web analytics

Kampen i hamsterhjulet!

Jeg er kommet langt i kampen med hamsterhjulet, alligevel er der dage, hvor jeg føler der intet er sket siden 2013.

Nogen gange spørger jeg mig selv om jeg var for naiv og blåøjet, da jeg lavede pagten med mig selv.

Den pagt der skulle garantere, at jeg aldrig gik på kompromis med mine værdier igen.

Kampen i hamsterhjulet.

Den daglige trummerum, hvor økonomiske forpligtelser passes, job, praktiske gøremål og menneskelige behov indpasses i hverdagen, der til tider kan føles, som et ligegyldigt sammensurium af pligter.

Når jeg ser mig over skulderen, ser jeg mange små ændringer, som har gjort en stor betydning for os alle.

Jeg ser også tilbagefald i større og mindre grad, som gør, at vi stopper op og tager ved lære. Lektien bliver fordøjet og forstået endnu en gang og den sætter sig dybere fast i min mand og jeg.

Vi lærer og udvikler os.

Hvad er der galt med lyserød?

Min forestilling var helt sikkert lyserød og fyldt med regnbuer, enhjørninge og et par frelsende engle.

Men er indholdet ikke ligegyldigt?

Det handler vel mere om, at man kommer helskindet til målet,  og det, at man hele tiden har for øje, at justere målet, så det passer til udviklingen og nuet.

Det er netop lige den læring jeg er stødt ind i.

Jeg har været så super målrettet på det oprindelige mål, at jeg ikke har fået justeret undervejs. Værst af alt, har jeg ikke helt mærket at jeg blev opslugt af det ligegyldige hamsterhjul.

Hamsterhjulet, hvor det nærmest udelukkende har handlet om at komme igennem dagen, uden større tanke for at nyde dagen, og skabe det bedste nu.

Har næsten stiltiende (og lidende) accepteret at den ligegyldige tilstand var en nødvendig del, for at nå frem til målet.

Det mønster kan ikke fortsætte.

Personlig udvikling kræver åbne øjne

Har heller ikke accepteret, at det ikke er et personligt nederlag, at omformulere og definere et nyt og mere tilpasset mål.

Et mål der er tilpasset den udvikling jeg selv og familien har været igennem, de seneste 3 år.

Nu hvor jeg igen har åbnet øjnene – og taget mig selv ud af det ligegyldige hamsterhjul – er jeg klar over, der venter mig et personligt udviklingsarbejde forude.

Måske kræver det lige, at jeg trækker vejret dybt, mærker mig selv, forstår ønskerne og anerkender alt det gode vi har fået skabt.

Samtidig kunne det være værd at kikke på, at det ikke er hamsterhjulet der er noget galt med, måske mere de ting, vi har fået puttet ind i det, mere eller minde bevidst.

For når jeg løber rundt i mit hverdags hamsterhjul, så vil jeg som minimum kunne nyde nuet, være til stede i det og omgive mig med mennesker og opgaver som rammer mig i hjertet, på den ene eller anden måde.

Men jeg vil også turde, at kaste mig ud i det der skræmmer livet af mig, også når det ikke var med i planen, men alene fordi, at når noget kan skræmme mig, så bliver jeg nødt til at prøve det af.

Selvom der er en fare for fiasko.

Heldigvis er der lige så stor chance for succes, så hvorfor ikke bare prøve?

Del dine erfaringer og tanker

Måske kæmper du også med at få det rette indhold i dit hamsterhjul? Du må endelig dele dine erfaringer og tanker i kommentarfeltet. Det ville gøre mig så glad og måske kan vi lære noget af hinanden.

Kærligst Rikke ♥ 

vil du læse flere af mine indlæg

Jeg ville gerne have været mere mor for min først fødte som er delebarn

Sandelig om ikke det blev den 28. oktober, før jeg fik skrevet månedens første indlæg! Oktober måned løber af med mig.

Egentlig har den ikke været så travl, at jeg ikke har haft mulighed for at skrive et indlæg.

Det har mere været et spørgsmål om, at andre ting er blevet prioriteret før, det at skrive her på bloggen.

Selvom bloggen her er mit ultimative frikvarter, så har jeg bare haft brug for at gøre noget andet. At mærke lidt ind ad og kigge lidt ind ad – og være i det jeg så og mærkede.

