Søvnmønster for en næsten 3 årig

For lille til at undvære middagssøvnen og for stor til den lange model!

Tøsepigen er nu 2 år og 10 måneder.

Lige om lidt starter en helt anden hverdag i børnehaven. Det bliver godt for hende, for hun er klar til nye udfordringer.

Siden jul har vi tumlet lidt med, at der er dage, hvor hun faktisk ikke har brug for en middagssøvn, de dage hvor dagen er stille og rolig. Der skal vi så være ret skarpe og have aftensmaden klar kl 17.30 – senest!

De andre dage er det en mellemting, for napper hun ret meget mere end 1½ time til middagssøvn, så har vi altså en meget frisk pige, der ikke føler trang til at sove før ved 22 tiden.

Det er altså i den sene ende, når hun skal op igen omkring 6.30.

Her i vinterferien, hvor vi har en tøffe uge med lidt indlagt ferieaktivitet, er det faktisk lidt vanskelligt, at finde ud af hvornår og hvor længe hun skal sove til middag.

Ja jeg vækker hende fra middagssøvnen!

Ved godt, at det deler vandene, og en pædagogbekendt, kan i den grad argumentere for, hvorfor jeg ikke skal vække hende, men lade hende sove, lige indtil hun vågner af sig selv.

Søvn avler søvn, er en af de mange grunde jeg får.

Jeg er ikke uenig, men heller ikke enig.

For lader vi hende sove til middag, får hun så meget mindre nattesøvn og er virkelig en sur rappenskralde, når hun bliver vækket næste morgen. Det er absolut ikke fremmende for den gode morgen, eller den gode dag.

Vækker vi hende stille og roligt efter 1½ times tid i drømmeland, så har vi en glad og udhvilet pige resten af eftermiddagen, der er klar på leg og spas. Men også klar til at blive natputtet omkring klokken 19.

Det dagsmønster passer bedst ind i vores hverdag, og mest af alt, vi har den gladeste og mest velfungerende pige på den måde.

Men det er godt nok en balancegang.

Hvor flere faktorer skal med i den daglige vurdering – hvad har vi lavet, hvordan har hun sovet om nattet, er 2 vigtige elementer.

Lige om lidt når børnehave livet starter, er der ingen tvivl om, hun vil får brug for en længere middagssøvn, for at hun kan fungere i børnehaven og herhjemme om eftermiddagen.

Indtil da balancerer vi på et knivsæg, føler os frem og bliver ind i mellem snydt af vores vurderinger.

Det skete for eksempel i går, hvor vi havde været på tur om formiddagen og hun var virkelig træt da hun blev puttet. Derfor fik hun lov at sove 2 timer. Da jeg kom ud til hende, var hun ved at vågne, så nåede altså ikke at vække hende. Det skulle jeg måske have gjort, for den lille dame, så absolut ingen grund til at overgive sig til søvnen, før klokken var 22.30 i går aftes.

I dag er hun ikke den bedste version af sig selv. Har svært ved at holde fast i en leg fordi tankerne flytter sig meget hen i mod musen og kluden.

Hvad er Jeres erfaringer og mening om middagssøvn ?

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

2 Tanker

  • SVAR

    Ingen erfaring.
    men tænker det ok at vække hvis det det der fungere. Selv det jo er rart at kunne sove til man er udhvilet… for alle.
    min egen middagslur (ja på grund af min ptsd tager jeg middagslur næsten dagligt) er alt efter dagen/natten 0-4 timer…. og jeg kan sove om natten (som regel, men ofte svære uden middagslur). Sover enten til jeg vågner, med ur eller til Zorro vækker mig. Det er en svær balance.
    jeg er dog sikker på i kan mærke når det rigtigt, og alle overgange kræver mere end fast rutine. Kan hun sove i børnehaven? Det troede jeg ikke man kunne.

    • SVAR

      Helt enig, det er da helt optimalt at sove til man er udhvilet og vågner af sig selv. Sikke dejligt, at du har mulighed for at tage en middagslur hver dag 🙂
      Jo, de små børn sover til middag i børnehaven, i vores børnehave, foregår det med en madras og en sovepose til hvert barn, ganske hyggeligt tror jeg.
      Kh Rikke