Bog anbefaling Huset ved havet

Huset ved havet er skrevet af Nancy Thayer.

På bogens bagside står blandt andet:

Det er sommer på ferieøen Nantucket, hvor den velhavende familie Wheelwright har haft sine rødder i generationer. I et af øens store huse bor 90-årige Nona Wheelwright. Som sædvanlig samles hele familien i huset om sommeren – Nonas 2 børn; Worth og Grace med deres ægtefæller, børn og børnebørn.

Nonas søn Worth og hans kone Helen står overfor en alvorlig ægteskabelig krise, og da deres alkoholiserede søn Teddy vælger Nonas 90-års fødselsdag til at introducere et nyt familiemedlem, bliver alt sat på spidsen.

Teddys søster Charlotte bor fast hos Nona. Hun har startet et succesfuldt gartneri på Nonas grund, men det vækker jalousi og rør i den øvrige familie der frygter, at Charlotte er ved at skaffe sig en større del af arven. Charlotte har dog andre ting at kæmpe med. Hun har pålagt sig selv en straf for en fejltagelse hun begik nogle år tilbage.

Bogen rammer noget velkendt, her tænker jeg især på familieforholdet mellem de 2 søskende og deres børn. Der er jalousi, men også varme og sammenhold. Den ægteskabelige krise mellem Worth og Helen, og deres respekt for hinanden og deres livslange forhold ramte mig.

De tilbageblik man følger, hos den aldrende Nona er med til at krydre bogen, og give en forståelse for det sammenhold som familien bygger på i dag, trods den gamle slægt.

Bogen er ikke sådan en man sluger på kort tid, men den formår alligevel at ramme noget i mig som læser. Personerne og deres problemstillinger er meget genkendelige. Det er en stille og rolig bog som egner sig perfekt til de mørke aftener vi har i vente 🙂

Huset ved havet får 3 kaffekopper

Huset ved havet Nancy Thayer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.