Sorg over mor-barn relationen til min først fødte

Oktober er måneden hvor min først fødte har fødselsdag, og netop i dag bliver han hele 18 år. Det er helt vildt at tænke på.

For at være helt ærlig er oktober måned smertefuldt hvert år, fordi vores forhold ikke er, som jeg ønsker det allermest.

Der er mildt sagt plads til forbedring i relationen mellem os – som den voksne tager jeg ansvaret for det, og det bliver jo ikke mindre smertefuldt af, at jeg føler enorm skyld og skam.

Jeg ville så gerne have muligheden for, at være den mor for ham, som jeg er for de 3 mindste kyllinger.

Måske en dag…. Forhåbentlig en dag, for jeg er fuld af håb.

Psykolog timer, selvudvikling og positivt livssyn hjælper

Selvom det er en meget sorgfuld tilstand for mig, så har alt mit selvudviklingsarbejde, de utallige timer ved psykologen og mit positive livssyn fået smerten til at være en del af mig, men ikke længere den styrende del.

Uanset hvor meget min ældste fylder i mine tanker og vores samtaler fylder i hovedet, så har jeg jo 3 andre børn, som bor under samme tag som mig, og som har brug for deres mor.

Men jeg skylder også mig selv at være til stede i glæden og i den dagligdag der er virkeligheden.

Da forholdet stoppede

Siden jeg valgte at flytte fra hans far tilbage i 2005, har min største intention altid været, at vores barn ikke blev taberen, fordi hans far og jeg ikke skulle være sammen.

Jeg har prøvet at handle uden tanke for mig selv, men med tanke på mit barn og de behov han havde.

Det har gjort ondt og gør stadig ondt.

Alligevel er der ikke mange ting jeg ville ændre, hvis jeg skulle gøre det om.

Heldigvis har jeg taget nogle gode samtaler undervejs med mit ældste barn, og jeg tror, at det giver ham en forståelse for den kærlighed og respekt jeg har for ham og hans personlighed.

Jeg håber og tror det bedste

Fremtiden kan jeg jo kun gisne om, men jeg håber virkelig på, at han finder en passende plads til mig i hans liv, når hornene er løbet af.

Indtil da, fortsætter jeg som hidtil med at være mor på sidelinjen, vejleder ham når han har brug for det, skubber og trøster når jeg får lov.

I mens jeg plejer mine egne sår over savnet, så jeg kan være tilstede både med mig og i mig selv, uanset hvor meget sorgen og fraværet fylder.

Kærligst Rikke

en selvkærlig onsdag med Ribe i efterårsklæder

Jeg elsker sensommerens og efterårets farver, så jeg har taget billeder af Ribe i efterårsklæder

Det er længe siden jeg har prioriteret at fotografere, det er ikke noget jeg har savnet at gøre, for har gjort nogle af de andre selvkærlige ting jeg gør.

For mig er det meget virkningsfuldt at have en bred vifte at ting jeg kan gøre for at give selvomsorg.

At fotografere er én af tingene.

I går da jeg kørte hjem fra arbejde, slog det mig, at Ribe er ved at indtage de smukkeste efterårsklæder.

Hvert år bliver jeg betaget af de utrolige farver efteråret bringer.

Selvom efteråret også er forfald med blade der falder og efterlader træer bare, så rammes jeg virkelig af en indre ro.

Det tiltagende mørke er helt klart også med til at fremme den følelse, men jeg tænker også at efterårets farver gør sit til den indre ro.

Ikke mere snak, her kommer billederne jeg fik taget.

Ribe Vikingecenter skjult bag træerne

Udsigt til Kurveholmen

Ribe stationsbygning

Perfekt sted til eftertanke med blik ud over åen

 

Hvordan har du det med efteråret ?

Kærligst Rikke ♥

 

Bloggen runder en mærkedag

Lige netop i disse dage runder bloggen 3 år.

Det har været 3 skønne år som blogger, og jeg elsker hvad bloggen har medført i mit liv.

For selvom den tager tid og jeg ind i mellem ikke får prioriteret at skrive, er der absolut flest fordele.

Blogland er et fantastisk sted at bevæge sig rundt, der er mange fascinerende personligheder, og virkelig mange flotte blogs derude. Desværre har jeg alt for lidt tid til at bevæge mig rundt i det skønne blogland.

Mon ikke efteråret og de mørke aftener afhjælper den mangel 😉

Tak til jer der følger min blog ♥

Det med at skrive giver mig så meget retur, og når jeg så får kommentarer fra jer derude, så bliver det bare endnu mere skønt, at skrive og viderebringe mit liv.

Faktisk kan man sige på godt dansk, at jeg er taknemmelig for hver eneste læser på denne blog, gammel som ny læser. Uanset om du kommenterer eller ej, bliver jeg så stolt når du er forbi.

Tak for det – jeg håber, at mine indlæg fortsat vil inspirere dig, så du har lyst til at kigge forbi.

Det sure med det søde

Helt ærligt så kræver det jo også en investering af tid at drive en blog. Det kræver man forholder sig til billeder og det tekniske der er ved selve bloggen.

Lige præcis det tekniske er det der ind i mellem kan udfordre mig.

Ikke så meget at jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringen, men nok til at min tålmodighed bliver voldsomt udfordret, og min virkelig store evne for overspringshandlinger sætter i gang.

Netop forleden, havde jeg sat min onsdags fridag af til, at få klaret nogle blog ting, der havde stået på to-do listen i virkelig lang tid.

Så i gang måtte jeg!

Den første halve time gik med overspringshandlinger, egentlig er jeg ret stolt af jeg kunne nøjes med at finde på dårlige undskyldninger i en halv time.

Det krævede kaffe, meget kaffe, men jeg fik flyttet både Rosetid og Hverdagsbalance til en https side.

Opgaven var jo ikke i sig selv svær eller alt for teknisk, men det bjerg jeg havde fået opbygget i hovedet, var virkelig stort og stejlt, meget apropos dette indlæg.

Derfor var sejrsfølelsen virkelig stor da jeg kunne tjekke begge sider af på to do listen i min bullet journal.

Fremtiden her på bloggen

Hovedet er som altid fuld af ideer til nye tiltag, udseende og føljetoner.

Men hvornår de nye tiltag effektueres ved jeg ikke, for har så meget brug for, at holde fast i mit frirum herinde, så det ikke bliver en stor og lang endegyldig dårlig samvittighed af blogindlæg der ikke blev skrevet.

Med andre ord udfordrer jeg mig selv på at ting tager tid – kan mærke at det gør mig godt. Lige netop derfor er det også så skønt, at i bliver ved med komme forbi ♥

Rigtig god weekend kære læsere

Kærligst Rikke

 

Føler du dig langt fra de mål du har sat?

Når målet er ufremkommeligt! Ved første øjekast og andet øjekast….

Jeg tror vi alle sammen kender følelsen af utilstrækkelighed og irritation, når vi føler os langt fra et mål.

For mig personligt, kan det virkelig godt være svært at fokusere på de små sejre der er. Måske er det fordi de ikke er helt så sjove og helt så tydelige, som det endegyldige mål?

I denne tid føler jeg mig virkelig irriteret over, at jeg er langt fra et mål jeg har sat, nemlig 30 minutters motion hver dag.

Den ene undskyldning efter den anden

For at sige det rent ud, er jeg skide irriteret på mig selv, men stadig ikke nok til at jeg får det gjort.

Jeg har et hav af undskyldninger, nogle er reelle nok, andre er deciderede dumme 😀 mon ikke i kan nikke genkendende til det?

For helt ærligt, de dage jeg ikke lader mig opsluge af andre ting, og rent faktisk får gået en tur, cyklet, lavet yoga eller måske løbet en tur, så er selvfølelsen jo virkelig i den højeste ende af skalaen.

Men hvorfor er det så svært at gøre det til en daglig rutine?

Har gransket mig selv i navlen for at finde svaret, men uden held. For jeg ved hvor vigtigt det er at røre sig for kroppen og jeg ved, at det gør en kæmpe forskel for det psykiske overskud.

Desuden ved jeg også, at det har en synergi effekt på hele familien, når et medlem bevæger sig op i den højeste ende af overskuds skalaen.

Alligevel sidder jeg her og skriver i stedet for at være ude og motionere…!

Her handler det nok mest om, at se de små nuancer, for netop det at skrive er faktisk også med til at give mig et psykologisk overskud.

