Børnehavens jungleorden

Da jeg hentede Jeppe i dag, oplevede jeg 3 børn stå i en halv kreds rundt om det 4. barn. Det 4. barn, fik øjenkontakt med mig og holdt den, og det undrede mig, så jeg holdt selvfølgelig øje med, hvad der skete…

Skulle ikke vente ret længe, før det ene barn sparkede ham i midten, og den næste spyttede på ham – så gav jeg ellers lyd, og talte med ret høje bogstaver om, at sådan behandler man simpelthen ikke hinanden.

Da jeg er den eneste voksne der er at se, stopper jeg og får børnene til at bryde op, og gå ind og få frugt – sekunder efter jeg har vent ryggen til, flyver barnet der er blevet sparket og spyttet på, over de 3 andre. Sådan set, er det vel fint han gør oprør mod “banden” men det går jo ikke. Så jeg gav igen lyd fra mig, og fik en af de ansatte til at hjælpe med at løse børnenes konflikt.

Må indrømme jeg er rystet, er selvfølgelig helt klar over, at en børnehave dag ikke kun er madpakkespisning, perlepladefremstilling og sanglege. Men den situation jeg overværede en del af, den var godt nok ikke specielt rar. Børnene var jo altså under 5 år, og det skræmmer mig lidt, at der hersker så meget jungleorden i børnehaven. Måske jeg bare har en naiv indstilling til børns samvær og konflikter.

Hvad siger du?klematis i november i dagens flotte solskin

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.