Bolig kaos

Vi er 5 personer fordelt på 146 kvadratmeter, når min ældste søn er her, så 6. Det er altså ret mange mennesker, ret mange sko, ret meget overtøj og helt enormt mange ting, der skal være plads til.

Helt ærligt, så er her nogen gange mere end kaos, og der skal egentlig ikke ret meget til. Bare det at komme hjem fra børnehave og skole, skaber et vist kaos i vores baggang, som på ingen måde er skabt, til at rumme alt det, som er nødvendigt med 3 børn og 2 voksne. Når barnevognen er inde om aftenen efter sidste lur, så er det faktisk ret svært at komme hen til vaskemaskinen.

Værelserne er ikke bedre, drengene sover i en køjeseng, for ligesom at skabe lidt gulvplads og det virker egentlig ok. Men det er jo ikke en langtidsholdbar løsning, for de 5 og 7 år, og vi ved jo godt, de ikke synes det er fedt, at sove i samme værelse 5 år endnu.

I stuen har tøsepigen et lægetæppe til at lege på, da hun stadig nægter at rulle, er det nødvendigt. Men det resulterer i, at der ikke er ret meget ledig gulvplads i stuen, så også her er der pladskaos.

Egentlig, kan man vel sige, at der hersker en konstant undtagelsestilstand i vores hjem, skabt af 5 (eller 6) menneskers forskellige behov for udfoldelse og stigende behov for, at kunne trække sig tilbage og være lidt alene. Samtidig kunne det da være helt vildt fedt, hvis vi havde et sted, hvor der kunne males, laves puslespil, modellervoks, LEGO, spillet familiespil og man bare kunne gå fra det og lukke en dør, og ikke forholde sig til det før man åbnede døren igen.

Men hvorfor så ikke flytte tænker i ret sikkert nu? Det vil vi faktisk også gerne, meget gerne –  men så er det at vi skal forholde os til, hvilken by vi gerne vil bo i? skal det være hus på landet eller hus i byen? stor grund eller lille grund? skal det være i stand så man bare kan nøjes med at male og flytte ind, eller skal det være noget man selv bygger op med håndværkerhjælp. Spørgsmålene er mange!

I eftermiddag tog jeg er par billeder, og jeg vil gerne advare i mod dem. Det er virkeligheden, intet er organiseret, ingen hyggestearinlys eller noget som helst. Det er vores boligkaos uden redigering !

kontor kaos
kontoret som ikke er specielt fremmene for min mand at arbejde i
Gæsteværelset hvor min ældste sover, er indtaget til LEGO legerum
Gæsteværelset hvor min ældste sover, er indtaget til LEGO legerum
baggangen !
baggangen !

 

boligkaos 001

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.