web analytics
This is my life

Bog anbefaling “Tvunget til tavshed” af Linda Castillo

På bogens forside står ” Den får dig helt bogstaveligt til at gispe efter vejret. Så god er den”

Det passer – jeg kom til at gispe efter vejret, mit hjerte hamrede og de små grå arbejdede på højtryk for at regne ud hvem morderen var, og jeg regnede det ikke ud 🙂

Tvunget til Tavshed er 1. bog ud af 5. den er skrevet af forfatteren Linda Castillo.

På bogens bagside står følgende:

“Painters Mill er en lidt søvnig by, langt ude på landet i Ohio, USA. En by hvor amishfolket og deres naboer har boet side om side gennem to hundrede år. Men for 16 år siden blev det fredelige landbrugssamfund splintret af en række brutale mord. Efterfølgende lå byen tilbage indhyllet i en følelse af skrøbelighed, et tab af uskyld.

Kate Burkholder, en ung amishpige, kom igennem den rædsel, seriemordene vakte, men måtte samtidig erkende, at hun ikke længere hørte til blandt amishfolket.

Nu, et væld af erfaringer rigere, bliver Kate bedt om at vende tilbage til Painters Mill som politichef. Hendes amishbaggrund kombineret med hendes erfaringer hos politiet gør hende til den perfekte kandidat. Hun er overbevist om,  at hun har forliget sig med sin fortid – lige indtil det første lig dukker op på en sneklædt mark. Kate lover sig selv, at hun vil stoppe morderen, men for at kunne gøre det må hun forråde både sin familie og sin amishfortid og samtidig afsløre en dunkel hemmelighed, der kan ødelægge hende.”

Bogen får 5 store kaffekopper, fordi personerne, byen, mordene og fortællingen hang så fint sammen, så man virkelig følte at man stod midt i opklaringen og den nervepirrende kamp med tiden og et nyt frygteligt drab på en ung pige.

Tvunget til tavshed

6 kommentarer

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.