Baby vinter og sommertid

Tøsepigens søvn har været en rodet affære, siden vi gik over til vintertid. Samtlige forsøg jeg har gjort for at få hende tilbage i rytmerne, har indtil nu slået fejl, med et brag!

Hun vågner ikke bare klokken pisse tidligt, næ nej, hun holder også snakkefest om natten. Jeg tænder og slukker min natlampe så mange gange, at naboen helt sikkert ville tænke vi havde et mindre disko i gang i vores soveværelse. Men det sker ikke, for vores nabo sover om natten. Som vi også burde gøre.

Faktisk var jeg så træt i morges, at jeg glemte at åbne en dør, med det resultat at jeg klaskede lige ind i den. Sådan bum i ved. Det gjorde nas, men ikke engang det vågnede jeg rigtigt af.

Nu er klokken 7 og tøsepigen er klar til at tage den første lur. Har lagt hende i vuggen, og er selv listet i seng igen.  Nu lytter jeg til 2 sovende børns rolige søvn. (Elsker den lyd)

Det bringer mig frem til næste vintertidsproblem, for siden skiftet til vintertid, har vi sovet mindst 3 i dobbeltsengen. Men for det meste 4, det gør en ordentlig søvn endnu mere vanskelig, der er jo også diskolyset og tøsepigen.  Jeg har før truet min mand med en væg til væg seng, og har lyst til at mumle om den igen. Men det er vist sjovt nok altid ved denne tid jeg ævler om væg til væg senge (Gad vide hvorfor?)

Hvordan klarer i skiftet til vintertid?

4 Replies to “Baby vinter og sommertid”

  1. Altså faktisk har mine unger klaret overgangen til vintertid uden problemer. Men natteroderiet kender jeg alt til inkl ønsket om væg-til-væg sengen, som vi, som du ved, har realiseret i virkeligheden :-). Håber du snart får lidt mere nattefred – ellers ender du jo med at komme til skade på de lukkede døre

    1. Tusind tak for din kommentar, den kom lige som jeg havde allermest brug for det, præcis som forleden aften. Sjovt, at et helt fremmed menneske kan ramme lige spot on. Tak skal du have 🙂 Tro mig, jeg havde bestemt dig i tankerne, da jeg skrev indlægget i morges. Og er så fristet til at lave en hurtig tur ud og købe en seng.
      Er så glad for at høre at jeres soveprojekt stadig er en succes, fedt for jer.
      Rigtig dejlig dag til dig 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.