Lige netop i disse dage runder bloggen 3 år.

Det har været 3 skønne år som blogger, og jeg elsker hvad bloggen har medført i mit liv.

For selvom den tager tid og jeg ind i mellem ikke får prioriteret at skrive, er der absolut flest fordele.

Blogland er et fantastisk sted at bevæge sig rundt, der er mange fascinerende personligheder, og virkelig mange flotte blogs derude. Desværre har jeg alt for lidt tid til at bevæge mig rundt i det skønne blogland.

Mon ikke efteråret og de mørke aftener afhjælper den mangel 😉

Tak til jer der følger min blog ♥

Det med at skrive giver mig så meget retur, og når jeg så får kommentarer fra jer derude, så bliver det bare endnu mere skønt, at skrive og viderebringe mit liv.

Faktisk kan man sige på godt dansk, at jeg er taknemmelig for hver eneste læser på denne blog, gammel som ny læser. Uanset om du kommenterer eller ej, bliver jeg så stolt når du er forbi.

Tak for det – jeg håber, at mine indlæg fortsat vil inspirere dig, så du har lyst til at kigge forbi.

Det sure med det søde

Helt ærligt så kræver det jo også en investering af tid at drive en blog. Det kræver man forholder sig til billeder og det tekniske der er ved selve bloggen.

Lige præcis det tekniske er det der ind i mellem kan udfordre mig.

Ikke så meget at jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringen, men nok til at min tålmodighed bliver voldsomt udfordret, og min virkelig store evne for overspringshandlinger sætter i gang.

Netop forleden, havde jeg sat min onsdags fridag af til, at få klaret nogle blog ting, der havde stået på to-do listen i virkelig lang tid.

Så i gang måtte jeg!

Den første halve time gik med overspringshandlinger, egentlig er jeg ret stolt af jeg kunne nøjes med at finde på dårlige undskyldninger i en halv time.

Det krævede kaffe, meget kaffe, men jeg fik flyttet både Rosetid og Hverdagsbalance til en https side.

Opgaven var jo ikke i sig selv svær eller alt for teknisk, men det bjerg jeg havde fået opbygget i hovedet, var virkelig stort og stejlt, meget apropos dette indlæg.

Derfor var sejrsfølelsen virkelig stor da jeg kunne tjekke begge sider af på to do listen i min bullet journal.

Fremtiden her på bloggen

Hovedet er som altid fuld af ideer til nye tiltag, udseende og føljetoner.

Men hvornår de nye tiltag effektueres ved jeg ikke, for har så meget brug for, at holde fast i mit frirum herinde, så det ikke bliver en stor og lang endegyldig dårlig samvittighed af blogindlæg der ikke blev skrevet.

Med andre ord udfordrer jeg mig selv på at ting tager tid – kan mærke at det gør mig godt. Lige netop derfor er det også så skønt, at i bliver ved med komme forbi ♥

Rigtig god weekend kære læsere

Kærligst Rikke

Når målet er ufremkommeligt! Ved første øjekast og andet øjekast….

Jeg tror vi alle sammen kender følelsen af utilstrækkelighed og irritation, når vi føler os langt fra et mål.

For mig personligt, kan det virkelig godt være svært at fokusere på de små sejre der er. Måske er det fordi de ikke er helt så sjove og helt så tydelige, som det endegyldige mål?

I denne tid føler jeg mig virkelig irriteret over, at jeg er langt fra et mål jeg har sat, nemlig 30 minutters motion hver dag.

Den ene undskyldning efter den anden

For at sige det rent ud, er jeg skide irriteret på mig selv, men stadig ikke nok til at jeg får det gjort.

Jeg har et hav af undskyldninger, nogle er reelle nok, andre er deciderede dumme 😀 mon ikke i kan nikke genkendende til det?

For helt ærligt, de dage jeg ikke lader mig opsluge af andre ting, og rent faktisk får gået en tur, cyklet, lavet yoga eller måske løbet en tur, så er selvfølelsen jo virkelig i den højeste ende af skalaen.

Men hvorfor er det så svært at gøre det til en daglig rutine?

Har gransket mig selv i navlen for at finde svaret, men uden held. For jeg ved hvor vigtigt det er at røre sig for kroppen og jeg ved, at det gør en kæmpe forskel for det psykiske overskud.

Desuden ved jeg også, at det har en synergi effekt på hele familien, når et medlem bevæger sig op i den højeste ende af overskuds skalaen.

Alligevel sidder jeg her og skriver i stedet for at være ude og motionere…!

Her handler det nok mest om, at se de små nuancer, for netop det at skrive er faktisk også med til at give mig et psykologisk overskud.

At skrive forbedrer ikke min kondition, men måske er det netop med til, at jeg har det psykiske overskud til en gåtur senere i dag.

Justering af målet?

Det handler om at være opmærksom på sig selv og sine egne behov. Så måske skal jeg i virkeligheden ændre målet til at være mere overskueligt, så de 30 minutters daglig bevægelse i stedet bliver hver anden dag…?

Måske handler det også rigtig meget om, bare at komme af sted, mærke hvor meget målet betyder, også gøre det.

Selvfølgelig handler det også om prioritering, måske betyder lige netop det mål om 30 min. bevægelse hver dag, bare ikke nok for mig!

Uanset hvad, tror jeg det handler rigtig meget om, at man ikke lader sig slå ud af de bump på vejen man støder på. Men hopper op på cyklen igen og nyder turen. For at sige det helt bogstaveligt.

Nyder de små opture og ikke lader sig slå ud over at målet ikke er nået hver dag.

Hvis du har et mål du arbejder efter at nå og gode råd til hvordan du holder motivationen oppe så del det endelig i kommentarfeltet 🙂

Kærligst Rikke ♥

Blæsende formiddag med regnen piskende på ruden med indendørs alene tid, inden eftermiddagens arbejde i min klinik.

Jeg nyder roen på denne efterårs onsdag med storm og regn, de eneste lyde mit øre fanger er lydende af efterår.

Duften af den kaffe som står ved siden af mig, blander sig med duften af røgelse.

Min krop er afslappet og rolig.

Det trænger den til, for jeg er halv forkølet, har helt ondt i halsen og føler mig egentlig en lille smule efterårsbrugt.

Vi kan vist godt blive enige om, at det er lige tidligt nok.

Så indtil klokken runder 14, skal jeg ikke andet end det jeg lige har lyst til.

Jeg har skrevet i min bullet journal.

Læst lidt.

Pakket tasken jeg skal have med i klinikken senere.

For at sige det rent ud, så kommer jeg i den grad ned i gear, og det føles så dejligt, at jeg respekterer mine behov.

At jeg mærker det er tid til ro og giver mig selv den omsorg, at skabe roen.

Selvrespekten i den erkendelse føles virkelig stærk og meget kærlig

Jeg ved, at roen jeg skaber i formiddag, gavner mig resten af dagen.

Så jeg kan give mine kunder lige præcis den rolige, kærlige og omsorgsfulde behandling de har købt.

Også når der skal læses lektier, har jeg overskuddet til at rumme børnene og deres individuelle behov efter en skoledag med mange indtryk.

At jeg mærker mig selv betyder en synergi effekt på de mennesker jeg færdes med.

Jeg håber, du tager dig tid til, at mærke dig selv, så du også kan mærke hvor stor effekt det har på dit liv og de mennesker du færdes med.

Kærligst Rikke ♥

Her hen over sommeren har jeg tænkt en del over hvad succes egentlig er. 

Som iværksætter føler jeg ikke jeg kan hvile på laurbærerne og bare være glad over, at drømmen er opfyldt.

Jeg har min dejlige klinik og et arbejde jeg finder virkelig stor glæde i.

Er det succes?

Når jeg så oven i kan lægge et familie- og hverdagsliv der fungerer ganske godt, så er succesen fuldent eller hvad?

Jeg er bange for det ikke er helt så enkelt.

Desværre fristes jeg til at sige.

For en idé tager den næste og sådan bliver det ved.

For mig er lige netop nytænkning og udvikling et plus, men der skal også være plads til at komme på plads med idéerne.

Helt ganske almindelig drift, er også godt og er med til at skabe succesen.

Drømmen om, at blive selvstændig og skabe mit eget arbejdsliv var selvfølgelig en ret stor ting at opnå, også selvom det sker i små steps.

Det at jeg stadig har mit deltidsjob er på heller ingen måde en streg i succesen.

Præcis det, at jeg ikke ser mit deltidsjob som en nedtur men en del af successen er et tydeligt bevis for mig på, at min definition af succes er alt andet end statisk.

Succes i de små ting

Det at jeg hen over sommeren finder ud af, accepterer og handler på, at mit nuværende lokale ikke er en succes.

Er jeg virkelig stolt over, det nemmeste havde været at lade som ingenting og bare fortsætte.

Jeg valgte at tage ansvaret for mig selv og min business inden arbejdsglæden og kundeoplevelsen fik for mange skår.

Det er måske den største succes jeg har haft som selvstændig i hvert fald den der gør mig mest stolt.

Personlig udvikling med grobund i succes følelsen

Lige netop den stolthed har faktisk båret mig frem til andre rigtig gode oplevelser, både som privat menneske, men bestemt også som iværksætter.

Så følelsen af succes er virkelig en foranderlig størrelse, og den kan virkelig bruges til rigtig meget, når man arbejder med den.

Uanset hvad du er, så håber jeg at du kan definere dine succeser, uanset hvor små eller store de er.

Kærligst Rikke ♥

Leder du efter en bog, der er både sjov og alligevel sætter lidt tanker i gang, kan jeg anbefale bogen Hedeture.

Bogen Hedeture læste jeg i sommers, den er hurtig læst og sådan en man snildt kan gå til og fra.

Det hele starter med en 50 års fødselsdag, der er startskuddet til at revidere livet.

Godt nok er jeg for ung til at rammes af hedeture og hvad der ellers hører overgangsalderen til.

Alligevel rammer bogens tema perfekt ned i mit eget livstema.

Jeg tænker ikke bogen er dyb og indsigtsfuld, men alligevel vil jeg give min anbefaling af den, da jeg var godt underholdt.

Men også fik mig til at reflektere lidt over det hele.

En perfekt feriebog, eller til en weekend hvor du ikke har det store på programmet.

Læser du en bog der kan anbefales?

Hvad læser du for tiden? 

Det ville være dejligt, hvis du delte en god læse oplevelse i kommentarfeltet, skriv gerne lidt om hvorfor du synes bogen er værd at læse.

Kærligst Rikke ♥

August er overstået, så det er tid til en lille opdatering af hvad jeg har lært i august!

For børnefamilier er august den helt store opstart måned, og det har den også været for os.

Man kan sige at vi for alvor har fået sat gang i hverdagen igen efter sommerferien.

Det er okay, for hverdag er også godt.

Oprydning i hverdagslivet

For mig personligt, har det virkelig været en måned med rigtig meget læring og oprydning.

Ikke oprydning i traditionel vis, men i det der ikke fungerer.

Kender I ikke godt den fornemmelse man har når noget ikke fungerer, og man godt ved, at man på et tidspunkt bliver nødt til at handle.

Hele 2017 har jeg virkelig været meget tro mod at gøre de ting jeg får velvære af, og ses med de mennesker der gør mig glad helt ned i maven.

Så fokus har været på netop det med at rydde ud i det der ikke fungerer i lang tid.

Helt konkret har det betydet, at jeg har været nødt til at finde et andet lokale til Hverdagsbalance.

Det lokale Hverdagsbalance holder til i nu, kan jeg desværre ikke få til at harmonere med den høreskade jeg har.

Desværre har det betydet, at jeg er kommet hjem med den ene hovedpine efter den anden, det har på ingen måde været rart.

Allerede da sommerferien blev skudt i gang, var jeg klar over, at jeg skulle tage en beslutning omkring hvad jeg ville.

Alligevel var det ret svært.

Følte mig virkelig som en kæmpemæssig fiasko, fordi jeg kunne fejlbedømme lokalet på den måde.

At jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse, men tog det første der bød sig.

Selvfølgelig handlede jeg som jeg gjorde, fordi jeg virkelig brænder for min business og det jeg gør.

Men det havde været klogt at sove på det.

Der var ikke andet for, end at sætte i gang med at finde et andet lokale. Som ville harmonere med høreskaden.

Det gik forbavsende let.

Efter 14 dages søgen havde jeg fundet et nyt lokale. Som jeg glæder mig til at flytte ind i 1. oktober.

Mor, lønmodtager og iværksætter

Selv om jeg gør et stort nummer ud af, at brænde for de ting jeg fylder i mit liv, så er balancen nogen gange svær.

For det er være mor, iværksætter og have et deltidsjob kræver jo at man er særdeles struktureret.

Og kan sige nej.

Det sidste krævede hjælp at se, og den hjælp kom helt uventet fra min svigermor, der stillede mig det simple spørgsmål om jeg havde det godt.

Nej!

Det havde jeg ikke.

Heldigvis lyttede hun tålmodigt til mine frustrationer, vreden og gråden der blandede sig med alle ordene.

Egentlig kendte jeg godt svarene i mig selv, men det åbnede alligevel for noget andet, at det kom ud.

Og hvor var det dejligt, at hun gav mig den omsorg.

Normalt er det nemlig altid mig, der spørger andre om de er okay, og lader folk snakke mens jeg selv lytter.

Jeg havde monster dårlig samvittighed over at tage kunder lørdag formiddag, fordi jeg følte jeg svigtede mine børn.

Måske også min egen forventning om, hvad rollen som mor indebærer.

September måned

Jeg tager hul på september måned med en helt anden ro i maven end da august startede.

Der er stadig et par ting, der skal ryddes op i, for at hverdagslivet fungerer helt optimalt. Men det er sat i gang og jeg tror på, at også det fører noget godt med sig.

Oprydningen har været krævende. Det har været nødvendigt, at kigge meget ind i mig selv og refleksion for mig selv, har taget meget tid.

Jeg tror det har været en rigtig god investering.

God september til dig kære læser

Kærligst Rikke ♥

Når hjertet glemmer at slå, og frygten for at miste sit livs kærlighed lammer alle celler i kroppen.

Som jeg har skrevet om flere gange hen over sommeren, så har min mand ikke haft det for godt de sidste måneder.

Egentlig er det lidt af en underdrivelse, men mit positive syn på verden, har også farvet hans dårlig domme.

Måske for at skåne mig selv lidt.

For helt ærligt, så har jeg været bange, når mørket og natten faldt på.

Nu har vi endelig fået en afklaring på det hele.

I flere dage tænkte vi, det var sukkersygen der spillede ham et pus. Det var det ikke.

Uventet hjertescanning 

Lægen konstaterede alt for lavt blodtryk, så det blev behandlet og vi ventede på effekten.

Det skete ikke, i hvert fald kun i ringe grad.

Da lægen tjekkede op på blodtrykket, endte han med at henvise til et hjertescan.

Det gik heldigvis lynhurtig.

Scanningen afslørede, at forkammeret havde tendens til at sove, når manden har hvilepuls.

Jeg slog straks over i de gamle frygt tanker, for hvis forkammeret glemmer at gøre, hvad det skal gøre, når der er hvilepuls, kan han så dø om natten!

Det var nogle lange nætter jeg gik i gennem, mens han sov trygt, og jeg vågede ved bare den mindste forandring i vejrtrækningen.

Siden er der foretaget en anden undersøgelse, hvor hjertefrekvensen blev målt i 2 døgn.

I fredags kom svaret, og der stod det sort på hvidt, at hjertet glemmer at slå i op til 3 sekunder ad gangen.

Så er han vel hjertepatient?

Da manden ikke besvimer eller har andre gener (længere) skal der ikke gøres yderligere.

Ud over flere undersøgelser til efteråret, hvilket fortæller mig, at lægerne er på forkant med situationen.

Det er jeg tryg ved, også fordi jeg kan se og mærke at manden har det meget bedre end for bare 1 måned siden.

Samtidig kan jeg konstatere, at én ting er logik og en helt anden ting er frygt for, hvis vi ikke skal blive gamle sammen.

Der findes jo ikke en garanti for netop det, men alligevel var og er det altså blevet en selvfølge i mit hoved.

