13 års bryllupsdag

I dag kan min mand og jeg fejre 13 års bryllupsdag. Det er helt vildt at tænke tilbage på.

Det har været 13 år fulde af kærlighed. Selvfølgelig også meningsudvekslinger, som til tider har fået begge temperamenter til næsten at springe i luften.

For vi er begge temperamentsfulde mennesker.

Men ud over det, så tror jeg, at en af vores styrker er, at vi giver hinanden ro og plads til at vokse på den måde, som er nødvendig for den enkelte.

Vores kærlighed til hinanden er stærk og det føles som om den hele tiden tager nye højder.

Han har min ryg

Jeg ved, at Michael har min ryg mere end noget andet menneske jeg kender.

Men jeg ved også, at han forstår hvad jeg føler og jeg ikke behøver forklare en masse. Han mærker næsten instinktivt hvordan jeg har det.

Det er helt vildt fantastisk at han forstår mig på den måde.

Sparringspartner, elsker og ven

Ud over han selvfølgelig er en dejlig mand, at dele hverdagen med. Så er han også min sparringspartner i forhold til driften af min klinik.

Ind i mellem når jeg kan have lyst til at kaste håndklædet i ringen. Er han den som hepper allermest på mig. På en eller anden måde, finder han temmelig ofte en løsning på mange af de praktiske udfordringer, det ind i mellem giver at drive en klinik.

Jeg elsker ham for, at han forstår min drøm, og at levner plads til, at jeg kan boltre mig i min passion. Men endnu mere elsker jeg ham for, at han tror på mine evner som behandler.

13 års samliv

Det sjove er, at selv nu efter 13 års ægteskab, hvoraf de 12 år har været med børn og en til tider hektisk dagligdag.

Vælter hans blå øjne mig stadig omkuld, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke savner ham.

Bryllupsdagen i år

Denne bryllupsdag, bruger jeg på uddannelse, så jeg er væk i noget der ligner 12 timer. Jeg kan med garanti sige, at jeg kommer træt hjem, og der vil ikke være noget overskud til pjank og fejring.

Det er ikke specielt romantisk, faktisk på ingen måde. Men det ved jeg, at der er plads til, og jeg er sikker på, at vi tager revanche med “kæreste-tid” en anden dag.

Det vil jeg glæde mig til.

Hyldest til min ægtemand

Så kære elskede skat, dette er min hyldest til dig for den helt igennem vidunderlige ægtemand du er.

Tak for nogle helt fantastiske år sammen med dig, fuld af kærlighed og alt det andet, som har skabt vores liv sammen.

Uanset hvilke op- og nedture der venter os i fremtiden, så er jeg fuld af tillid til, at vi begge ved, at kærligheden er størst af alt.

Til dig som læser med

Har du lyst til at læse blogindlægget fra vores 8 års bryllupsdag. Hvor jeg skriver lidt om det hemmelige bryllup vi holdt og hvad præsten sagde til os, da vi blev velsignede i kirken. Kan du læse det her

Uanset om du har mødt kærligheden eller du venter på den, så håber jeg virkelig, at du tror på at kærligheden venter på dig derude et sted.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.