børnehavetræt og hverdags ting

Dagen i dag, er fløjet afsted, i et tempo, som har overrasket mig.

Morgenen startede som sædvanlig med, at Ida og jeg vågnede langsomt. Hende snakkende ved siden af mig. Malthe og Jeppe, der skiftevis kommer og får det sidste af varmen fra Michaels dyne, i mens de siger godmorgen til deres søster, med kys og kram. Lyden af Michael der tøffer rundt, laver kaffe, er på badeværelset, åbner PC’en… Der er ikke noget luksuriøst over det, men alligevel elsker jeg den start på dagen. Det sjove er, at jeg ved, at så snart jeg slår benene ud af sengen, så er en ny dag i FULD gang. Men det gør ikke noget, for jeg kan lide vores dage – selvom jeg nogen gange bare har brug for, at være HELT selv og kun gøre noget for mig. Så går den mand og de børn altså lige i hjertet på mig 🙂

Jeppe er ramt af en akut børnehavetræthed, han venter på, at skulle i skole. Snakker bogstaver og i særdeleshed tal hele tiden. Synes det er unfair at Malthe går i skole, og han skal i børnehave. Kort og godt trænger han til at komme videre. Allerede inden klokken var 7.30 var han i gang med den ene klagesang efter den anden. Han kunne ikke klare at komme i børnehaven, fordi hans ben var brækkede, han havde myggestik der kløede og der var mange mange flere undskyldninger, den ene mere komisk end den anden. Jeg faldt pladask for de blå øjne og lod ham få en fridag (ja ja burde være klogere, men det var jeg altså ikke 😉 og herregud jeg har jo barsel, og skulle ikke noget specielt i dag)

Så vi spiste morgenmad i fred og ro, kun afbrudt af tøsepigens høje råb om, at havregrøden kom alt for langsomt ind i hendes mund 😀 min hånd gik ellers i et fint jævnt tempo, fra hendes tallerken til hendes mund 😉

Der blev gjort rent, vasket tøj, vi var ude at gå, og så flere sommerfugle, som nød solen lige så meget som os, hvor vildt er det lige den 11. november? tilbage igen stod den på frokost, boller der lige skulle røres sammen, og vupti skulle vi mod Skærbæk og hente Malthe på skolen.

På skolen blev jeg mødt af en halv sløj dreng, der trængte til lidt forkælelse, så hjemme igen, lavede jeg varm kakao og nussede lidt hår (det hjælper altså på alt muligt) Faktisk sov tøsepigen og Jeppe trængte til, at være lidt selv på værelset, så Malthe og jeg spillede et spil fra LEGO der hedder Creatonary. Vi købte det i sommers, men har ikke fået det spillet. Det er en skam, for vi hyggede os gevaldigt 🙂 og vupti var det blevet tid til aftensmad, børnene der skulle bades og puttes, inden jeg så mig om.

Føler dagen er væk, som med et knips 🙂 jeg må have lært at knipse lidt langsommere 😉

I morgen ser jeg frem til babysalmesang, det er virkelig ugens højdepunkt 🙂 jeg elsker den tid hvor Ida og jeg kan fordybe os i sang og leg med andre babyer og deres mødre. Kirkens ro og præstens fantastiske væsen, er helt trist over det nærmer sig sin afslutning.

Men først vil jeg holde min mand lidt i hånden, og kysse ham lidt –  inden det er tid til at sove 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.