Efterhånden har jeg sunket det hele og faktisk affundet mig med, at alt er lige som det skal være.

Måske er det min voksende tro.

Måske er det min næsten usårlige positive tilgang til modstand.

Jeg ved det ikke, men jeg vælger trygt, at overlade mig til livet og leve hver eneste dag, uden fortrydelse og med en masse kærlighed.

Det kan vel ikke gå helt galt med kærlighed som vejviser?

Kærligst Rikke ♥

Weekendens kalender har været stille, helt bevidst, for sidste uge har i lang tid været overtegnet.

Så derfor skrev jeg allerede for flere uger ind “Tøffe” i denne weekend.

Tøffe betyder, at vi kun laver det vi føler for. Her kan du læse om en anden tøffe weekend vi havde tilbage i januar 2016.

Lige præcis hvad den enkelte eller hele husstanden føler for, vides ikke med sikkerhed, og er heller ikke statisk.

Der kan tegnes, læses, gøres rent, køres en tur, lege med kammerater. Øvelsen handler udelukkende om, at man ikke laver andet end det der er lyst til.

Det er fantastisk 🙂

Mine aktiviteter i weekenden har været købmandsleg med tøsepigen, det er nemlig et kæmpe hit lige nu. Jeg skal pænt stå i kø, bede om de varer jeg vil købe, betale pænt.

Det kan vi fortsætte uendeligt.

Jeg har hørt lydbog, bundet skolebøger ind (indrømmet jeg havde glemt alt om den obligatoriske indbinding af bøger) fået ordnet noget papirarbejdet for min business, planlagt næste uge, drukket kaffe med naboerne.

Manden har også haft en streng uge, så den planlagte tøffe weekend kom også helt perfekt for ham.

Jeppe som har en ret vild forkølelse har også taget muligheden for at lave ingenting.

Malthe blev rastløs, lettere irriteret og mente at det var kedeligt! Så vi fik en lille fin snak om at tage ansvar for selv at gøre dagen sjov, rar eller noget andet. Snakken hjælp med at sætte gang i fantasien.

Tøsepigen har summet som en lille bi, fra købmandsbutikken til dukkerne og har hygget sig lige efter hensigten.

På hver vores måde har vi fundet vores helt eget tempo, og det er lige netop det tøffe også handler om.

Næste uge, bliver spændende og jeg er fuld af forventningens glæde over hvad den bringer. Faktisk kan jeg næsten ikke vente 🙂

Jeg håber du nyder weekenden og har gode udsigter for den kommende uge.

Kærligst Rikke ♥

Det er gået op for mig, at jeg i de næsten 3 år jeg har blogget, virkelig har forandret mig.

Måske har det ikke været helt tydeligt her på bloggen.

Men bag kulisserne har der været gang i maskineriet.

Det er ingen hemmelighed, at jeg drømmer om iværksætteri, det kan man læse flere indlæg om.

Men hvad jeg også virkelig brænder for, er at flytte mig selv – og andre.

Den del er ikke kommet helt igennem til Jer læsere.

Personlig udvikling for at udleve drømme

I virkeligheden er det ret fjollet, for det bloggen jo handler allermest om, er at udleve de drømme vi hver især har.

Min erfaring er netop, at jo mere af dig selv du tør udvikle og sætte på spil, jo mere kan du flytte dig selv.

Præcis det, at jeg hele tiden bevæger mig tættere og tættere på min ultimative drøm. Har betydet, at jeg har arbejdet helt vildt meget med mig selv de seneste år.

I virkeligheden tog det nok virkelig fart, da jeg flyttede fra min eks kæreste.

Jeg har skubbet mig selv ud over kanten så mange gange, at jeg næsten bliver helt træt ved tanken.

Men mest stolt.

En hverdag hvor livet og hensigten var styret af frygt

For 15 år siden, var frygten for alt det jeg ikke kendte en virkelig stor del af at være mig.

Hensigterne jeg havde for mig selv, mit ældste barn og hans far, var alle styrede af frygt.

På intet tidspunkt drømte jeg frit og uden frygt.

Præcis hvad der forandrede det, er jeg ikke bevidst om, men et eller anden fanden i voldsk hankede op i mig.

