at finde vej…

Jeg er ikke god til at finde vej, ude i verden på vejene. Man kan nærmest sige, at det er et held hvis ikke jeg farer vild.

Der er fremskridt at ane

I dag meddelte jeg stolt min mand, at jeg helt selv havde fundet hjem fra arbejde, uden navigationen tændt – egentlig var det ikke helt rigtigt.

For navigationen tændte jeg vanen tro og satte den til hjemadressen. Jeg blev dog enig med mig selv om, at jeg ikke ville kigge på den.

Så de første 5-10 km skimtede jeg kun 😉 hvorefter jeg helt slukkede.

Min mand var ærlig talt ikke synderligt imponeret over, at jeg helt selv fandt hjem. Som han sagde, det er altså egentlig bare lige ud det meste af vejen.

Hvad nytter det, når min hjerne simpelthen ikke kan koble veje og destinationer sammen. Jeg kan ganske enkelt ikke se det for mig.

Hvordan jeg skal komme fra A til B.

Selv med navigationen tændt

Derfor endte det også helt galt i sidste uge, hvor jeg fór vild, vel at mærke MED navigationen tændt. Så jeg kom for sent på arbejde og var ærlig talt knust af grin over min egen hjælpeløshed ud i, at finde vej.

Heldigvis ændrer navigationen jo ved den slags lejligheder hurtigt rute. Men nu har jeg jo en del erfaring i, at fare vild. Derfor ved jeg også at min navigation kan finde på, at drive gæk med mig.

Det er ikke mange uger siden, hvor jeg også var på vej til et nyt sted. Jeg fik ikke drejet rigtigt af, og inden jeg så mig om, kørte jeg på virkelig små veje og der var enormt langt i mellem bilerne – og husene, i virkeligheden var der enormt langt til al form for civilisation. Til gengæld kørte jeg forbi et skilt hvor der stod “PAS PÅ I SNEVEJR – VEJEN RYDDES IKKE”

Lad mig bare sige, det forstår jeg godt – for selv en sneryder ville side fast dér, eller fare vild.

Fordelene ved at være håbløs til at finde vej

Selv sagt er der jo ikke mange fordele i at befinde sig på steder, jeg ikke aner hvor er – eller at befinde sig på stedet og være lettere grebet af panik, og lettere irriteret over hvordan mine hjerneklapper fungerer. Eller rettere ikke fungerer.

Men når jeg ser bort fra det faktum, at jeg er håbløs til at finde vej, og det har lange udsigter med at blive bedre. Kan jeg jo lige så godt begynde at se mig om efter noget positivt ved de udfordringer det giver mig.

og der er faktisk et par stykker

  • det er næsten altid virkelig kønt de steder jeg farer vild. Så jeg sidder der og nyder det smukke landskab. Hvis det er muligt, mens jeg rammes af panik.
  • den dag jeg fór vild på vej til arbejde, blev jeg simpelthen så glad over at få øje på min arbejdsplads. Da det gik op for mig, at den bygning der lyste op i morgen mørket, rent faktisk var min arbejdsplads. Udbrød jeg et sejrsbrøl i bilen og gensynsglæden var stor.
  • en masse gode grin, for det er da dybt komisk. Specielt den morgen hvor jeg var ved at køre i Esbjerg havn, var mine daværende kollegaer ved at gå til i et grine anfald.

Sådan er der heldigvis altid 2 sider af en sag, derfor lader jeg også bare min irritation og temperamentet få frit løb i bilen, når jeg igen er faret vild. For det er jo også komisk.

Jeg ønsker dig en dejlig weekend.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.