Hvad har jeg lært i juli

Juli er i den grad ved at rinde ud, så det må være tid til et tilbage blik på sommerferiemåneden.

Jeg har lært meget i juli, både personligt og i forhold til kulturelle oplevelser, som jeg ikke er færdig med at skrive om endnu.

Sommerens kulturelle højdepunkt

Men det absolutte kulturelle højdepunkt var Tirpitz i Blåvand, det besøg kan du læse om her.

Personlig læring

Selvom jeg skrev i går at sommerferien er gået lynhurtigt, så har Juli også været lang, på visse måder.

For mandens skrantende helbred, har virkelig skræmt livet af mig, og flere gange har jeg følt, at tiden er gået i stå.

Han er stadig ikke på toppen, men jeg vælger at tro på, der er konstant bedring på vej.

Være til stede i nu’et

Lige netop de oplevelser med helbredet har i den grad mindet mig om, hvor vigtigt det er være til stede lige nu.

Uden fokus på alt hvad der har været og alt det der kommer.

Bare sanse NU’et med alle celler.

Juli måned har heldigvis været meget andet end bekymringer, måske på grund af bekymringerne har der også været en lethed.

Lethed, som opstår i kølvandet på tid, der ikke er fyldt med aftaler

En lethed som har indebåret at hver dag er blevet taget på sin helt egen måde.

Vi har virkelig prøvet at gribe den stemning som var i øjeblikket og bruge den til at skabe fælleskab og alene tid.

Det kan ærlig talt godt kræve lidt af de voksne i en husstand, at gribe den største stemning.

På den konto er der virkelig meget udviklingsarbejde for os.

For det har været en skøn følelse, at prøve at gribe hvert enkelt barn i det behov der lige var størst – og hvis muligt forene den til hele familien.

Status på livsstil og juli måneds læring

Vi har aldrig været i tvivl om, at den beslutning vi har taget om, at omprioritere vores liv i forhold til tid og indtjening.

Er en kæmpe stor gevinst.

Så juli status er, at der har været rigtig meget personlig læring og udvikling.

Jeg håber din juli har været fuld af gode timer.

Kærligst Rikke ♥

 

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

2 Tanker

  • SVAR

    Det lyder til du har fået lært nogle gode ting i løbet af juli måned. Det med at leve i nuet, må være noget af det største og det bedste at lære – øver mig rigtig meget lige på dette. Jeg kan godt forstå I er glade for jeres beslutning om at omprioritere jeres liv <3 Fortsat god bedring med manden. Knus

    • SVAR

      Jeg tror i virkeligheden at det med at leve i nuet er en udvikling, jeg oplever i hvert fald at der hele tiden kommer nye aspekter og erfaringer ind over. Men jeg oplever også at livet bliver så meget mere enkelt og let når man ikke bekymrer sig om det der var i går og fokuserer på det der kommer i morgen.
      Tak for tanken til min mand, han har det heldigvis meget bedre, og vi har fået klarhed over hvad der var galt. Det har været dejligt.
      Kærligst Rikke