Drømme, tanker og idéer hjemsøgte mig om natten, når jeg gik tur eller dagens andre gøremål blev gjort.

Seriøst, så skræmte de livet af mig, jeg havde det ene mareridt efter det andet om natten. Jeg vågnede og var grebet af frygt.

Men også nysgerrig efter om jeg virkelig kunne få et andet liv, skabe en helt anden base end den jeg havde og den jeg hidtil havde kendt.

Egentlig var jeg ikke klar over hvor og hvordan det nogensinde skulle kunne lade sig gøre.

Jeg havde nemlig fået konstateret leddegigt og var ærlig talt noget presset på mit helbred.

Der var virkelig mange årsager til, at jeg ikke kunne flytte mig selv, og kun små spirende drømme, der blev ved med at flytte mig mod noget andet, langt fra alt det kendte.

Kærlighed og glæde skulle være basen

Selvom jeg ikke vidste hvordan og hvor, så vidste jeg dybt ind i min sjæl, at kærlighed og glæde, skulle være alt afgørende fremad.

For mig var det nemlig ikke noget livet bestod af i ubegrænsede mængder.

Bekymringer, irritation og frygt var virkelig en stor bestanddel af mine tanker, og det forplantede sig ud i hele mit liv.

Alt blev vanskelligt.

Jeg tvivlede på alt og alle.

Mest af alt mig selv.

Grundlæggende var det ikke tilfredsstillende, fordi jeg altid prøver at se situationer og mennesker fra et positivt og anerkendende synspunkt.

Kærligst Rikke ♥

Hverdagen er i den grad i gang igen, og manden har høstet de hjemmedyrkede løg.

Hverdagen er virkelig i gang, det kræver kalenderstyring og madplaner der spiller sammen med fritidsaktiviteter og alt det andet august indeholder.

Helt ærligt, så er det dejligt at hverdagen og de vante rutiner er skudt i gang.

Jeg elsker at holde ferie og komme ned i gear.

Men hverdagen er nu også ret skøn 🙂

Madplaner er virkelig en stor hjælp

Inden sommerferien var madplanerne i vores hjem ikke eksisterende, til stor frustration for både manden og jeg.

For det tager alt for lang tid, dagligt at finde på hvad aftensmaden skal bestå af samt at foretage indkøb på daglig basis.

Vi aftalte derfor at madplanen skulle i gang igen, når sommerferien var færdig.

Opgaven er sådan fordelt, at jeg er den praktiske der koordinerer hvilke aftaler med madplanen. Desuden laver jeg indkøbssedlen.

Manden køber så ind, og hvor er jeg lettet over den opgave er hos ham 😉

Det er nu 2. uge med madplan og helt ærligt, så virker det efter hensigten. Det er virkelig en fornøjelse.

Tænker også der er et økonomisk aspekt i det, for der er jo forskel på at foretage daglige indkøb, fremfor 1 stor ugentlig med supplering af mælk, brød, grønt og frugt i løbet af ugen.

Kalender koordinering af hensyn til stress erfaringer

Som jeg skrev om længere oppe, så fungerer hverdagen langt bedre, når jeg laver kalender koordinering.

Måske er det en direkte bivirkning af min stress. Har jeg ikke helt styr på en uge, så har jeg ikke samme overskud til at møde uforudsete aktiviteter i løbet af en uge.

Og de har det jo med at opstå.

Jeg har tidligere skrevet om det, men i den sammenhæng er min bullet journal et helt genialt redskab, som jeg ikke vil undvære.

Guld notesbog og bullet journal

Faktisk har jeg netop købt en ny i guld, den står virkelig godt til min fine notesbog med guld englevinger, som jeg har købt hos Shine Like a Star.

Høst af de hjemavlede løg

Nu til noget helt andet end tidsstyring af hverdagen i en børnefamilie, selvom jeg har mange ting på hjerte om netop det emne 😉

de hjemavlede løg

Manden har høstet vores hjemavlede og helt økologiske løg, og hvilken dejlig høst.

Jeg elsker det simpelthen, for os giver det stor tilfredsstillelse at bruge de hjemavlede løg i madlavningen.

Rigtig god søndag

Kærligst Rikke ♥