Ugens søde – Klatkager og brunkager

Klatkager ala Rikke / brunkager efter opskrift af Mette Blomsterberg

I weekenden fik vi klatkager og brunkager som det søde indslag

Ugens søde er jo et nyt koncept her på bloggen. Det er kun 2. gang jeg poster et indlæg i kategorien.

Helt ærligt, var det ikke gennemtænkt, at starte ud med den kategori i december måned.

Er du gal der serveres mange snolder poser i december måned, så det med at servere en masse sødt ud over det der serveres til diverse sammenkomster og juleafslutninger, har vi ikke gjort så meget i.

Det er meget vigtigt for os, at børnene får et naturligt forhold til søde sager. Forstået på den måde, at de gerne må få sødt, men at vi gerne vil beholde det på et fornuftigt niveau.

Men hvad er så et fornuftigt niveau og hvordan flyttes vi hen til det punkt og den læring?

Også uden vi som voksne er restriktive og sukker strenge.

Faktisk har vi lavet en fælles aftale om, at vi i 2017 vil have fokus på mad med sukker. Det vil der naturligvis komme mere om. Min tilgang er, at jeg vil lære børnene om sukker, og at vi skal snakke om hvilke fødevarer der indeholder sukker.

Jeg håber, den tilgang vil give gode resultater.

Samtidig med, at jeg laver Ugens søde indlæg.

Tilbage til dette indlægs søde indslag, som virkelig bærer præg af, at vi er i december.

I sidste uge, havde jeg en rest af lidt risengrød, som jeg lavede til klatkager og serverede sammen med nybagte brunkager, til en eftermiddagssnack.

Ungerne var ikke alle lige begejstrede, sådan er loddet jo når der kokkereres 😉

Tøsepigen havde ondt i maven, men spiste nu alligevel 2. Malthe spiste en halv, så hørte han, at de var lavet på risengrød (som han ikke bryder sig om) dermed var det afgjort, klatkager er ikke for ham 😀

Jeppe synes det var helt fantastisk, han er husets absolut største risengrød spiser.

Brunkagerne er i øvrigt bagt efter Mette Blomsterbergs opskrift, og det er virkelig gode brunkager. De spreder en helt igennem fantastisk duft af jul når de bages – og faktisk også imens dejen blandes.

Når de spises er det virkelig en skøn smagsoplevelse, en perfekt brunkage efter min smag.

Bedst af alt, var det et hyggeligt måltid og en god eftermiddag <3

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

2 Tanker

  • SVAR

    Klatkager er det bedste i hele verden! ❤️

    • SVAR

      Ja de smager dejligt 🙂
      kh RIkke