afslapning?

Jeg troede dagen i dag ville være en blanding af familiehygge, læsning og en gåtur. Sådan blev det slet ikke. Faktisk har denne weekend på ingen måde, været som jeg troede den ville blive.

Begge drenge var ude at lege med hver deres legekammerat, jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville læse lidt, i mens tøsepigen boblede i barnevognen. Men Michael gik i gang med, at rive blade sammen i indkørslen. Så jeg skiftede fra hyggetøj til havetøj, og gik i gang med at rydde op, i et bed.

Stauderne var i den grad blevet vilde, og har set på TV2 FRI at det er nu, de skal deles. Så det gik jeg i gang med. Klippede også visne stængler, selvom jeg egentlig synes ,de er voldsomt smukke, med rimfrost på. I mens jeg klippede og gravede løs og i øvrigt nød den dejlige efterårssol. Gik jeg og tænkte på, at min hr svigerfar ville være ret stolt af mig. For han klipper,  graver, binder op og sysler i haven, på de helt rigtige tidspunkter. Det endda uden at have set på FRI, hvornår det er, det  er det helt rigtige tidspunkt.

Krukkerne ved døren blev også frisket op, så punkterne på Oktober’s TO DO liste bliver stille og roligt elimineret.  Selvom der er mange krukker tilbage med sommerblomster, så er det rart, at være i gang.

Desværre har jeg ikke fået taget billeder af bedet og krukkerne, tiden løb fra mig. Pludselig var klokken alt for mange og jeg kom for sent afsted og hente Jeppe.

Håber, du også har nydt søndagens dejlige solskin.