2020 velkommen

2020 er skudt i gang og personligt byder jeg året velkommen med store forventninger.

Selvom 2020 ikke umiddelbart har mange ting på programmet, tror jeg det bliver et fantastisk år. Måske netop fordi kalenderen ikke er forhåndsfyldt.

Begivheder i 2020

De ting der allerede er på programmet er min kropsterapeut eksamen senere i januar. Allerede nu er min mave fuld af sommerfugle over lige netop dén begivenhed.

Jeg glæder mig helt vildt meget til, at få hverdagen som kropsterapeut i gang i min klinik. Selvom jeg i flere måneder har givet elevbehandlinger, og har nydt hver og en. Så er det jo nu, at jeg for alvor skal finde mine egne ben som Totum Kropsterapeut.

Helt ærligt, så kan jeg næsten ikke sidde stille af ren og skær forventnings glæde.

Det står også i kalenderen for 2020 at Tøsepigen slutter i børnehaven og skal starte i skole. Jeg må indrømme det er med et gran af vemod, at vi skal sige farvel til børnehavetiden.

Samtidig rigtig godt for hende, for hun er klar til nye udfordringer.

Vi har også en dejlig sommerferie at se frem til, ferien går i år til Hamborg og Travemünde i det tyske.

Prioritering

Efter et 2019 som i den grad har handlet rigtig meget om prioritering. Ser jeg virkelig frem til at kunne bruge tid med venner i det nye år.

Min sociale trang er blevet skubbet væk i manglen på tid.

Tid har jeg været i bekneb for hele det forgange år i større eller mindre grad og det har virkelig krævet benhård prioritering.

Jeg indrømmer blankt, at det absolut har været bagsiden af uddannelses medaljen.

I samme sekund som dén indrømmelse lyder, tilføjer jeg, at selv samme tid og prioriterings faktor har været en vigtig læring.

Det kommer jeg til at skrive meget mere om i selvstændigt indlæg, når det hele er faldet lidt til ro inde i mig.

Som du kan læse og måske fornemme, så kender jeg ikke ret mange af de begivenheder som venter forude. Jeg har heller ikke behov for det, derimod ser jeg virkelig frem til at vende hver dag i kalenderen og finde ud af hvad netop dén dag bringer.

Ikke mindst hvad jeg selv har lyst til at fylde dagen med.

Hilsen til dig

Rigtig godt nytår til dig, jeg ønsker du får et lykkebringende og fantastisk år.

Tak fordi du læser med. Jeg håber du bliver inspireret til at forfølge din vej i livet.

2 Replies to “2020 velkommen”

  1. Godt nytår – man skal kun bruge sin tid på det, der er essentielt for overlevelse og ellers så skal den gå til det og dem, man kan lide – spildtid hader jeg da i hvertfalde selv 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.