billig EL og is

Hvordan hænger billig EL og is sammen?

Det spørgsmål stillede jeg også mig selv forleden, da vi fik et brev i postkassen, som lovede os, at vi kunne nyde en is, mens vi sparer på elregningen. Lyder det ikke fantastisk?

Jeg vil i hvert fald gerne spare på vores EL regning.

Ved nærmere gennemlæsning af brevet, viser det sig, at vi kan tilmelde os noget der hedder Basis El fastpris, og derved få en fast kwh- pris de næste 12 måneder, rabat på kwh prisen og trommehvirvel; et gavekort til Hjem-is på 100 kr. Har man et årligt forbrug på 4900 kwh, så kommer man til at spare mere end 150 kr. årligt 🙂

Det burde måske have frembragt glæde og at jeg straks duttede ind på siden hvor jeg kan tilmelde den fantastiske aftale om billig EL. Det gjorde jeg ikke, for jeg blev faktisk halv irriteret og lidt træt af, at den slags studehandler (pardon mit jyske) er blevet så naturlig en del, af det at være forbruger.

Hvis jeg gerne vil have en Hjem-is går jeg bare ud til bilen når den kommer i min gade. Hvorfor skal billigere strøm hænge sammen med is (eller noget andet)

Det samme med håndværkerfradraget, jeg synes da det er fint tiltag, men helt ærligt, hvorfor  ikke bare gøre moms og andre afgifter mindre, så vi dermed kunne skabe mere forbrug og arbejde til håndværkerne.

Måske er virkeligheden ikke helt så simpel, ville bare ønske, at priser, skatter og afgifter var mere gennemskuelige. Så når jeg køber strøm, får den skarpeste pris, uden is og alt muligt andet gejl. Bare den skarpeste pris hele tiden. Uden breve, som det må koste en mindre formue at sende og printe.

Med andre ord, drop papir spildet og lav billigere strøm. Hvis vi vil have is, skal vi nok skaffe is 😉

BILLIG EL OG GOD IS

 

4 Replies to “billig EL og is”

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.