At skrive forbedrer ikke min kondition, men måske er det netop med til, at jeg har det psykiske overskud til en gåtur senere i dag.

Justering af målet?

Det handler om at være opmærksom på sig selv og sine egne behov. Så måske skal jeg i virkeligheden ændre målet til at være mere overskueligt, så de 30 minutters daglig bevægelse i stedet bliver hver anden dag…?

Måske handler det også rigtig meget om, bare at komme af sted, mærke hvor meget målet betyder, også gøre det.

Selvfølgelig handler det også om prioritering, måske betyder lige netop det mål om 30 min. bevægelse hver dag, bare ikke nok for mig!

Uanset hvad, tror jeg det handler rigtig meget om, at man ikke lader sig slå ud af de bump på vejen man støder på. Men hopper op på cyklen igen og nyder turen. For at sige det helt bogstaveligt.

Nyder de små opture og ikke lader sig slå ud over at målet ikke er nået hver dag.

 

Hvis du har et mål du arbejder efter at nå og gode råd til hvordan du holder motivationen oppe så del det endelig i kommentarfeltet 🙂

Kærligst Rikke ♥

 

 

 

Fredelig formiddag med storm og regn inden eftermiddagens kunder der skal forkæles

Blæsende formiddag med regnen piskende på ruden med indendørs alene tid, inden eftermiddagens arbejde i min klinik.

Jeg nyder roen på denne efterårs onsdag med storm og regn, de eneste lyde mit øre fanger er lydende af efterår.

Duften af den kaffe som står ved siden af mig, blander sig med duften af røgelse.

Min krop er afslappet og rolig.

Det trænger den til, for jeg er halv forkølet, har helt ondt i halsen og føler mig egentlig en lille smule efterårsbrugt.

Vi kan vist godt blive enige om, at det er lige tidligt nok.

Så indtil klokken runder 14, skal jeg ikke andet end det jeg lige har lyst til.

Jeg har skrevet i min bullet journal.

Læst lidt.

Pakket tasken jeg skal have med i klinikken senere.

For at sige det rent ud, så kommer jeg i den grad ned i gear, og det føles så dejligt, at jeg respekterer mine behov.

At jeg mærker det er tid til ro og giver mig selv den omsorg, at skabe roen.

Selvrespekten i den erkendelse føles virkelig stærk og meget kærlig

Jeg ved, at roen jeg skaber i formiddag, gavner mig resten af dagen.

Så jeg kan give mine kunder lige præcis den rolige, kærlige og omsorgsfulde behandling de har købt.

Også når der skal læses lektier, har jeg overskuddet til at rumme børnene og deres individuelle behov efter en skoledag med mange indtryk.

At jeg mærker mig selv betyder en synergi effekt på de mennesker jeg færdes med.

Jeg håber, du tager dig tid til, at mærke dig selv, så du også kan mærke hvor stor effekt det har på dit liv og de mennesker du færdes med.

Kærligst Rikke ♥

 

 

 

Hvad er succes for os mennesker?

Her hen over sommeren har jeg tænkt en del over hvad succes egentlig er. 

Som iværksætter føler jeg ikke jeg kan hvile på laurbærerne og bare være glad over, at drømmen er opfyldt.

Jeg har min dejlige klinik og et arbejde jeg finder virkelig stor glæde i.

Er det succes?

Når jeg så oven i kan lægge et familie- og hverdagsliv der fungerer ganske godt, så er succesen fuldent eller hvad?

Jeg er bange for det ikke er helt så enkelt.

Desværre fristes jeg til at sige.

For en idé tager den næste og sådan bliver det ved.

For mig er lige netop nytænkning og udvikling et plus, men der skal også være plads til at komme på plads med idéerne.

Helt ganske almindelig drift, er også godt og er med til at skabe succesen.

Drømmen om, at blive selvstændig og skabe mit eget arbejdsliv var selvfølgelig en ret stor ting at opnå, også selvom det sker i små steps.

Det at jeg stadig har mit deltidsjob er på heller ingen måde en streg i succesen.

Præcis det, at jeg ikke ser mit deltidsjob som en nedtur men en del af successen er et tydeligt bevis for mig på, at min definition af succes er alt andet end statisk.

