Jeg har en bekendelse

Jeg har en bekendelse, som det er på høje tid at lukke ud af skabet.

I et tidligere indlæg har jeg skrevet lidt om tro. Troen på Gud og kristendom er dog ikke min bekendelse.

Det der er min bekendelse er, at jeg er også tror på det alternative.

Hver eneste gang jeg har en mulighed for det, opsøger jeg clairvoyante, håndlæsere, får lagt tarotkort eller trækker selv englekort.

Som barn pløjede jeg altid horoskoperne igennem og som ung var jeg helt bevidst om, hvem jeg ville passe med af stjernetegn. Både når det gælder venner og en kæreste.

Jeg havde en veninde som jeg pendulerede med, så vi kunne se hvor mange børn vi skulle have.

På en eller anden måde har jeg altid været flov og følt mig forkert.

Måske fordi mine forældre på ingen måde, har anerkendt eller i det hele taget talt om den alternative verden.

Derfor har jeg kun meget sjældent fortalt til nogen som barn, ung og voksen hvad jeg i al hemmelighed interesser mig dybt for.

Sådan er det ikke helt længere…

Jeg er stolt af det jeg er. Stolt af det jeg har opnået og ikke mindst lært i mit liv ♥

Det alternative er en del af alle de erfaringer, og dermed en del af mig. Sådan er det bare.

Men turning point skete faktisk for ikke så længe siden.

En dag på kontoret sagde min kollega til mig “at jeg er sådan en alternativ en” ikke negativt klingende, tværtimod positivt anerkendende og meget accepterende.

Ikke desto mindre følte jeg mig taget med bukserne nede, gik til bekendelse, måske lidt nølende, men jeg nægtede ikke. Overraskende nok føltes det helt fantastisk at sige højt. Siden har det grebet om sig, og jeg har sagt det rigtig mange gange.

Jeg er ikke i tvivl om, at det alternative vil komme til at fylde mere i mit liv fremover, men hvor meget og hvordan ved jeg ikke.

Det må tiden vise.

Men når der er trykket udgiv til dette indlæg, så er der taget endnu et accepterende skridt af mig selv, og det føles fantastisk – at stå ved sig selv ♥

I virkeligheden er det én af de virkelig vigtige lektioner jeg har lært af stressen, at stå ved den jeg er, elske og anerkende det.

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

4 Tanker

  • SVAR

    Jeg trak meget engle kort som barn, og med min mor som alternativbehandler var det en del af hverdagen at pendulet blev brugt. Har altid haft det godt med den blanding, for vi læste også juleevangeliet og kristendommen fyldte som et grundvilkår. Det har egentlig bare givet mig et tideligt indblik i forskellige religioner og filosofier, og en ide om at hvis der er en ultimativ sandhed (siger mit logiske hovedet at der må være) så den nok svær at beskrive, og mon ikke den som en bjergtop har mange veje til den? Ingen forkerte, alle bare med forskellig udsigt og indsigt.
    dejligt du har fundet ro med den side af dig selv også.

    • SVAR

      Tak for din betragtning Anette, som er meget flot. Du rammer det faktisk ret præcist, for mig er kristendommen også et slags grundvilkår. For mit vedkommende har det faktisk været tilfældet at jo mere jeg har anerkendt min kristne tilgang til livet, jo mere er den alternative verden blomstret i mig. Så for mig er der virkelig en meget stor sammenhæng med de 2 verdener. Det er en meget flot metafor med en bjergtop og mange veje dertil, hvor ingen af vejene er forkerte, men forskellige i forhold til indsigten og udsigten. Virkelig flot skrevet.
      Hvor må det have været helt fantastisk at vokse op med en alternativ behandler som mor.
      Rigtig god søndag.
      Kærligst Rikke

  • SVAR

    Jeg synes det er dejligt, at du kommer ‘frem i lyset’ med din holdning. Jeg respekterer meget folk, der står ved det de føler for. Jeg tror ikke selv på det alternative, selv om mange nok vil mene at Biblen i den grad er ret alternativ til tider 😉 hehe… Men jeg tror til gengæld på mere mellem himmel og jord og at nogle folk virkelig har specielle evner. Måske jeg bare mangler det sidste for at tro på det. Jeg mener i øvrigt også, at man sagtens kan være kristen og stadig gå til en clairvoyant. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Jeg nærer også dyb respekt for, når andre kommer frem i lyset med hvem de er, uanset om jeg er enig eller ej, så finder jeg det dybt inspirerende når andre står ved sig selv.
      Ja det kan du have ret i med Biblen 😉
      Kærligst Rikke