glimt fra weekenden i Korsbæk

Igen er det mandag og her kommer det sædvanlige glimt fra weekenden.

Lørdag var vi tidligt oppe, vi skulle nemlig på familiebesøg. Min svigerinde havde planlagt en lille overraskelses tur til os, så det var først i torsdags vi fik at vide hvor vi skulle mødes og adressen. De havde planlagt en tur på bakken, med spisning i Korsbæk og vi skulle spise hos grisehandleren.

Jeg er jo en kæmpe Matador entusiast, så jeg så meget frem til at se Korsbæk, da jeg heller ikke har været på Bakken før, var jeg i det hele taget spændt på dagen. Drengene har heller ikke været der før, så de var også spændte og ikke mindst fordi at Basim skulle spille koncert, der var også et stort ønske om at se klovnen (Pjerrot) Michael var nærmest på hjemmebane, han er kommet på Bakken med sin mormor og morfar og kunne derfor dele dejlige minder med os.

Frokosten ved Katrine og Oluf Larsen, var udsøgt og meget autentisk. Vi bestemte ikke selv menuen, det kan have både fordele og ulemper. For mig fungerede det perfekt og maden faldt helt i hak med stemningen og de fine kulisser.

Vores menu bestod af:

3 slags sild efterfulgt af biksemad med spejlæg, rødbeder og sennep. Til dessert var der stikkelsbærgrød med fløde og til kaffen blev der serveret sandkage.

Sildene smagte helt fantastisk, specielt kryddersilden var helt perfekt i smag og konsistens. På grund af smagen, blev jeg for nysgerrig og måtte vide, om de selv lavede maden, og det må man sige de satser stort på, for 97 % af maden er lavet i Katrines køkken.  Resten af maden var også lækker og den frembragte dejlige barndomsminder om min mormors mad – det var i sig selv dejligt. Alle mand var mætte da vi forlod gården.

Det var virkelig autentisk at sidde der i Katrines stue, da vi trådte ind på gården ramte vi en helt anden tidsalder end den vi kender. Der var tænkt på alt fra stuens blomster til stikkontakter og servicet.

I mens vi indtog maden, fik vi besøg af Katrine over flere gange, hun gik rundt og konverserede gæsterne og fortalte lidt om livet med Oluf, han var desværre inde på Jernbane restauranten, så ham traf vi ikke 🙂 Men sandelig om ikke Agnes Jensen kom forbi og der blev spillet et lille spil for os. Det var den scene hvor Agnes ender med at købe Katrines ejendom, fordi det kommer Katrine for øre, at Mads har været så bomsikker på, at hun ikke vil sælge, at han har dristet sig til at væde med Agnes Jensen. Vi fik også besøg af Laura, dette besøg undrede os nu lidt, for Laura havde vel næppe besøgt DEM – Katrines svarede at “tiden har arbejdet for dem” 😉

Måske er det fordi jeg er så stor en Matador elsker, men jeg blev ramt af stemningen og Matador livet, som er flot ramt i Bakkens Korsbæk. For mig var det helt klart dagens højdepunkt, resten af Bakken ramte mig slet ikke på samme måde, men nu har jeg været der.

For Jeppe var det største hit Pjerrot, selvom han snød med at trylle en mand om til en kanin. Han gav ham bare et klæde på 😉

Malthe var virkelig betaget af koncerten med Basim.

Generelt lod drengene sig opsluge af Bakkens stemning, de mange boder og stemningen. De havde en dejlig dag. Michael nød at slentre rundt med sin familie ned af memorylane. Tøsepigen var begejstret for alle menneskerne, hendes store fætter der trofast kørte hende i barnevognen høstede lange blinke og virkelig brede smil fra den lille niece. Da Pjerrot tryllede en due til en kanin råbte hun meget højt VOV og klappede glad over den fine lille “hund” Ingen tvivl om, at hun også havde en dejlig dag.

Søndag blev for mit vedkommende tilbragt i sengen med en kæmpe hovedpine, opkast og diarré, det var ærlig talt ikke den fedeste dag. Men fik da et par timer med børnene og Michael inden det var sengetid.

Bakken

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

4 Tanker

  • SVAR

    Lyder som en fornøjelig oplevelse. Jeg er også stor matador fan. Kh

    • SVAR

      Det var bestemt fornøjeligt. Dejligt at høre du også er en Matador fan. Kh Rikke

  • SVAR

    hej Rikke .
    Det har da været en vidunderlig dag. Drengene har haft det sjovt. Og du nyd hele scenariet med matador.
    Kg
    FF

    • SVAR

      Det var en rigtig dejlig dag for os alle. Kh Rikke