web analytics

Boganmeldelse af Samtaler om natten

Mens jeg nød den sidste uges sommerferie, hørte jeg Jane Aamunds Stemmer om natten på lydbog, oplæst af Karen Abrahamsen.

Mofibo havde et prøve abonnement på 30 dage, som jeg benyttede mig af. Det var virkelig godt, jeg synes Mofibo har et bredt udvalg af bøger, både til at læse på skærmen, men også som lydbøger.

Som barn hørte jeg rigtig mange lydbøger, for så kunne jeg sidde og tegne, mens historien blev fortalt. Det elskede jeg.

Da jeg hørte Samtaler om natten, blev jeg mindet om, hvor glad jeg var for netop det med at sidde og tegne imens. Så jeg hentede app’en Sandbox coloring, hvor man farvelægger figurer med forskellige farver, ud fra hvilken farve der hører til den pågældende boks.

 

Min mening om Stemmer i natten

Jeg har altid elsket Jane Aamunds bøger, og respekteret hende dybt for at følge sin egen vej. Nu hvor hun er blevet en ældre og syg dame, respekterer jeg hende absolut ikke mindre.

Bogen indeholder både korte slægt- og egns anekdoter, dem kan jeg særligt godt lide. Jane Aamund har en formidabel evne til at forstå mennesker, jeg har en idé om, at hun ikke bare er en god historie fortæller, men også en eminent lytter.

Én lytter, der har en mening om det hun hører, og ikke er bange for at formidle den.

Jane Aamund har været kræftsyg i 20 år og beredt sig på at dø, flere gange i løbet af de år. Det giver hende en afklarethed omkring døden, og det kommer tydeligt til udtryk i Stemmer om natten.

Hun ikke bare peger fingre af det danske sundhedssystem hun udviser også en dyb medfølelse for de mennesker, som hver dag gør deres bedste for at få sundhedssystemet til at fungere.

Personlig tvist

Men hun giver som altid hendes personlige tvist med, og i Stemmer i natten, handler det tvist om selvmordstanker, afhængighed af medicin og dét at være en altret syg dame.

Selvom Jane Aamund er rundet de 80 år er der stadig kampvilje og oprør i hende. Hun finder sig ikke i at blive konsulteret af læger hun ikke forstår, og hun reagerer, hun tager ansvar for sit liv også på de tidspunkter hvor hun er så svag, at hun beder hendes skaber om fred fra de fysiske pinsler.

Jane Aamund

Mens jeg hørte bogen kunne jeg ikke undgå at tænke, at Jane Aamund indgyder til respekt, fordi hun er den slags dame som hun er. Jeg ville oprigtig gerne møde hende og spise en af hendes vestjyske frokoster med hende (selvom hun ikke kan spise med) de frokoster som hun elsker at forberede til gæster.

Jeg tror, hun ville imponere med personlighed, humor og viden.

Kan bogen anbefales?

Ja det kan den, jeg synes det er en aktuel bog, både i forhold til at finde sin egen vej i livet, og turde holde fast (det emne interesser altid mig) men også de saglige opråb til det danske sundhedsvæsen og det at meget syge mennesker selv vil bestemme, om de skal leve eller dø er emner, som vil fylde i samfundsdebatten.

Jeg ønsker dig rigtig god læsning uanset hvilken bog du kaster over.

kærligst, Rikke

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.