med chokolade. Jeg havde bestilt en med banan, kokos og chokolade pynt. Lækker kombination 🙂

Pandekage med banan, kokos og chokolade

Søndag havde vi bestemt os for en tur i Legoland, der var Star Wars dage deroppe og drengene (og deres far 😀 ) er ret fascinerede over Star Wars.

Det var en kanon god dag, der blev prøvet ting, leget på legepladsen i Duplo Land, set en film i 3D og ikke mindst blev der taget billeder med heltene fra Star Wars. Vi kom alt for sent af sted deroppe fra og 2 ud af 3 børn faldt i søvn på hjemturen. Men vi hyggede os.

På vejen ud sagde Jeppe til Malthe “Malthe synes du ikke bare det har været en god dag” hvad betyder det så, at maden, badet og aftenritualerne bliver sat lidt på stand by.

Vi havde nemlig en god dag.

Tubaka med Luke Skywalker

I morges var drengene fulde af oplevelser fra både Fanø med Farmor og Farfar og en søndag i Legoland. Mon ikke der skal leges Star Wars når de kommer hjem fra skolen i eftermiddag?

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg