Børn i en verden af i dag

Da jeg var barn, følte jeg verden var et sikkert sted at vokse op.  Måske er det børneøjnene som er blevet voksne, og måske er det fordi jeg er mor, at jeg er bekymret.

For bekymret er hvad jeg bliver, når jeg ser nyhederne i disse dage. Ikke bare for mine børn og mine kære, men for verden. Billederne er voldsomme, de minder egentlig mest om en halv dårlig action film, hvor man ikke magter at se slutningen. For hvem vinder? De gode eller de onde…!  Hvordan beskytter man sine børn fra den verden, kan man beskytte dem?

Til trods for sorgen kommer sammenholdet og trodsen alligevel frem, nationalismen vokser og en ny virkelighed starter lige så stille. Men er den nye virkelighed bedre end før…? Der er i hvertfald ikke nogen vej tilbage.

Tænker nogen gange, at nyhederne de sidste 5 minutter burde være med en god historie, et lille glimt af glæde. Kunne det ikke være dejligt?

For os som famile, betyder de sidste dages internationale begivenheder ikke ændringer, og så alligevel. For sætter man ikke lidt mere pris på hinanden og hverdagen, som faktisk er ret ok når det kommer til stykket.

Børnene har med stor sandsynlighed hørt brudstykker af de triste begivenheder, men de forstår heldigvis ikke, at det vil få konsekvenser. Præcis som det skete efter 11. september. Det vil blive deres verden og deres virkelighed.

Hvor ønsker mit mor hjerte, at verden var mildere.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.