Succes i de små ting

Det at jeg hen over sommeren finder ud af, accepterer og handler på, at mit nuværende lokale ikke er en succes.

Er jeg virkelig stolt over, det nemmeste havde været at lade som ingenting og bare fortsætte.

Jeg valgte at tage ansvaret for mig selv og min business inden arbejdsglæden og kundeoplevelsen fik for mange skår.

Det er måske den største succes jeg har haft som selvstændig i hvert fald den der gør mig mest stolt.

Personlig udvikling med grobund i succes følelsen

Lige netop den stolthed har faktisk båret mig frem til andre rigtig gode oplevelser, både som privat menneske, men bestemt også som iværksætter.

Så følelsen af succes er virkelig en foranderlig størrelse, og den kan virkelig bruges til rigtig meget, når man arbejder med den.

Uanset hvad du er, så håber jeg at du kan definere dine succeser, uanset hvor små eller store de er.

Kærligst Rikke ♥

Bog anbefaling af hurtig læst og hyggelig bog

Leder du efter en bog, der er både sjov og alligevel sætter lidt tanker i gang, kan jeg anbefale bogen Hedeture.

Bogen Hedeture læste jeg i sommers, den er hurtig læst og sådan en man snildt kan gå til og fra.

Det hele starter med en 50 års fødselsdag, der er startskuddet til at revidere livet.

Godt nok er jeg for ung til at rammes af hedeture og hvad der ellers hører overgangsalderen til.

Alligevel rammer bogens tema perfekt ned i mit eget livstema.

Jeg tænker ikke bogen er dyb og indsigtsfuld, men alligevel vil jeg give min anbefaling af den, da jeg var godt underholdt.

Men også fik mig til at reflektere lidt over det hele.

En perfekt feriebog, eller til en weekend hvor du ikke har det store på programmet.

Læser du en bog der kan anbefales?

Hvad læser du for tiden? 

Det ville være dejligt, hvis du delte en god læse oplevelse i kommentarfeltet, skriv gerne lidt om hvorfor du synes bogen er værd at læse.

Kærligst Rikke ♥

Hvad har jeg lært i august

August er overstået, så det er tid til en lille opdatering af hvad jeg har lært i august!

For børnefamilier er august den helt store opstart måned, og det har den også været for os.

Man kan sige at vi for alvor har fået sat gang i hverdagen igen efter sommerferien.

Det er okay, for hverdag er også godt.

Oprydning i hverdagslivet

For mig personligt, har det virkelig været en måned med rigtig meget læring og oprydning.

Ikke oprydning i traditionel vis, men i det der ikke fungerer.

Kender I ikke godt den fornemmelse man har når noget ikke fungerer, og man godt ved, at man på et tidspunkt bliver nødt til at handle.

Hele 2017 har jeg virkelig været meget tro mod at gøre de ting jeg får velvære af, og ses med de mennesker der gør mig glad helt ned i maven.

Så fokus har været på netop det med at rydde ud i det der ikke fungerer i lang tid.

Helt konkret har det betydet, at jeg har været nødt til at finde et andet lokale til Hverdagsbalance.

Det lokale Hverdagsbalance holder til i nu, kan jeg desværre ikke få til at harmonere med den høreskade jeg har.

Desværre har det betydet, at jeg er kommet hjem med den ene hovedpine efter den anden, det har på ingen måde været rart.

Allerede da sommerferien blev skudt i gang, var jeg klar over, at jeg skulle tage en beslutning omkring hvad jeg ville.

Alligevel var det ret svært.

Følte mig virkelig som en kæmpemæssig fiasko, fordi jeg kunne fejlbedømme lokalet på den måde.

At jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse, men tog det første der bød sig.

Selvfølgelig handlede jeg som jeg gjorde, fordi jeg virkelig brænder for min business og det jeg gør.

Men det havde været klogt at sove på det.

Der var ikke andet for, end at sætte i gang med at finde et andet lokale. Som ville harmonere med høreskaden.

Det gik forbavsende let.

Efter 14 dages søgen havde jeg fundet et nyt lokale. Som jeg glæder mig til at flytte ind i 1. oktober.

Mor, lønmodtager og iværksætter

Selv om jeg gør et stort nummer ud af, at brænde for de ting jeg fylder i mit liv, så er balancen nogen gange svær.

