at være både for stor og for lille

At være både for stor og for lille på en og samme tid, måtte min mellemste dreng opleve frustrationen over i går.

Det hele startede sådan set med, at han var hjemme med ondt i maven. Som dagen gik savnede han lillebror i børnehaven mere og mere – og var ikke helt tilfreds med mine planer om, at lillebroderen lige skulle lege lidt mere (jeg skulle have ordnet en masse vasketøj ;-)) inden det var hentetid. Da jeg cykler afsted mod børnehaven, har jeg først lige et ærinde i den anden ende af byen, jeg skal have ordnet, men det var hurtigt klaret så mod børnehaven det gik. Men alt åndede fred og idyl, storebror spillede fodbold i haven, fuglende sang så det var en fryd 🙂

Da jeg træder ind i børnehaven, kunne jeg godt fornemme virakken da de så mig. Pædagogen fra lillebroderens stue kom hen til mig, og sagde at de var ved at ringe til mig, fordi storebror var i børnehaven og påstod hårdnakket, at han skulle hente Jeppe og de skulle cykle selv hjem (her skal  være en smiley med håret strittende op i luften og skrigende)

På vejen hjem var min store lille dreng, noget utilfreds med, at han ikke var stor nok til at hente Jeppe i børnehaven.

Det er ikke altid nemt at være der in between, hvor man er stor nok til at ordne en masse ting selv, men alligevel for lille til at gøre en helt masse andre ting.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.