Bloggen runder en mærkedag

Lige netop i disse dage runder bloggen 3 år.

Det har været 3 skønne år som blogger, og jeg elsker hvad bloggen har medført i mit liv.

For selvom den tager tid og jeg ind i mellem ikke får prioriteret at skrive, er der absolut flest fordele.

Blogland er et fantastisk sted at bevæge sig rundt, der er mange fascinerende personligheder, og virkelig mange flotte blogs derude. Desværre har jeg alt for lidt tid til at bevæge mig rundt i det skønne blogland.

Mon ikke efteråret og de mørke aftener afhjælper den mangel 😉

Tak til jer der følger min blog ♥

Det med at skrive giver mig så meget retur, og når jeg så får kommentarer fra jer derude, så bliver det bare endnu mere skønt, at skrive og viderebringe mit liv.

Faktisk kan man sige på godt dansk, at jeg er taknemmelig for hver eneste læser på denne blog, gammel som ny læser. Uanset om du kommenterer eller ej, bliver jeg så stolt når du er forbi.

Tak for det – jeg håber, at mine indlæg fortsat vil inspirere dig, så du har lyst til at kigge forbi.

Det sure med det søde

Helt ærligt så kræver det jo også en investering af tid at drive en blog. Det kræver man forholder sig til billeder og det tekniske der er ved selve bloggen.

Lige præcis det tekniske er det der ind i mellem kan udfordre mig.

Ikke så meget at jeg har lyst til at kaste håndklædet i ringen, men nok til at min tålmodighed bliver voldsomt udfordret, og min virkelig store evne for overspringshandlinger sætter i gang.

Netop forleden, havde jeg sat min onsdags fridag af til, at få klaret nogle blog ting, der havde stået på to-do listen i virkelig lang tid.

Så i gang måtte jeg!

Den første halve time gik med overspringshandlinger, egentlig er jeg ret stolt af jeg kunne nøjes med at finde på dårlige undskyldninger i en halv time.

Det krævede kaffe, meget kaffe, men jeg fik flyttet både Rosetid og Hverdagsbalance til en https side.

Opgaven var jo ikke i sig selv svær eller alt for teknisk, men det bjerg jeg havde fået opbygget i hovedet, var virkelig stort og stejlt, meget apropos dette indlæg.

Derfor var sejrsfølelsen virkelig stor da jeg kunne tjekke begge sider af på to do listen i min bullet journal.

Fremtiden her på bloggen

Hovedet er som altid fuld af ideer til nye tiltag, udseende og føljetoner.

Men hvornår de nye tiltag effektueres ved jeg ikke, for har så meget brug for, at holde fast i mit frirum herinde, så det ikke bliver en stor og lang endegyldig dårlig samvittighed af blogindlæg der ikke blev skrevet.

Med andre ord udfordrer jeg mig selv på at ting tager tid – kan mærke at det gør mig godt. Lige netop derfor er det også så skønt, at i bliver ved med komme forbi ♥

Rigtig god weekend kære læsere

Kærligst Rikke

 

vil du læse flere af mine indlæg

del dine tanker, jeg bliver så glad

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This Blog will give regular Commentators DoFollow Status. Implemented from IT Blögg

2 Tanker

  • SVAR

    Tillykke med de 3 år. Jeg nyder at læse med. Kh. Birgitte

    • SVAR

      Tusind tak skal du have Birgitte, jeg nyder du læser med 🙂
      Kærligst Rikke