web analytics

Billedglimt fra bagedag vol. 6

I sidste weekend duftede huset af frisk bagte juleboller, smeltet chokolade og  køkkenet emmede af hygge.

Det var selvfølgelig min veninde Pia, og jeg, der endelig havde fået lagt en af vores dejlige bagedage i kalenderen.

Bagetemaet var jul

Som noget nyt havde vi valgt et tema, så tæt på december, var det selvskrevet, at temaet blev Jul.

Der gik heller ikke længe, før duften af appelsin, kanel og kardemomme fik tankerne til at sværme hen mod den forstående jul.

Bagedage er skøn veninde tid

Mens vi stod der og smeltede chokolade, hakkede nødder og poppede popcorn, gik snakken lige præcis som den skal, når man ikke har set hinanden lang tid.

Det er simpelthen så dejligt med Pia, for hun er sådan en, man også kan være stille med. Lige det med at kunne være stille i hinandens selskab, er jeg kommet til at se som en virkelig stor styrke i et venskab.

Netop bagedagene har faktisk lært mig en del om stille veninde tid. Både fordi vi ind i mellem får udfordret os selv så meget, at vi simpelthen må koncentrere os, for at få et ordentligt resultat. Men også fordi, det faktisk er rart, bare at stå helt stille ved siden af hinanden med dej op til albuerne.

Jeg kan virkelig anbefale, at du laver en bagedag med en bageglad veninde.

Vi elsker begge smørrebrød, derfor havde jeg selvfølgelig købt det til os

Bagedagens to do liste

Tilbage til bagedagen, hvor dagens anstrengelser endte ud med følgende resultater.

Lækkert julebag og julesnask 

Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg faktisk, at vi fik nogle rigtig fine resultater. Det eneste der kiksede lidt var julebollerne, specielt mine blev næsten helt flade.

De smagte dog stadig skønt.

kærligt, Rikke

Vil du se endnu flere billeder, kommer de her 🙂

4 thoughts on “Billedglimt fra bagedag vol. 6

  1. Åh, det var endnu en fantastisk dag. Jeg er bare så glad for, at vi nu har været så fornuftige og lægge næste års datoer i kalenderen. Glæder mig til mange skønne timer, både i og udenfor køkkenet, med dig i 2019 😘

    1. Enig, det var en skøn dag. Endnu en 😉 Det er simpelthen så smart, at vi allerede har planlagt bagedage for 2019, jeg ser også frem til dagene med dig.
      kærlig hilsen Rikke

    1. Det er SÅ hyggelig en tradition, men som du helt rigtigt tænker, så kræver det altså lidt plads.
      Kærligst Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.