For det er være mor, iværksætter og have et deltidsjob kræver jo at man er særdeles struktureret.

Og kan sige nej.

Det sidste krævede hjælp at se, og den hjælp kom helt uventet fra min svigermor, der stillede mig det simple spørgsmål om jeg havde det godt.

Nej!

Det havde jeg ikke.

Heldigvis lyttede hun tålmodigt til mine frustrationer, vreden og gråden der blandede sig med alle ordene.

Egentlig kendte jeg godt svarene i mig selv, men det åbnede alligevel for noget andet, at det kom ud.

Og hvor var det dejligt, at hun gav mig den omsorg.

Normalt er det nemlig altid mig, der spørger andre om de er okay, og lader folk snakke mens jeg selv lytter.

Jeg havde monster dårlig samvittighed over at tage kunder lørdag formiddag, fordi jeg følte jeg svigtede mine børn.

Måske også min egen forventning om, hvad rollen som mor indebærer.

September måned

Jeg tager hul på september måned med en helt anden ro i maven end da august startede.

Der er stadig et par ting, der skal ryddes op i, for at hverdagslivet fungerer helt optimalt. Men det er sat i gang og jeg tror på, at også det fører noget godt med sig.

Oprydningen har været krævende. Det har været nødvendigt, at kigge meget ind i mig selv og refleksion for mig selv, har taget meget tid.

Jeg tror det har været en rigtig god investering.

God september til dig kære læser
Kærligst Rikke ♥

 

 

 

Når hjertet glemmer at slå

Når hjertet glemmer at slå, og frygten for at miste sit livs kærlighed lammer alle celler i kroppen.

Som jeg har skrevet om flere gange hen over sommeren, så har min mand ikke haft det for godt de sidste måneder.

Egentlig er det lidt af en underdrivelse, men mit positive syn på verden, har også farvet hans dårlig domme.

Måske for at skåne mig selv lidt.

For helt ærligt, så har jeg været bange, når mørket og natten faldt på.

Nu har vi endelig fået en afklaring på det hele.

I flere dage tænkte vi, det var sukkersygen der spillede ham et pus. Det var det ikke.

Uventet hjertescanning 

Lægen konstaterede alt for lavt blodtryk, så det blev behandlet og vi ventede på effekten.

Det skete ikke, i hvert fald kun i ringe grad.

Da lægen tjekkede op på blodtrykket, endte han med at henvise til et hjertescan.

Det gik heldigvis lynhurtig.

Scanningen afslørede, at forkammeret havde tendens til at sove, når manden har hvilepuls.

Jeg slog straks over i de gamle frygt tanker, for hvis forkammeret glemmer at gøre, hvad det skal gøre, når der er hvilepuls, kan han så dø om natten!

Det var nogle lange nætter jeg gik i gennem, mens han sov trygt, og jeg vågede ved bare den mindste forandring i vejrtrækningen.

Siden er der foretaget en anden undersøgelse, hvor hjertefrekvensen blev målt i 2 døgn.

I fredags kom svaret, og der stod det sort på hvidt, at hjertet glemmer at slå i op til 3 sekunder ad gangen.

Så er han vel hjertepatient?

Da manden ikke besvimer eller har andre gener (længere) skal der ikke gøres yderligere.

Ud over flere undersøgelser til efteråret, hvilket fortæller mig, at lægerne er på forkant med situationen.

Det er jeg tryg ved, også fordi jeg kan se og mærke at manden har det meget bedre end for bare 1 måned siden.

Samtidig kan jeg konstatere, at én ting er logik og en helt anden ting er frygt for, hvis vi ikke skal blive gamle sammen.

Der findes jo ikke en garanti for netop det, men alligevel var og er det altså blevet en selvfølge i mit hoved.

Efterhånden har jeg sunket det hele og faktisk affundet mig med, at alt er lige som det skal være.

Måske er det min voksende tro.

Måske er det min næsten usårlige positive tilgang til modstand.

Jeg ved det ikke, men jeg vælger trygt, at overlade mig til livet og leve hver eneste dag, uden fortrydelse og med en masse kærlighed.

Det kan vel ikke gå helt galt med kærlighed som vejviser?

Kærligst Rikke ♥