Husker du disse indlæg?

Efterhånden har jeg blogget her på Rosetid i noget der ligner 3 år. Jeg har lige læst nogle af de gamle indlæg. Synes sagtens de kan tåle et genlæs selvom der er sket meget på de 3 år. Håber du vil læse med og meget gerne bidrage med din erfaringer og tanker ♥

I dette indlæg skriver jeg om hvor svært jeg havde ved at modtage ros, og hvad jeg gjorde for at øve mig i at modtage ros. Heldigvis er det blevet meget bedre med at modtage ros.

Hvordan har du det med at modtage ros? og giver du ros?

Godt nok er drømmen om egen klinik gået i opfyldelse, her skriver jeg om en drøm som brast, det slog mig helt ud. Heldigvis lader jeg mig ikke slå ud af lidt bølgegang. Havde fundet den perfekte ejendom til at drive en Bed and Breakfast, selvom lige den ejendom ikke blev til noget så lever drømmen endnu og er videreudviklet mange gange siden.

I dette indlæg handler det om en anden mulighed der er godt i gang med at udvikle sig, men så begynder mavefornemmelsen at rumstere og den råbte så højt, at jeg ikke sov i flere nætter. En beslutning måtte træffes.

Jeg synes det er meget tydeligt i de 3 blogindlæg, hvor seriøst jeg har arbejdet med at udvikle og skabe en virkelighed ud af mine drømme. Det har gjort forfærdeligt ondt, det har slået mig ud, givet mig søvnløse nætter, både over økonomiske beslutninger men også der hvor jeg skulle træffe beslutninger, hvor det havde en betydning for mine børn og mit ægteskab.

For selvom frihed og iværksætteri er meget vigtigt for mig, så er mine børn, mit ægteskab og jeg selv allermest vigtig. Jeg skal kunne leve i den virkelig der er, med de krav jeg har til en hverdag og et familieliv. Ellers er det ikke værd at udleve drømmene for mig.

Når jeg læser de gamle indlæg går det virkelig op for mig, hvor meget jeg har udviklet mig og hvor målrettet jeg hver dag arbejder på at være tro mod mig selv.

Det er meget lidt dansk det jeg nu skriver, men hvor er jeg stolt af mig selv og den udvikling jeg har gennemgået de sidste 3 år.

Hvilke handlinger gør du, der gør dig stolt?

kærligst Rikke

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg