Læser du godnathistorie for dine børn?

Jeg prøver at få læst godnathistorie for mine børn, ikke hver dag, men på skift så det bliver helt specielt for den enkelte.

For mig er det nemlig en rigtig god afslutning på dagen, fyldt med nærvær og tryghed. En god præmisse for en god nats søvn.

Jeg har fundet en fantastisk bog på biblioteket.

Når jeg læser bogen for min søn på næsten 8 år, kan jeg mærke hvordan hans krop bliver mere og mere afslappet og vejrtrækningen bliver dybere og dybere.

Bogen hedder “Du er helt speciel – 10 små fortællinger der styrker dit barns selvværd”

De 10 små fortællinger er små korte tekster med stor betydning, for hver og en rammer de lige i hjertet.

Bogen har de fineste illustrationer i de skønneste farver, som også er grobund for mange samtaler med dit barn. Præcis som teksterne er.

Jeg synes det er noget så smukt, at dagens sidste ord er fyldt med så meget kærlighed, styrke og bevidsthed.

Det jeg også synes er helt genialt ved bogen, er at den sænker hjerteslaget, både hos mig som læser højt og hos lytteren.

I en verden hvor både børn og voksne får 1000 indtryk hele tiden, og har flere tilbud om underholdning end vi kan magte at forholde os til, er det rigtig godt at slutte dagen på en rolig måde.

Bogen er rolig.

Jeg kan kun anbefale dig at læse den for dit barn – eller læse den selv ♥

kærligst Rikke

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

2 Tanker

  • SVAR

    Nu er ungerne 12 og 16, så de læser selv. Men holder meget af at de til tider bruger den sidste halve time inden sengetid på at læse. Det gjorde jeg selv som barn og det er så dejlig beroligende. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Hvor er det fedt dine drenge læser inden sengetid, det er en skøn vane.
      Elsker det også selv.
      Kærligst Rikke