web analytics

Børn der griner og fugle der synger

Weekenden har været fuld af børn der griner og fugle der synger

Helt ærligt, så er det altså ret lækre elementer at have fyldt weekenden med.

Har også været en tur i klinikken og behandle lørdag formiddag, alle dage er skønne i klinikken, men lørdagene er noget helt særligt.

Vi har også besøgt venner og spist årets første grillmåltid med dem, det var en god måde at skyde grill sæsonen i gang på.

Men det der fylder mit hjerte og min mave med små spændte og viftende sommerfugle, er at vi faktisk har taget ret store skridt hen i mod et hussalg.

Der mangler stadig ting på to do listen. Men listen bliver mere og mere overskuelig.

Det var den ikke i sidste uge ved denne tid, det indrømmer jeg blankt. Så sent som i torsdags havde jeg den vildeste hovedpine, som helt klart skyldes det forestående hussalg.

Hussalg er lig med salg af et hjem

For selvom vi virkelig alle glæder os til at flytte ind i det nye hus vi finder, så er det jo vores hjem siden juni 2006 vi sælger.

Der er sket så mange fantastiske ting her, og huset er dejligt. Vi mangler bare sådan mere plads at boltre os på.

Men der er både glæde, forventning, tristhed og måske endda lidt sorg forbundet med det forestående hussalg af vores hjem.

Der er også det element, at man jo ikke kan sige hvornår salget er en realitet, og vi rent faktisk skal til at pakke ned og flytte.

Men det helt store usikre element er, at vi jo selvfølgelig intet aner om, hvilket hus vi ender med at falde for.

Jeg skiftes mellem at elske eventyret i hussalget og virkelig være udfordret på at min trygge base er på vej til at blive usikker.

Der er ingen tvivl om, at jeg efter stressen virkelig har brug for en rolig base, hvor jeg kan være tryg. Så helt ærligt er jeg udfordret, selvom jeg er helt vildt spændt.

 

Kærligst Rikke

vil du læse flere af mine indlæg