at være mig uden filter

Siden mit store stress nedbrud i 2013 har jeg arbejdet på at være mig selv uden filter.

I realiteten burde det ikke være så svært, men jeg indrømmer blankt at det udfordrer mig helt vildt.

Stadigvæk.

Hvad betyder det?

Måske ved du ikke helt hvad jeg mener, når jeg skriver “at være mig selv uden filter” lad mig prøve at forklare hvordan min fortolkning er.

For mig handler det om, at mærke helt ind i essensen af hvad der er mig. Hvad jeg møder inde i mig, når jeg lukker øjnene, er helt stille og bare mærker MIG.

Bagom gamle mønstre, indre og ydre forventninger og ikke mindst frygt.

Igennem årene har jeg arbejdet rigtig meget med netop de 3 elementer; mønstre, forventninger og frygt, fordi de elementer fylder i mig, på hver sin måde.

I starten handlede det meget om, at få øje på dem. Siden handlede det om at forstå hvad de handler om, så har jeg arbejdet med at skrue lidt på deres volumen, nok mest ned.

For tiden handler det mest om at acceptere at frygten er en del af livet.

Frygt for at stå udenfor et fællesskab

Frygt for ikke at være god nok

Frygt for ikke at have givet mine drømme og længsler et reelt forsøg.

Frygt for, at jeg ikke får lært at give mig selv den samme omsorg og tålmodighed, som det falder mig så nemt, at give andre mennesker

Selvom det er helt vildt langt fra hvad vi normalt lærer som mennesker, så arbejder jeg med at kigge på den pokkers frygt. Hvad sker der med den, hvis jeg holder den i hånden og ser den lige i øjnene?

Hvis jeg lever med den i stedet for at løbe fra den – står jeg så handlingslammet tilbage eller er jeg for alvor klar til at sætte i gang?

Jeg har absolut ingen anelse om hvordan jeg reagerer på frygten, hvis jeg kigger den i øjnene i stedet for at gemme mig bag den.

Når der er helt stille

Når jeg er helt stille, lukker øjnene og bare er, så rumsterer der noget inde i mig.

En voldsom trang til at tage et opgør med de elementer, som jeg føler er forkerte i mit liv. Men som samtidig giver mig en eller anden form for tryghed.

Mit hoved kæmper en brav kamp for at regne ud, hvordan jeg kommer ud af suppedasen, som føles mere og mere moseagtigt og besværlig.

Faktum er, at jeg ikke aner hvordan jeg kommer ud af suppedasen i mosen. Men min indre tro på, at jeg langsomt er på vej ud af den, er stor.

Den følelse af at tro på det hele lykkes, holder jeg fast i. For den føles godt inde i mig, når der er helt stille.

Faktisk tænker jeg, at det allerbedste er, at jeg bliver bedre og bedre til at slippe kontrollen over livet, som jeg ene kvinde jo ikke hverken kan eller skal kontrollere.

Og bare leve

Grine helt nede fra maven.

Græde helt inde fra hjertet.

Råbe vreden ud, helt nede fra tæerne.

I stedet for at sluge alle følelserne.

One Reply to “at være mig uden filter”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.