Blid dag

I dag har været en blid dag, måske fordi jeg levede sorgen ud i går.

Måske læste du med i går, hvor jeg udgav et indlæg om den sorg, som jeg følte rasede i min krop. Jeg ved godt, at det kan virke voldsomt, at læse.

Sådan er følelsen også. Sorg er voldsom.

Men jeg føler også, at sorg nulstiller, og derfor tror jeg at dagen i dag har været blid.

Vi har grint. Jeg har slæbt rundt på møbler, som skulle have en ny plads. Ind i mellem har jeg klaret slæberiet selv, andre gange måtte jeg have hjælp, af vores ældste søn med kammerat.

Michael har fået massage på ben og fødder, det har Ida også.

Jeppe har givet den gas bag skærmen, med en kammerat i den anden ende.

Vi har taget hjemmetests og er således klar til at starte en ny uge op. Til trods for 2 børn ud af 3, har klassekammerater som netop nu har corona, har vi klaret frisag. Jeg krydser fingre for, at vi kan holde Michael fri for infektioner så længe han får kemo. Men jeg er bevidst om, at det er en stor (og for stor) opgave at stille mig selv. 

Nogen gange tænker jeg på, om jeg kan tilgive mig selv, hvis han skulle få corona eller anden sygdom, som slog ham ud.

Jeg håber, og ønsker at ugen bliver blid for Michael. At han kan samle kræfter ved at spise og få lidt bevægelse. Det er meget at ønske, og med fare for at falde helt sammen. Når det går op mig, at det ikke kommer til at ske. Så håber jeg alligevel det samme hver eneste aften.

At i morgen bliver god.

Måske skal jeg ændre ønsket til, at i morgen bliver blid i stedet for!

Jeg tænker, det ville være lidt lettere at være i. Måske mest for Michael. Men bestemt også for børnene og jeg.

God uge 

Jeg ønsker for dig, at DIN uge bliver blid og fyldt med begivenheder som pirrer dine drømme og krydrer din hverdag med lykke. Du møder sikkert modstand, det sker jo – jeg håber du trækker vejret og er dig. Det bedste du kan.

Det vil jeg forsøge at gøre.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.