Mor samvittigheden blev nulstillet med barn der er bange for julemanden

I går rettede jeg op på den dårlige mor samvittighed, efter manglende deltagelse ved et arrangement med tøsepigen og dagplejen.

Man kan bare ikke være 2 steder på én gange.

Desværre, er det ikke altid at kabalen går op, og man kan det man allerhelst vil. Det kunne lade sig gøre i går. Heldigvis <3

Det var et sidespor, tilbage til indlægget.

Der var juleafslutning i dagplejen, og ud over en masse børn, dagplejere og vindblæste forældre (der kom mere eller mindre forjagede fra arbejde) var der selvfølgelig også besøg af julemanden.

Han var dog på ingen måde dagens helt.

For de små poder inkluderet min egen tøsepige var bange.

Men det samme han meldte sin ankomst i rummet, tog næsten samtlige poder benene på nakken og gemte sig enten i mors favn, eller bag hendes popo.

Det er 3. barn jeg kører igennem dette julearrangement, og det 3. barn der er bange for julemanden 🙂

Den stakkels julemand er uden skyld, for han gør alt hvad han kan, for at få børnene i tale.

Han vinker, siger HO HO HO på de helt rigtige tidspunkter og smiler ud over skægget og helt op i øjnene.

Lige lidt hjælper det.

Under dansen rundt om juletræet er der stadig ingen begejstring.

Jeg selv havde en 2 årig rundt om halsen, og hver gang julemanden kom for tæt på stivnede hun krampagtigt.

Efter dansen skulle de små poser, som julemanden havde med i sækken, deles ud til de forventningsfulde men skræmte børn.

Der var lige så mange voksne i køen, som børn.

Nogle børn havde dog luret, at der var noget godt i vente, så de trodsede faren ved den skæggede mand, med det mærkelige tøj, fik posen og tog så flugten hen til deres voksne.

Da poderne havde fået deres pose, var det julemanden der tog benene på nakken, ingen havde nemlig tid til at skænke ham et blik længere.

Han gjorde dog et sidste forsøg, da han bankede på vinduerne og vinkede glad ind til børnene.

Selvom samtlige forældre modtog det med vink og hej hej julemand, var børnene fuldstændig upåvirkede, de var nemlig i fuld gang med at fortære posens indhold.

Det er det samme hvert år, i højere eller lavere grad.

Tøsepigen græd ikke i år, så næste år, når julemanden skal findes med børnehaven i en skov omkring Ribe, så er hun måske lidt mindre skræmt.

Med lidt held 😉

 

 

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

4 Tanker

  • SVAR

    Men sådan en fremmed kan da også være skræmmende, endnu mere i dag hvor mange fokuser på at børn ikke må tale med fremmede, på den måde er samfundet vel selv med til at demoniser bla. Julemanden.
    håber din datter kommer over sin frygt for julemanden.

    • SVAR

      Ja det er vældig dobbeltmoralsk af både samfundet og os forældre. Første gang jeg var til arrangementet var for 8 år siden, med Malthe, som dengang var 1½ år. Mine forventninger var, at jeg skulle have et billede af Malthe med selveste julemanden. Det fik jeg ikke, og her 2 børn senere, har jeg accepteret at jeg aldrig får det. Har heller ikke brug for dét billede til albummet længere. Om min datter vokser fra sin frygt for Julemanden, må tiden vise. Jeg tager det roligt, for jeg synes at Julemanden godt må være lidt mystisk og jeg kan godt lide det sunde forbehold. Kærlig hilsen Rikke

  • SVAR

    Sådan tror jeg det foregår hos mange institutioner 😉 de vokser heldigvis fra det. Bortset fra min niece på 6 år som er sygt bange for klovne, også de sjove af dem. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Ja det gør det sikkert Birgitte, har aldrig været med til arrangementet i børnehaven, da jeg altid har måtte arbejde. Måske jeg skulle udvide min horisont til næste år og håbe på jeg kan få fri. Så kan jeg se, om der har været en udvikling i julemandsfrygten. Klovne de kan altså også være frygtindgydende, også selvom det er den sjove slags. Forstår din niece 🙂
      Kærlig hilsen RIkke