Biograf- en savnet begivenhed

I dag var jeg i biograf, det har været en savnet begivenhed, under corona nedlukningen. Faktisk kom vi til at tale om, på vejen hjem, hvad vi mere havde savnet at gøre. Måske du kan nikke genkendende til det vi har savnet allermest.

Biograf oplevelsen var god

Jeg elsker simpelthen at skrue mig godt ned i biografsædet, lade mørket omslutte mig, og bare lukke mig helt inde med filmen.

Det var lige præcis så dejligt som jeg huskede det. Filmen var bedre end forventet og rørte mig faktisk rigtig meget. Så det var jo kun godt. Vi så Druk, og jeg havde hørt meget om den, og var egentlig blevet lidt forbeholden over at se den. Det var godt jeg ikke lød den forbeholdenhed styre.

Jeg skal helt sikkert se den igen.

Største savn under nedlukningen

På vej hjem fra biografen kom vi til at snakke om, hvad vi egentlig har savnet at gøre under nedlukningen.

At gå på restaurant var det første der blev sagt.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ret godt kan lide at bestille mad, som andre tilbereder på lækreste vis. Spise måltidet ved et veldækket bord, nyde vinen og selskabet.

Vi plejer at være ude at spise på min fødselsdag, som nærmer sig med hastige skridt. Det plejer at være på min ynglingscafe i det sønderjyske. Men nu hvor vi er flyttet må jeg se mig om, efter et nyt ynglingssted. Jeg må i gang med at udforske 🙂

En ganske lille ting som at tage på biblioteket savner jeg helt vildt. Jeg ved godt, at bibliotekerne er åbnede. Men mit første besøg på Kolding bibliotek, skal ikke ødelægges af begrænsende corona regler. Så jeg væbner mig med tålmodighed lidt endnu, og håber at et biblioteksbesøg snart kan gøres som i de gode gamle dage, før corona.

Dér hvor man kunne gå rundt og se på bøgerne, mærke dem, sætte sig ned og lige smug læse et par sider, inden man osede videre rundt mellem bibliotekshylderne.

Jeg indrømmer, at jeg top elsker biblioteker og bøger i det hele taget. Hvis du skulle være i tvivl 😉

Min mand som typisk træner i Fitness center 4-5 gange i ugen, har i den grad trippet for at få Fitness centrene åbnet op igen. Det er altså en fornøjelse at opleve hans kæmpe store trænings lyst og glæde.

Savnet af det åbenlyse

Så er der selvfølgelig savnet af det åbenlyse. At give et godt gammeldags håndtryk og et kram. Det har jeg savnet. Det med at klaske albuer er ikke noget jeg har taget til mig, bevares tilvænning kan jo gøre meget, men jeg er nu ikke sikker på at nok så meget tilvænning ville få mig til at give en albue hilsen.

Og ikke mindst at kunne se hinanden på kryds og tværs.

Jeg tænker nogen gange at vi er et sted hvor verden har mistet sin uskyld. På flere måder end vi nok helt forstår. Èn ting håber jeg, at vi som menneskehed forstår, og det er at vi skal passe på vores jord. Nu!

Ikke flere ord fra mig i denne omgang, jeg håber du nyder Pinsen. Med eller uden dansende Pinsesol, men i selskab med mennesker, som du elsker og vokser sammen med.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.