web analytics
Vadehavet

at leve i nuet

Jeg har tænkt lidt over det med at leve i nuet.

For sådan en “bekymringspige” som mig, er det godt nok lettere sagt end gjort. Men jeg arbejder med det, må indrømme der er plads til forbedringer 😀 Helt ærligt, nogen gange kan jeg bekymre mig om ting, der er flere måneder ude i fremtiden. Ting, som ofte udvikler sig til, slet ikke at være et problem – og dermed slet ikke alle mine bekymringer værdig.

Lyder det bekendt?

Jeg tror faktisk, at kvinder er værst til at bekymre sig, om ALT og ingenting. Man kan godt vælge, at se det med en vis portion humor, for det giver altså nogle grin ind i mellem. Børnene er specielt gode til at sætte min bekymring på plads, med en kommentar, så jeg står der med åben mund og polypper 😀

Det er jo fantastisk, at ens børn, kan minde én på, hvor herligt NUET er.

Noget, der næsten hænger ubetinget sammen med det at være kvinde, er dårlig samvittighed. Er det ikke rigtigt?

Kender i det her? Du vågner en morgen, og er syg. Med feber og den ondeste bihulebetændelse, alligevel kæmper du med dig selv. For hvis du lige tager en kop kaffe og et bad, kan du helt sikkert godt køre på arbejde. Da du står i badet ryster du af kulde og feberen, kaffen smager dig slet ikke, men du er ikke klar over, du bør sygemelde dig (stadig ikke ;-)) Det er først da din mand spørger dig, om du taler i febervildelse, du indser, at det er omsonst at tage afsted, og du sygemelder dig, dog stadig modstræbende. Men så kommer samvittigheden – den dårlige af slagsen. For hvad nu med arbejdet, hvordan skal de klare det uden dig… Du ringer til lægen og beder om nogle gå væk piller, helst dem der virker i løbet af 12 timer… starter vaskemaskinen og opvaskemaskinen og falder så i søvn og vågner først mange timer senere. Stadig ikke helt klar til at indrømme, at du er fint berettiget til en sygedag.

Der er jo en vis grad af komik over den slags situationer, men ser man bag det komiske, så synes jeg, at der er noget at arbejde med. For det er da at dunke sig selv unødigt. Både den dårlige samvittighed og den evige bekymring, er altså ikke følgesvende, der er værd at samle på i min optik.

Hvordan har du det med dårlig samvittighed ?

Mandø

 

 

 

 

2 Replies to “at leve i nuet”

  1. Jeg må indrømme, at jeg godt kender den situation, du beskriver… Og en sygedag for mig aldrig (eller meget meget sjældent) betyder en hel dag under dynen. Jeg vasker tøj, laver mad eller lignende huslige pligter. Og meget ofte svarer jeg også på arbejdsmail i løbet af dagen via telefonen, og jeg har måske endda pc’en tændt sidst på dagen for liiiige at arbejde lidt – 1-2 timer måske.

    Hvorfor er jeg/vi så dårlige til at lytte til vores krop? Hvorfor skal jeg/vi altid liiiige ordne det ene og det andet? Måske det er et nytårsfortsæt, at være syg når man er syg. Nej det er nok dumt, for jeg kommer ikke til at overholde det…

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

    1. Hej Marie

      Tak for din kommentar 🙂
      Det er lige netop sådan en sygedag forløber, og det er jo virkelig meget ro og mulighed for restution kroppen får. Det må vi altså nok kunne gøre bedre!
      Men i det mindste, er vi da bevidste om det, det er vel et skridt på vejen.
      KH
      Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.