at gifte sig med sin mor

Det siges jo, at drenge gifter sig med deres mor. Jeg kan ikke sige, om det altid holder, men både for min bror, min mand og måske min egen far gælder det.

Hvis jeg selv skal sammenligne ligheder med min svigermor, så er de helt klart til stede. Faktisk til tider skræmmende meget. Selvfølgelig er vi forskellige blandt andet på grund af alder, erfaringer og opvækst i forskellig tider – men sådan de grundlæggende søjler i vores personligheder, er godt nok tæt op af hinanden.

Når jeg ser på min svigerinde og min mor, er lighederne lige så slående. Min farmor kendte jeg desværre ikke, da hun døde inden jeg blev født. Men at dømme efter, hvad jeg har fået fortalt, kan der absolut også her, være tale om ligheder.

Er det ikke sjovt? Når man nu tænker over, hvor mange skrækhistorier der findes om forholdet mellem svigermor og svigerdatter. Så giver det jo stof til eftertanke. Måske er de skrækhistorier et klart billede af, hvor vigtigt det er, at respektere hinanden, at tale pænt og alligevel få sat sine egne grænser. At bruge tid på, at lære hinanden at kende, med et åbent sind.

Selvfølgelig er min svigermor og jeg ikke enige i alt. Men vi møder hinanden i respekt, også i vores uenigheder. Og kan måske endda lære lidt af hinanden, af de forskelligheder. Det er vel altid godt, at kunne udvikle sig som person. Jeg har i hvert fald intet i mod det, heller ikke hvis det betyder ,at jeg kan lære lidt af hende – eller en hvilken som helst anden.

Min svigermor og jeg har ført lange og mange samtaler, helt alene. I starten kunne det virkelig være frygtindgydende, men som tiden er gået. Er jeg kommet til, at holde mere og mere af de samtaler. For jeg har pludselig forstået hendes bevæggrunde, og hendes handlinger på en helt anden måde. Så det, at hun havde tillid til, at lukke mig helt ind under huden og det at jeg ville derind, blev åbningen for os.

Har du haft din åbning med din svigermor?

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.